Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?

Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?

Indkomstskatternes ulemper vokser. Allerede nu er de væsentligt større end fordele. Som samfundet udvikler sig, bliver misforholdet større og større hvert år.

Kapitalvindingsskatten

Den særlige indkomstskat (kapitalvindingsskatten) kan uden videre fjernes fra den ene dag til den anden. Herved frigøres nemlig så store økonomiske, at de offentlige får større indtægter i form af andre skatter og afgifter end de ca. 600 millioner kroner, som skatten nu indbringer årligt. Også sømandsskatten bør væk med det samme (370 millioner).

Indkomstskatten

Derimod kan den almindelige indkomstskat ikke afskaffes uden forøgelse af andre skatter og afgifter og/eller offentlige besparelser.

Fremskridtspartiet tør ikke i væsentligt omfang gå ind for nye skatteformer eller forhøjelser af satserne for moms eller andre eksisterende skatter og afgifter. Følgelig må indkomstskattens afvikling finansieres ved, at det offentlige bruger færre penge.

Skattefri bundgrænse

De offentlige udgifter kan ikke med nogenlunde øjeblikkelig virkning nedsættes med stort mere end en halv snes procent. Dette giver plads for forhøjelse af den skattefri bundgrænse (personfradraget) i 1977 fra 12.600 til 25.000 kr. denne bundgrænseforhøjelse vil indebære, at ca. 700.000 personer kommer ud af skattesystemet, og at de resterende 2½ million skatteydere får skattelempelser, der kommer til at ligge på knapt 450 kr. om måneden. Altså svarende til en lønforhøjelse på ca. 1.000 kr. månedlig.

Yderligere offentlige besparelser kræver længere forberedelsestid og vil først fuldt ud kunne slå igennem i 1978.

Allerede i løbet af 1977 vil adskillige offentlige udgifter imidlertid kunne nedsættes. Fremskridtsmodellen herfor er de 790 ændringsforslag (”overgangsbesparelser”), som Fremskridtspartiet fremsatte ved finanslovsbehandlingen i marts 1976. Tilsvarende forbedringer vil blive udarbejdet til finanslovsforslaget for 1977/78.

60.000 kr.

Gennemføres denne sparelinje vil det være muligt i 1978 at få en skattefri bundgrænse på 60.000 kr. (med bevarelse af de nuværende fradrag, såsom rentefradrag, børneopsparing o.s.v.) og en samlet indkomstskat på 50 % af, hvad den enkelte tjener skattepligtigt ud over dette beløb. Disse 50 % dækker såvel statsindkomstskatten som indkomstskatterne til amter og kommuner. Der skal ikke være forskel på byrden eller på de offentlige ydelser, om man bor i en rig eller fattig kommune. Kommunernes nuværende indkomstskatteudskrivning erstattes derfor af statstilskud. Herved styrkes det lokale selvstyre.

Så kraftige nedsættelser af indkomstskatten medfører, at det igen kan betale sig at være flittig og initiativrig. Den økonomiske aktivitet vil derfor utvivlsomt blive forøget meget kraftigt. Dette medfører, at forbruget stiger. Uændret moms på 15 % og uændrede afgiftssatser i øvrigt vil derfor give et væsentligt større milliardprovenu.

Afvikling af indkomstskatten

Denne udvikling vil yderligere accelerere i de følgende år. Uden væsentligt større offentlig sparsommelighed vil den resterende indkomstskat så kunne afvikles ved, at den skattefri bundgrænse bliver 75.000 kr. i 1979, 100.000 kr. i 1980 og 125.000 kr. i 1981. Indkomstskatten kan derefter helt forsvinde fra 1. januar 1982.

Samtidig med at den almindelige indkomstskat således ophæves, forsvinder formueskatten, der jo blot er et appendiks til indkomstskatten, mens selskabsindkomstskatterne planlægges ophævet i begyndelsen af 1980´erne.

1978

Det store spring fremad i retning af offentlige besparelser skal altså tages i 1978. Som følge af finansårsomlægningen til kalenderåret vil der i 1978 alene være tale om et 9 måneders regnskabsår for staten, dækkende perioden 1. april til 31. december 1978.

Fremturer Folketinget med den nuværende beskatningspolitik, bliver det offentliges indtægter (altså såvel statens som kommunernes og amternes) i disse 9 måneder ca. 104.000 millioner kroner fordelt som anført i Kolonne A.

Kolonne Z viser, at beløbet bliver ca. 91.000 millioner kroner, hvis Fremskridtspartiet kommer til at bestemme (heri inkluderet merindgang på tidligere skatte- og afgiftsrestancer). Tallene er derhos omregnet til årsudgift for en gennemsnitshusstand på 4 personer

Offentlige udgifter ved 60.000 kr. skattefrit

1. april – 31. december 1978

	Mia. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mia. kr.  (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Personlig indkomst	1.254	1.256.208	28	1.229.141
Andre skatter og afgifter	1.250	1.252.043	55	1.257.248
Salg og udleje af aktiviteter, der ikke mere behøves til offentligt brug, herunder også salg af obligationer fra Den sociale Pensionsfond og ATP-fonden	120	120	8	128.331
I alt	12.104	12108251	91	1.294.720

Udgifterne

I samme 0 måneders periode vil det offentliges udgifter formentlig komme til at fordele sig som ovenstående anført i kolonne A, hvis den nuværende politik fortsætter, mens en indarbejdelse af Fremskridtspartiets spareforslag vil føre til den i kolonne Z anførte udgiftsspecifikation (i A og Z kolonnerne er der i venstre række regnet med millioner kroner for det offentlige – også her er højrerækkerne årsbeløbene i hele kroner for en fire personers gennemsnitsfamilie).

