“Kunststøtten”

”Kunststøtten”

For kort tid siden underrettede kulturminister fru Lise Østergård (A) Folketingets finansudvalg om, at en række kunstnere skulle bevilges livsvarige ydelser.

Det kan ikke undgå at virke forstemmende, at en sådan meddelelse samtidig gives med, at virksomhed efter virksomhed kæmper med ryggen mod muren. Det er rigtigt at selve de beløb, der tildeles, i sammenligning med det offentliges samlede udgifter er små, men den negative psykologiske virkning af, at en sådan ydelse gives uden tidsbegrænsning, uden sikkerhed for, at den modtagne part yder noget til gengæld resten af livet er stor.

Mange erhvervsfolk bærer i disse år tunge byrder efter f.eks. lukning af en virksomhed. De har tabt deres penge og det, der skulle være en opsparing er blevet til en gældspost. De får ingen livsvarige ydelser over finansloven. De får, når de kommer lidt til hægterne igen lov til at være med til at betale. Mange familier må i denne vinter få fra hus og hjem med ødelagte nerver, skilsmisser og dårlige kår for børnene til følge.

Man må uvilkårligt spørge: Er kunstnerne en finere del af det danske folk? Har en kunstmaler, forfatter eller arkitekt mere behov for samfundets ”solidaritet” end arbejdere, arbejdsløse, folkepensionister og landmænd. Eller er sandheden slet og ret den, at dette er begyndelsen til en regulær kunstnerløn, således som den findes hos Lise Østergårds venner øst for jerntæppet. Er danske kunstnere ved at sælge deres frihed for økonomisk sikkerhed?

NB.

For en god ordens skyld skal nævnes, at både Venstre og Konservative stemte for bevillingen – Fremskridtspartiet og Retsforbundet var ene om at stemme imod.

Leder

http://fremskridtdk.wordpress.com/2010/09/26/kunst-for-millioner/

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang