Nationaløkonomforgiftede bangebukse

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 18 / 5. november 1974 / 2. årgang

 

 

Nationaløkonomforgiftede bangebukse

 

Før krigen var boligen et forbrugsgode på linje med andre. Den frie konkurrence sørgede for rigeligt udbud til rimelige priser. Markedet var forbrugerens. Han kunne vælge og vrage, hvor han ville bo til en pris, der nødvendigvis måtte svare til, hvad han kunne betale. Ellers kunne udlejere og hussælgere simpelthen ikke komme af med deres vare og måtte i stedet gå fallit. Så hellere udleje eller sælge til opnåelige priser.

 

Krigen og efterkrigstiden bragte forstyrrelser i boligforbrugsbilledet, som den gjorde det for andre forbrugsvarer. Rationering, restriktioner og andre statsindgreb blev nødvendige overalt.

 

Denne fjerne fortid er heldigvis for længst historie på næsten alle områder. Markedet er på ny forbrugerens. Han kan vælge og vrage, hvor han vil købe sit tøj, sin Mallorcarejse eller sit køleskab til en pris, der nødvendigvis må svare til, hvad han kan betale. Ellers kan manufakturhandlere, rejsebureauer og isenkræmmere simpelthen ikke komme af med deres vare og må i stedet gå fallit. Så hellere sælge til opnåelige priser.

 

Men boligen er blevet en undtagelse. Nationaløkonomforgiftede bangebuksfolketingspolitikere har i 1951, 1955,1958, 1966 og nu igen på fandens fødselsdag i 1974 ligget under for de boligsælgere, der ikke evner at klare sig i frikonkurrencens friske blæsevejr. I deres tilgramsning af medborgernes skattepenge pynter de sig endog med skønne tillægsord som “sociale” og “almennyttige”. Sjældent har danmarkshistorien imidlertid opvist nogle så asociale og så ualmennyttige som disse Verner Jørgensen´er, der har formået at få den gift, de udspyr, til at brede sig til næsten hele bygge- og boligmarkedet.

 

Lad gå med, at det nye forslag er fireårigt. Efter så mange års boligmisregimente må der vel en rekonvalecensperiode til, før den karske frihed igen kan tåles. Nej, det nedslående er, at vi med fuld sikkerhed kan forudse, at når de fire år er gået, er situationen på ny blevet værre, som den var blevet det, hver gang de tidligere boligforlig var udløbet.

 

Imens forvoldes endnu flere ulykker og forkvaklinger, fordi sygdom og råddenskab er blevet indpodet på hele boligområdet. Kig blot på, hvad for eksempel parcelhusenes og ejerlejlighedernes selvbestaltede riddere: Centrums-Demokraterne, Det konservative Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Venstre, Danmarks liberale Parti, er gået med til med hensyn til indkomstbeskatning af den fiktive størrelse, som benævnes lejeværdi af egen bolig. I forligsfaderen Lauge Dahlgaards udlægning lyder det:

 

“For årerne 1975-77 indeholder boligforliget bestemmelser om stigende lejeværdi af egen bolig, således at statens og kommunernes skatteprovenu i 1977 endog kommer til at overstige det beløb, som S-SF forliget i fjor ville føre til.

 

I boligforliget indgår imidlertid at man fra 1976 skal søge at komme over til helt nye principper for beskatning af ejerboliger. En gradvis afvikling af lejeværdibegrebet og begrænsning af rentefradragsretten skal søges gennemført. Man kan være skeptisk m.h.t. om det overhovedet lader sig gøre at realisere disse tanker, der jo ikke er nye”.

 

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Hvorfor ikke forenkle ejendomsvurderingen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/04/hvorfor-ikke-forenkle-ejendomsvurderingen/

Der handles mis med retsbevidstheden

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 18 / 5. november 1974 / 2. årgang

Der handles mis med retsbevidstheden 

Hvordan vil man dog forlange, at befolkningen fremover skal have blot den mindste antydning af tiltro til og respekt for retssystem og domstol i dette land?

I øjeblikket forsøger man at foregøgle al folket, at det er en fri og uafhængig domsmandsret, uden den allermindste forudindtagethed, der ved Københavns Byret (mis)behandler Glistrup-sagen.

Jo, go´morgen!

En retsformand, byretsdommer Preben Kistrup, udgået fra den herskende klasses rækker, hvis avancementsmuligheder er lig med og afhængig af, hvorledes den dom han til sin tid skal afsige vil be- eller mishage hans foresatte, landets magthavere.

Det er denne mand, der undervejs og ved selve domsforhandlingen skal ret- og vejlede de to civile domsmænd. Hr. Kistrup får det ikke svært. Byretspræsident, Erik Brogers, der allerede på et tidligt tidspunkt erkendte, at sagen er politisk ved at forkynde, at ingen fremskridtsmand eller -kvinde kunne dømme i denne sag, har møjsommeligt håndplukket de to domsmænd: Et SF medlem med nære relationer til partiets rødeste sjak, samt en tro socialdemokrat, der, med håb om en passende erkendtlighed bekender sig til Anker Jørgensens til-venstre-for-midten-politik.

Læg dertil en anklager, som den karrierejagende, politisk sammenspiste stik-i-rend-dreng, Leo Lemvigh, der håber at kunne gøre sig fortjent til at aspirerer til en justitsministerpost i et – Gud forbyde det – nyt ministerium på niveau – A. Jørgensen.

Objektiv ret? Nej, fyldt med juridiske spidsfindigheder, der oser langt væk af politisk heksejagt.

Torben Zinglersen

www.frp.dk

Læs også: Glistrup om Glistrup-sagen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/category/glistrup-om-glistrup-sagen/