Offentlige udgifter ved 60.000 kr. skattefrit

1. april – 31. december 1978:

		Mia. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mia. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
1	Sociale udgifter	1240.000	41.637	1233.000	1234.453
2	Sundhedsvæsenet	1213.000	13.531	1214.000	1214.576
3	Uddannelse og forskning	1220.000	20.816	1213.300	1213.845
4	Trafik og off.anlægsarbejder	128.300	8.640	125.400	125.621
5	Forureningsbekæ¦mpelse	121.600	1.554	122.200	122.288
6	Militæret	124.900	5.099	124.100	124.267
7	Det offentliges gæld	128.200	8.533	128.200	128.533
8	Sociale pensionsfond og ATP	123.000	3.125	120	120
9	Andre udgifter	1225.000	26.021	1210.700	1211.136
I alt		12124.000	129.066	1291.000	1294.719
Underskud		1220.000	20.816	120	120
Ovenstående offentlige indtægter		12104.000	108.250	1291.000	1294.719

Nogle specifikationer til disse hovedudgiftstal:

1.

Socialområdet	Den sociale sikringsvagt mio. kr.:	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Folkepension		11.600	12.075	13.200	13.744
Invalidepension		4.400	4.581	3.845	4.005
Enkepension	350
Husmoderafløsning og hjemmehjælp	970
Boligsikring for pensionister	180
Boligstøtte i øvrigt	2.600
Daginstitutioner	2.000
Børnetilskud	2.700
Ungdomsydelser	200
Off. Forsorg i øvrigt	4.000	13.000	13.531	9.840	10.240

2.

Sundhedsvæsenet	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Arbejdsløshedsbekæmpelse	4.900	5.099	500	517
Plejehjem og anden ældreforsorg	3.700	3.851	3.700	3.851
Beskyttede værksteder og lignende	700	731	450	469
Åndssvageforsorgen	900	933	1.000	1.040
Børne- og ungdomshjem	685	720	450	469
I alt tabel 1 og 2	40.000	41.638	33.100	34.452

3.

Uddannelse og forskning	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Folkeskolerne	10.000	10.400	7.900	8.224
Gymnasier	1.600	1.664	1.000	1.040
Videregående uddannelse og forskning	7.700	8.021	4.400	4.581
Fritidsundervisning	700	731	0	120
I alt	20.000	20.816	13.300	13.845

4.

Trafik- og anlægsarbejde	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Luftfart (nettounderskud)	170	176	90	96
Havne og søfart (do)	260	272	90	96
Jernbaner, busser og postvæsenet (do)	1.100	1.147	350	363
Veje, gader og broer	5.300	5.515	4.140	4.320
Retsvæsen og politi (trafik)	520	544	520	544
Offentlig jord og ejendomme (netto)	950	987	200	208
I alt	8.300	8.641	5.400	5.627

6.

Militæret	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Hær, marine, luftvåben og hjemmeværn	4.650	4.843	3.900	4.059
Civilforsvaret	210	213	200	208
Militærnægtere	40	43	0	0
I alt	4.900	5.099	4.100	4.267

7.

Offentlig gæld (nettotal)	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Afdrag	3.000	3.120	3.000	3.120
Renter	5.200	5.413	5.200	5.413
I alt	8.200	8.533	8.200	8.533

9.

Andre udgifter	Mio. kr. (A)	Hele kr. pr. familie (A)	Mio. kr. (Z)	Hele kr. pr. familie (Z)
Skattevæsenet	1.000	1.040	170	176
Anden administration	6.600	6.869	2.200	2.288
Omskoling af papirnussere	120	120	200	208
Pension til tidligere tjenestemænd	1.960	2.037	750	779
Kommunale værkers underskud	500	523	0	120
Erhvervstilskud	3.450	3.589	1.470	1.531
Rets- og politivæsen, bortset fra trafik	2.250	2.341	1.700	1.771
Folkekirken	970	1.008	45	48
Biblioteker	840	875	480	501
Museer	370	389	90	96
Teatrene	225	240	0	120
Film	47	48	0	120
Andre kulturaktiviteter	165	160	11	12
Indextillæg	60	64	30	32
Færøerne	260	272	8	10
Grønland	1.170	1.216	530	549
Ulandene	1.195	1.253	19	21
Fællesmarkedet	1.600	1.664	1.600	1.664
Nordisk Investeringsbank	150	155	0	0
Udenrigstjenesten i øvrigt	330	341	40	43
Kongehuset	18	21	15	16
Folketinget	75	80	52	53
Radio og fjernsyn	525	544	380	389
Diverse (1 % af udgifterne)	1.240	1.291	910	949
I alt	25.000	26.020	10.700	11.13

Fremskridtspartiet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 20 / 18. november 1976 / 4. årgang

About these ads