Arkiv

Archive for 22. oktober 2008

Industrirådet ude i galt ærinde

22. oktober 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 8

28. februar 1986

14. årgang

 

Industrirådet ude i galt ærinde

 

Forbrugerne skal ikke tvinges til at betale den dobbelte pris for en telefon

 

- I betragtning af, at Danmark er totalt afhængig af så frie internationale markedsforhold som muligt, er Industrirådet ude i forkert ærinde, når det forsøger at presse et forbud igennem med salg af udenlandsk producerede telefoner i Danmark.

 

Det siger formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe Helge Dohrmann.

 

- Det nytter ikke noget, at Industrirådet måske kan påvise at dansk producerede telefoner er dyrere og derfor usælgelige i konkurrenceforholdet, tekniske eller lovmæssige handelshindringer må aldrig blive dansk politik. Det synspunkt plejer Industrirådet da også at indtage, når diskussionen drejer sig om de udenlandske markeder.

 

Set fra et forbrugermæssigt synspunkt ville det også være helt forkert, om man skulle tvinges til at betale omkring den dobbelte pris for en telefon.

 

Helge Dohrmann

WWW.FRP.DK

Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?

22. oktober 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 20 / 18. november 1976 / 4. årgang

Hvad koster 60.000 kr. skattefrit?

Indkomstskatternes ulemper vokser. Allerede nu er de væsentligt større end fordele. Som samfundet udvikler sig, bliver misforholdet større og større hvert år.

Kapitalvindingsskatten

Den særlige indkomstskat (kapitalvindingsskatten) kan uden videre fjernes fra den ene dag til den anden. Herved frigøres nemlig så store økonomiske, at de offentlige får større indtægter i form af andre skatter og afgifter end de ca. 600 millioner kroner, som skatten nu indbringer årligt. Også sømandsskatten bør væk med det samme (370 millioner).

Indkomstskatten

Derimod kan den almindelige indkomstskat ikke afskaffes uden forøgelse af andre skatter og afgifter og/eller offentlige besparelser.

Fremskridtspartiet tør ikke i væsentligt omfang gå ind for nye skatteformer eller forhøjelser af satserne for moms eller andre eksisterende skatter og afgifter. Følgelig må indkomstskattens afvikling finansieres ved, at det offentlige bruger færre penge.

Skattefri bundgrænse

De offentlige udgifter kan ikke med nogenlunde øjeblikkelig virkning nedsættes med stort mere end en halv snes procent. Dette giver plads for forhøjelse af den skattefri bundgrænse (personfradraget) i 1977 fra 12.600 til 25.000 kr. denne bundgrænseforhøjelse vil indebære, at ca. 700.000 personer kommer ud af skattesystemet, og at de resterende 2½ million skatteydere får skattelempelser, der kommer til at ligge på knapt 450 kr. om måneden. Altså svarende til en lønforhøjelse på ca. 1.000 kr. månedlig.

Yderligere offentlige besparelser kræver længere forberedelsestid og vil først fuldt ud kunne slå igennem i 1978.

Allerede i løbet af 1977 vil adskillige offentlige udgifter imidlertid kunne nedsættes. Fremskridtsmodellen herfor er de 790 ændringsforslag (”overgangsbesparelser”), som Fremskridtspartiet fremsatte ved finanslovsbehandlingen i marts 1976. Tilsvarende forbedringer vil blive udarbejdet til finanslovsforslaget for 1977/78.

60.000 kr.

Gennemføres denne sparelinje vil det være muligt i 1978 at få en skattefri bundgrænse på 60.000 kr. (med bevarelse af de nuværende fradrag, såsom rentefradrag, børneopsparing o.s.v.) og en samlet indkomstskat på 50 % af, hvad den enkelte tjener skattepligtigt ud over dette beløb. Disse 50 % dækker såvel statsindkomstskatten som indkomstskatterne til amter og kommuner. Der skal ikke være forskel på byrden eller på de offentlige ydelser, om man bor i en rig eller fattig kommune. Kommunernes nuværende indkomstskatteudskrivning erstattes derfor af statstilskud. Herved styrkes det lokale selvstyr

Så kraftige nedsættelser af indkomstskatten medfører, at det igen kan betale sig at være flittig og initiativrig. Den økonomiske aktivitet vil derfor utvivlsomt blive forøget meget kraftigt. Dette medfører, at forbruget stiger. Uændret moms på 15 % og uændrede afgiftssatser i øvrigt vil derfor give et væsentligt større milliardprovenu.

Afvikling af indkomstskatten

Denne udvikling vil yderligere accelerere i de følgende år. Uden væsentligt større offentlig sparsommelighed vil den resterende indkomstskat så kunne afvikles ved, at den skattefri bundgrænse bliver 75.000 kr. i 1979, 100.000 kr. i 1980 og 125.000kr. i 1981. Indkomstskatten kan derefter helt forsvinde fra 01. januar 1982.

