Arkiv

Archive for 24. november 2008

Pia og eksklusionerne

24. november 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 – 4 /September – oktober 2006 / 34. årgang

 

Pia og eksklusionerne

 

At ekskludere er ikke nogen ny idé for Pia Kjærsgaard. Dengang hun var medlem af Fremskridtspartiet i 1995 i de glade dage, hvor indkomstskatten skulle likvideres og bureaukratiet afskaffes, havde hun magten i partiets hovedbestyrelse og eksklusionsvåbenet blev flittigt brugt. Det gik så vidt, at Pia Kjærsgaard truede formanden for folketingsgruppen, Kim Behnke, med eksklusion blot fordi han – på trods af Pias ønske – ikke ville træde tilbage og lade Poul Nødgaard (O) komme til. Kim Behnke var nemlig demokratisk valgt og han blev på sin post.

 

Men at true gode folk med eksklusioner gjorde fremskridtsfolkene rasende og der udbrød et oprør, mod Pias marionetter i hovedbestyrelsen. På det berømte landsmøde i 1995 fik den samlede hovedbestyrelse derfor et mistillidsvotum. Men hovedbestyrelsesmedlem, Kristian Thulesen Dahl (O), var ikke sindet at trække sig og derfor gik en rasende Kristian Poulsgaard (Z) på talerstolen; og i det flittigt brugte historiske filmklip ser vi ham forsøge, at udtrykke sin vrede over Kristian Thulesen Dahls manglende demokratiske sindelag.

 

Men der blev valgt en ny hovedbestyrelse, hvor Pia Kjærsgaard ikke længere kunne mønstre et flertal. Hun havde tabt magtkampen og der kan ikke herske tvivl om, at det var derfor, hun forlod Fremskridtspartiet og stiftede Dansk Folkeparti. Her blev eksklusionsparagraffen som bekendt skarp som en ragekniv.

 

Ole Gerstrøm,

fhv. MF (Z)

www.frp.dk

 

 

Læs også: Meningsmålingerne var klart udtryk for propaganda:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/meningsmalingerne-var-klart-udtryk-for-propaganda/

Læs også: Pia Kjærsgaard tabte stort:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/16/pia-kj%c3%a6rsgaard-tabte-stort/

“Kunststøtten”

24. november 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang

 

”Kunststøtten”

 

For kort tid siden underrettede kulturminister fru Lise Østergård (A) Folketingets finansudvalg om, at en række kunstnere skulle bevilges livsvarige ydelser.

 

Det kan ikke undgå at virke forstemmende, at en sådan meddelelse samtidig gives med, at virksomhed efter virksomhed kæmper med ryggen mod muren. Det er rigtigt, at selve de beløb, der tildeles, i sammenligning med det offentliges samlede udgifter er små, men den negative psykologiske virkning af, at en sådan ydelse gives uden tidsbegrænsning, uden sikkerhed for, at den modtagne part yder noget til gengæld resten af livet, er stor.

 

Mange erhvervsfolk bærer i disse år tunge byrder efter f.eks. lukning af en virksomhed. De har tabt deres penge, og det, der skulle være en opsparing er blevet til en gældspost. De får ingen livsvarige ydelser over finansloven. De får, når de kommer lidt til hægterne igen, lov til at være med til at betale. Mange familier må i denne vinter få fra hus og hjem med ødelagte nerver, skilsmisser og dårlige kår for børnene til følge.

 

Man må uvilkårligt spørge: Er kunstnerne en finere del af det danske folk? Har en kunstmaler, forfatter eller arkitekt mere behov for samfundets ”solidaritet” end arbejdere, arbejdsløse, folkepensionister og landmænd. Eller er sandheden slet og ret den, at dette er begyndelsen til en regulær kunstnerløn, således som den findes hos Lise Østergårds venner øst for jerntæppet. Er danske kunstnere ved at sælge deres frihed for økonomisk sikkerhed?

 

NB. For en god ordens skyld skal nævnes, at både Venstre og Konservative stemte for bevillingen – Fremskridtspartiet og Retsforbundet var ene om at stemme imod.

 

Leder

www.frp.dk

 

Læs også: Gratis TV-reklame til kulturpaven Rifbjerg:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/16/gratis-tv-reklame-til-kulturpaven-rifbjerg/

————-

Læs også: Det er ikke lige til at se det:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/08/det-er-ikke-til-at-se-det-hvis-man-ikke-lige-ved-det/

Heiselberg, flygtningene – og sandheden

24. november 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 30 / 12. september 1986 / 14. årgang

Heiselberg, flygtningene – og sandheden

Venstres Svend Heiselberg har det ikke godt med sandheden, når det gælder snak om flygtninge og lovgivningen om samme. Det dokumenterede Pia Kjærsgaard klart i sidste uges FREMSKRIDT.

Også andre har grebet venstrepolitikernes usandheder. I en større opsats i Jyllands-Posten skriver således dr. phil. Sune Dalgård under overskriften: “Det passer ikke, Heiselberg” blandt andet:

“Folketingsmedlem for Venstre, Svend Heiselberg havde i Jyllands-Posten 20. august et indlæg om “Flygtningene – et emne i valgkampen”. Det udfordrer til nogle kommentarer.

Et rimeligt krav til politikerne, der går ind i debatten om de fremmede, må være, at de holder sig til sandheden og ikke søger at tilsløre eller ligefrem benægter deres egen eller deres partiers delagtighed i den hidtil førte politik. Enkelte regeringspolitikere dyrkede allerede sidste efterår i betænkelig grad den kunst at ride på to heste ved at deltage i kritikken af flygtningepolitikken og dens følger uden at nævne, at deres egne partier havde stemt for 1983-loven og dermed taget medansvar for den.

Svend Heiselberg går nu det skridt videre helt at benægte dette medansvar, idet han påstår: “Den danske flygtningelovgivning er som bekendt gennemtvunget mod den danske regerings vilje, og kun de skærpede asylbestemmelser, der – desværre kun med meget beskedne resultater – senere er gennemført, har fået regeringspartiernes (V, C, CD og KrF, red.) tilslutning”.

At en kendt politiker kan fremsætte denne påstand, forekommer gådefuldt. 1983-loven blev vedtaget med 155 stemmer mod 12, og alle regeringspartierne stemte for den.

Svend Heiselbergs påstand er altså forkert. Regeringspartierne, også hans eget, er fuldt medansvarlige for 1983-loven og det nationale kaos, den allerede har medført og for hver dag forstærker”.

Fremskridtspartiet

WWW.FRP.DK

Læs også: Schlüter løj for åben TV-skærm: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/28/schluter-l%c3%b8j-for-aben-tv-sk%c3%a6rm-2/

Læs også: Skjoldslagene klinger hult: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/17/skjoldslagene-klinger-hult/

Læs også: De skulte tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/

Når man rækker f….. en lillefinger

24. november 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 9 / Oktober 1990 / 18. årgang

 

Når man rækker f….. en lillefinger

 

Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke, har begæret et møde mellem Finansministeren (Henning Dyremose, C, red.) og Fremskridtspartiet vedrørende den utilsigtede forhøjelse af vægtafgiften på campingvogne

 

Kim Behnke siger:

- Vægtafgiften på biler blev forhøjet med 55 pct. pr. 1. juli i år som en del af aftalen om, at benzinafgiften blev nedsat med 1 krone. Uden sagen har været nævnt, har Skatteministeriet imidlertid valgt at tage campingvogne med i afgiftsforhøjelsen.

 

- Det er helt urimeligt, at man administrativt udvider en afgiftsforhøjelse til at omfatte mere end aftalt og lovgivet – derfor vil vi have regeringen (V, C og B, red.) til igen at nedsætte afgiften på campingvogne.

 

Kim Behnke slutter:

- Campingvogne bruger ikke benzin og kan derfor ikke tjene afgiftsforhøjelsen hjem igen, som biler kan. Regeringen er også i denne sag alt for flittig, når det gælder højere skatter og afgifter.

 

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets finansordfører

Kim Behnke,  

www.frp.dk 

 

 

Læs også: Dyremose køber sine ansatte med billig mad: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/01/dyremose-k%c3%b8ber-sine-ansatte-med-billig-mad/

Læs også: Regeringen må overholde aftale om privatisering:  http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/regeringen-ma-overholde-aftale-om-privatisering/

Læs også: Bilafgifterne skader miljøet: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/17/bilafgifterne-skader-milj%c3%b8et/