Arkiv

Archive for 25. oktober 2008

Enorm grænsehandel

25. oktober 2008 1 comment

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4

30. januar 1981

9. årgang

 

Enorm grænsehandel

 

Grænsehandlen i Sønderjylland ødelæggende for dansk detailhandel

 

De danske afgifter er en guldgrube for de tyske handlende syd for grænsen. Og modsætningsvis ruinerende for dansk detailhandel nord for grænsen. De enorme prisforskelle på især vin, spiritus og cigaretter, men efterhånden også på andet, gør det tillokkende for danskerne at tage et smut over grænsen for at forsyne sig. Helt op til 30 % af det danske vin og spiritusforbrug stammer formentlig fra indkøbsrejser – naturligvis ikke blot til det tyske grænseområde, men også charterrejsende.

 

De tyske supermarkeder ved den dansk-tyske grænse betaler gerne busselskaberne stadig højere beløb pr. passager bragt til døren fra Danmark. 10 til 25 kroner alt efter om det var fra Odense, Fredericia, Ålborg eller Århus. I september 1980 var prisen imidlertid faldet til én krone. Til sammenligning kan anføres at en returbillet fra Ålborg med tog koster 202 kroner til grænsen, mens benzinprisen for en gennemsnitsbil ligger omkring 250 kr.

 

Hvor meget de tyske supermarkeder betaler for en ladning danskere står hen i det uvisse men de danske busejere sætter i det mindste ikke til på turene. En cognac – der i Danmark koster 188 kr. – kunne fornyelig købes for godt 60 kroner i Tyskland. Whisky er ca. dobbelt så dyr i Danmark som i Tyskland. Snaps koster ca. det halve i Tyskland, og cigaretter godt det halve.

 

Ikke alene har Socialdemokratiet påført os arme danskere verdensrekord i indkomstskat, men også afgifter har nået en højde som er uhørt.

 

Chr.  

 WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Konkurrenceevnen skal forbedres:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

 

Læs også: Narrens rolle:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/15/narrens-rolle/

 

 Læs også: Zarens kur:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/zarens-kur/