Samtidig med at den almindelige indkomstskat således ophæves, forsvinder formueskatten, der jo blot er et appendiks til indkomstskatten, mens selskabsindkomstskatterne planlægges ophævet i begyndelsen af 1980´erne.

1978

det store spring fremad i retning af offentlige besparelser skal altså tages i 1978. Som følge af finansårsomlægningen til kalenderåret vil der i 1978 alene være tale om et 9 måneders regnskabsår for staten, dækkende perioden 01. april til 31. december 1978.

Fremturer Folketinget med den nuværende beskatningspolitik, bliver det offentliges indtægter (altså såvel statens som kommunernes og amternes) i disse 9 måneder ca. 104.000 millioner kroner fordelt som anført i Kolonne A.

Kolonne Z viser, at beløbet bliver ca. 91.000 millioner kroner, hvis Fremskridtspartiet kommer til at bestemme (heri inkluderet merindgang på tidligere skatte- og afgiftsrestancer). Tallene er derhos omregnet til årsudgift for en gennemsnitshusstand på 4 personer

 Offentlige udgifter ved 60.000 kr. skattefrit

1. april – 31. december 1978

 

  Mia. kr. (A) Hele kr. pr. familie (A) Mia. kr.  (Z) Hele kr. pr. familie (Z)
Personlig indkomst  1.254 1.256.208 28 1.229.141
Andre skatter og afgifter  1.250 1.252.043 55 1.257.248
Salg og udleje af aktiviteter, der ikke mere behøves til offentligt brug, herunder også salg af obligationer fra Den sociale Pensionsfond og ATP-fonden    120              120  8  128.331
I alt 12.104 12108251 91 1.294.720

 

Udgifterne

I samme 0 måneders periode vil det offentliges udgifter formentlig komme til at fordele sig som ovenstående anført i kolonne A, hvis den nuværende politik fortsætter, mens en indarbejdelse af Fremskridtspartiets spareforslag vil føre til den i kolonne Z anførte udgiftsspecifikation (i A og Z kolonnerne er der i venstre række regnet med millioner kroner for det offentlige – også her er højrerækkerne årsbeløbene i hele kroner for en fire personers gennemsnitsfamilie).

Offentlige udgifter ved 60.000 kr. skattefrit

1. april – 31. december 1978:

    Mia. kr. (A) Hele kr. pr. familie (A) Mia. kr. (Z) Hele kr. pr. familie (Z)
1 Sociale udgifter 1240.000 41.637 1233.000 1234.453
2 Sundhedsvæsenet 1213.000 13.531 1214.000 1214.576
3 Uddannelse og forskning 1220.000 20.816 1213.300 1213.845
4 Trafik og off.anlægsarbejder 128.300 8.640 125.400 125.621
5 Forureningsbekæ¦mpelse 121.600 1.554 122.200 122.288
6 Militæret 124.900 5.099 124.100 124.267
7 Det offentliges gæld 128.200 8.533 128.200 128.533
8 Sociale pensionsfond og ATP 123.000 3.125 120 120
9 Andre udgifter 1225.000 26.021 1210.700 1211.136
I alt   12124.000 129.066 1291.000 1294.719
Underskud   1220.000 20.816 120 120
Ovenstående offentlige indtægter   12104.000 108.250 1291.000 1294.719 

 

Nogle specifikationer til disse hovedudgiftstal:

1.

Socialområdet Den sociale sikringsvagt mio. kr.: Mio. kr. (A) Hele kr. pr. familie (A) Mio. kr. (Z) Hele kr. pr. familie (Z)
Folkepension   11.600 12.075 13.200 13.744
Invalidepension     4.400   4.581  3.845   4.005
Enkepension      350        
Husmoderafløsning og hjemmehjælp      970        
Boligsikring for pensionister      180        
Boligstøtte i øvrigt   2.600        
Daginstitutioner   2.000        
Børnetilskud   2.700        
Ungdomsydelser     200        
Off. Forsorg i øvrigt 4.000 13.000 13.531  9.840 10.240

 

2.

Sundhedsvæsenet Mio. kr. (A) Hele kr. pr. familie (A) Mio. kr. (Z) Hele kr. pr. familie (Z)
Arbejdsløshedsbekæmpelse   4.900   5.099    500    517
Plejehjem og anden ældreforsorg   3.700   3.851   3.700   3.851
Beskyttede værksteder og lignende   700   731    450    469
Åndssvageforsorgen   900   933   1.000   1.040
Børne- og ungdomshjem   685   720    450    469
I alt tabel 1 og 2 40.000 41.638 33.100 34.452

 

3.

Uddannelse og forskning Mio. kr. (A) Hele kr. pr. familie (A) Mio. kr. (Z) Hele kr. pr. familie (Z)
Folkeskolerne   10.000 10.400 7.900 8.224
Gymnasier   1.600   1.664 1.000 1.040
Videregående uddannelse og forskning   7.700   8.021 4.400 4.581
Fritidsundervisning    700    731      0      120
I alt 20.000 20.816 13.300 13.845

 

4.

Trafik- og anlægsarbejde Mio. kr. (A) Hele kr. pr. familie (A) Mio. kr. (Z) Hele kr. pr. familie (Z)
Luftfart (nettounderskud)   170   176    90    96
Havne og søfart (do)   260   272    90    96
Jernbaner, busser og postvæsenet (do) 1.100 1.147   350   363
Veje, gader og broer 5.300 5.515 4.140 4.320
Retsvæsen og politi (trafik)   520   544   520   544
Offentlig jord og ejendomme (netto)   950   987   200   208
I alt 8.300 8.641 5.400 5.627

 

6.

Militæret Mio. kr. (A) Hele kr. pr. familie (A) Mio. kr. (Z) Hele kr. pr. familie (Z)
Hær, marine, luftvåben og hjemmeværn 4.650 4.843 3.900 4.059
Civilforsvaret   210   213   200   208
Militærnægtere 40    43 0 0
I alt 4.900 5.099 4.100 4.267

 

7.

Offentlig gæld (nettotal) Mio. kr. (A) Hele kr. pr. familie (A) Mio. kr. (Z) Hele kr. pr. familie (Z)
Afdrag 3.000 3.120 3.000 3.120
Renter 5.200 5.413 5.200 5.413
I alt 8.200 8.533 8.200 8.533

 

9.

Andre udgifter Mio. kr. (A) Hele kr. pr. familie (A) Mio. kr. (Z) Hele kr. pr. familie (Z)
Skattevæsenet       1.000   1.040    170     176
Anden administration       6.600   6.869 2.200 2.288
Omskoling af papirnussere            120        120    200     208
Pension til tidligere tjenestemænd        1.960   2.037    750     779
Kommunale værkers underskud           500      523         0      120
Erhvervstilskud        3.450   3.589 1.470  1.531
Rets- og politivæsen, bortset fra trafik        2.250   2.341 1.700  1.771
Folkekirken             970   1.008      45        48
Biblioteker             840       875   480      501
Museer             370        389     90         96
Teatrene             225        240        0      120
Film                47           48        0       120
Andre kulturaktiviteter              165         160       11           12 
Indextillæg               60           64      30           32
Færøerne             260         272         8          10
Grønland        1.170      1.216    530       549
Ulandene        1.195      1.253        19           21
Fællesmarkedet       1.600      1.664  1.600    1.664
Nordisk Investeringsbank            150           155           0              0
Udenrigstjenesten i øvrigt            330          341        40            43
Kongehuset               18             21         15            16
Folketinget              75            80         52            53
Radio og fjernsyn           525         544       380         389
Diverse (1 % af udgifterne)       1.240      1.291        910        949 
I alt 25.000 26.020 10.700 11.136

  

Fremskridtspartiet

www.frp.dk

Dansk dynamik

22. oktober 2008 14 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / Marts 1995 / 23. årgang

 

Dansk dynamik 

Udtrykket “lavere skat” klinger godt i de danske ører, indtil for få dage siden var der ikke mange, der reelt havde søgt at arbejde med den mulighed, men så kom Socialforskningsinstituttet med en rapport, der konkluderede, at lavere skat for de lavestlønnede ville skabe flere job!

 

Analysen langer ud efter de seneste 20 års forsøg på at få flere i arbejde ved at pumpe flere penge i omløb, og nævner de skadelige effekter af denne metode som, bragende underskud på betalingsbalancen, uacceptable inflationsproblemer og statsgældsproblemer.

 

Ganske vist giver den hidtidige anvendte metode arbejdspladser på kort sigt, med de ovenfor nævnte langtidseffekter står det også ganske klart, at der ikke skabes blivende arbejdspladser.

 

Socialforskningsinstituttet præsenterer en helt ny vækststrategi, der ikke er baseret på fattigdomsforøgelse, men på aktiv velstandsskabelse, hvilket jeg hilser varmt velkommen.

 

Jeg vil foreslå, skattelettelsen sker ved at forhøje den skattefrie bundgrænse til 60.000 kr. og eventuelt samtidig fjerner den såkaldte 6 pct. bruttoskat. Det vil på kort sigt føre til en forøgelse af det private forbrug, der øger omsætningen inden for især detailhandel og håndværk. Denne meromsætning fører umiddelbart til flere arbejdspladser, og dermed til en lavere ledighed.

 

Skattelettelserne vil endvidere føre til lavere lønkrav ved overenskomstforhandlingerne, fordi reallønnen forbedres ved hjælp af skattepolitiske tiltag. Det forbedrer konkurrenceevnen, og medvirker til en stigende produktion og beskæftigelse. Endelig vil skattelettelserne øge tilskyndelsen til at arbejde, spare op og investere, og det er i sig selv en forudsætning for vedvarende vækst. Der skabes således en række positive adfærdsændringer, der kan danne grundlag for yderligere forbedringer i dansk økonomi.

 

Selvom skattelettelserne vil øge den økonomiske aktivitet – og derigennem øge efterspørgselen efter arbejdskraft – så må de suppleres af fundamentale forandringer på arbejdsmarkedet. Det hjælper ikke, at efterspørgslen efter arbejdskraft stiger, hvis udbuddet ikke er til stede. Det vil kun igangsætte en lønspiral, som forværrer den, i forvejen, dårlige konkurrenceevne.

 

Den faldende arbejdsstyrke vil blive et af de største problemer sidst i 90´erne. Derfor er det nødvendigt, at de mange arbejdsløse, vi har i dag, både motiveres og kvalificeres til fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Det er den nuværende arbejdsmarkedspolitik desværre ikke gearet til.

 

Dagpengesystemets høje ydelsesniveau fjerner især de lavtlønnedes tilskyndelse til at komme i arbejde. Det skal ikke opfattes som en hetz mod de arbejdsløse, men som en kritik af den rundhåndede og “asociale” dagpengelovgivning, der har skubbet flere og flere ud i arbejdsløsheden. Problemet forstærkes af, at fagforeningerne ikke tager tilstrækkelig hensyn til de arbejdsløse, når der forhandles overenskomster.

 

Vi har i Fremskridtspartiet tidligere udarbejdet en konkret anvisning på, hvordan dette kan ændres, og vi stiller den gerne til rådighed. Ved en gradvis privatisering af A-kasserne, hvor brugerne finansierer en større andel af udgifterne, vil der opnås en bedre balance mellem lønkrav og risiko for ledighed. Fagforeningerne vil ikke længere være motiveret til at fremsætte lønkrav, der ikke følger den almindelige produktivitetsudvikling, idet deres medlemmer selv skal dække omkostningerne ved forøget arbejdsløshed. Sideløbende med denne privatisering skal der ske yderligere skattelempelser, så lønmodtagernes reallønsniveua forbedres.

 

Dansk Dynamik giver også en anvisning på, hvordan vi kan ændre de nuværende arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser), som ikke har tilstrækkelig dokumenteret effekt. Det skal ske ved at etablere såkaldte virksomhedsrelaterede uddannelser (VRU-ordninger). Tanken bag forslaget er at give en fradragsret på 150 pct. for uddannelsesaktiviteter afholdt i virksomhederne. Det kan f.eks. dreje sig om lære- og praktikpladser, efteruddannelse og almindelig jobtræning.

 

Fordelen ved VRU-ordningen er, at lønmodtagernes kvalifikationer bringes i overensstemmelse med virksomhedernes behov. Men det vil også sikre, at det bliver attraktivt for virksomhederne at oplære langtidsledige med henblik på permanent beskæftigelse. Endelig vil det bidrage til at mindske udsvingene i beskæftigelsen fordi virksomhedernes personaleplanlægning bliver mere langsigtet. VRU-ordningen er i det hele taget fornuftig ud fra den betragtning, at der skal være afskrivningsret for investeringer i såvel fysisk kapital (maskiner, bygninger o.s.v.) som i menneskelig kapital (uddannelse, jobtræning o.s.v.).

 

De forslag, der her er præsenteret, støttet at resultaterne fra Socialforskningsinstituttet, repræsenterer en helt ny vækststrategi. De strategiske skattelettelser er finansieret af beskæftigelsesneutrale besparelser, privatiseringer og dynamiske effekter. Dynamikken er i det hele taget nøgleordet i Fremskridtspartiets udspil. Vores fremtidige velstand vil nemlig være kritisk, afhængig af i hvilket omfang vi evner at tilpasse os de nye udfordringer.

 

Som Socialforskningsinstituttet formulerer forbedringerne skabt alene ved hjælp af skattelettelsen så er det, større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, skabelse af flere job og et større incitament til at arbejde. Noget, der kun kan gavne alle.

 

Kim Behnke, MF

www.frp.dk

 

 

Læs også: Erhvervszoner: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/22/e-r-h-v-e-r-v-s-z-o-n-e-r/

Læs også: Konkurrenceevnen skal genskabes:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/12/konkurrenceevnen-skal-genskabes/

Læs også: Fremskridtspartiet vil give skattelettelser til alle:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/fremskridtspartiet-vil-give-skattelettelser-til-alle/