Fremskridtspartiet vil give skattelettelser til alle

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridtspartiet nr. 2 / 25. maj 2008 / 36. årgang

 

Fremskridtspartiet vil give skattelettelser og dermed mere velfærd til alle danske skatteydere 

 

Danmark har verdens højeste skatter.

 

Alle bliver flået i skat, uanset om de har lav eller høj indkomst. De høje skatter er ødelæggende for initiativ og virkelyst og der er ingen, der har tid til at yde en ekstra indsats, når indkomstskatten af den sidst tjente krone bliver beskattet med op til 65 %.

 

Det eneste parti i Danmark, der vil nedsætte skatterne er Fremskridtspartiet og det er ægte skattelettelser vi foreslår og ikke omlægning til nye skatter og afgifter.

 

De partier, der efterhånden har fundet ud af, at topskatten på 65 % er for høj, vil jo ikke sænke det totale skattetryk. Hvis de overhovedet bliver enige om, at nedsætte topskatten vil der blive indført andre skatter og afgifter for et tilsvarende, eller sandsynligvis et større beløb, end topskatten bliver nedsat med.

 

Regeringen (V og C, red) har nedsat en skattekommission med Carsten Koch (A) som formand. Carsten Koch er tidligere skatteminister og verdensmester i at opfinde nye skatter og afgifter. Så resultatet af skattekommissionens arbejde bliver sandsynligvis nye afgifter. Så hvis skatteyderne ønsker ægte lavere skatter, har de kun Fremskridtspartiet at stole på.

 

Jeg skrev i indledningen, at alle, uanset indkomstens størrelse, bliver flået i skat. Derfor skal alle naturligvis også have skattelettelser. Og det er netop, hvad de får efter Fremskridtspartiets skatteforslag, hvad der tydeligt fremgår af selve forslagets ordlyd. (Den skattefri bundgrænse forhøjes fra de nuværende 41.000 kr. til 60.000 kr. og 45 % af den resterende personlige indkomst. Ambi er inkluderet, både i Fremskridtspatiets skatteforslag og i gældende skattelovgivning).

 

Når man ser på beløbsgrænsen og skatteprocenten i Fremskridtspartiets forslag, så er tallene slutskatten og kan ikke sammenlignes med trækprocenten på skattekortet.

 

Eksempel: Indkomst 100.000 kr. – skattefri bundgrænse 60.000 kr.

 

Der skal så betales 45 % i skat af de resterende 40,000 kr. i alt 18.000 kr. Eller 18 %.

 

Og så fremdeles ved alle de nævnte indkomster i forslaget. Og læg så mærke til teksten under forslaget. Der indføres ikke nye skatter og afgifter for at gennemføre denne indkomstskattelettelse. Altså et ægte skattestop, der ikke kan ændres og giver garanti for, at der ikke pludselig indføres nye skatter og afgifter. Forslaget giver skattelettelser til alle, hvilket giver øget velfærd til alle ved, at de kan beholde en større del af deres indkomst.

 

Landsformand Ove Jensen

 

P.S.: Kontakt selv Fremskridtspartiet (www.frp.dk) og bed om, at få tilsendt materiale vedr. ovennævnte, red.

WWW.FRP.DK

Læs også: En højt skattet medborger – Carsten Skattenkoch: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/

Læs også: Socialdemokratisk MF´er sælger skattefiduser: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/29/socialdemokratisk-mfer-s%c3%a6lger-skattefiduser/ 

En højt skattet medborger – Carsten Skattenkock

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / Marts 1997 / 25. årgang

 

En højt skattet medborger:

 Carsten Skattenkock

 

Der tales meget om det verdensrekordhøje skatteniveau i Danmark. Indenfor de seneste måneder er nye bilafgifter og en række miljøafgifter blevet føjet til listen over skatteplager, der rammer danskerne. Ekstra Bladet har med sin serie på glimrende vis rettet spotlight mod det danske skattesystem.

 

Nu er det ikke den nemmeste sag i verden, at få et overblik over, hvor mange former for skatter man som skatteyder når at få betalt gennem et langt liv. En kort eftersøgning efter forskellige former for skatter og afgifter i dele af Finansloven for 1997 gav en ganske pæn liste. Ud fra listen har jeg skrevet en lille historie om, hvordan en danskers liv kan forme sig – set fra skatteministerens (Carsten Koch, A, red.) synsvinkel:

 

Carsten Skattenkock – den danske borger, hvis liv vi nu skal få et kort indblik i – kom til verden, som så mange andre, ved en fødsel på den nu nedlagte fødeafdeling på Skive Sygehus.

 

Vores ven får sig nogle småjobs, mens han går i skole og betaler selvfølgelig bruttoskat af indtægten, samt almindelig skat, hvis indtægten går ud over frikortet. Den unge skatteborger fylder 18 og vil investere i et kørekort og de obligatoriske gebyrer for prøver og kørekort betales.

 

Carsten får sig et rigtigt job, efter endt skolegang og pludselig er verden ikke så simpel længere – nu skal han huske kommuneskat, amtsskat, bundskat, mellemskat, indkomstskat, topskat og efter eget valg kirkeskat. Skulle det lykkedes for Hr. Skattenkoch at spare noget op af den beskattede indkomst, så er der selvfølgelig samme grad af beskatning på renteindtægten, samt aktieafgift og realrenteafgift, hvis opsparingen går til investeringer.

 

Nu er det selvfølgelig sjældent, at man allerede, når man lige er startet på arbejdsmarkedet også er i stand til at spare op – pengene bliver oftest brugt til bil, registreringsafgift, vægtafgift, benzinafgift, lovpligtig ansvarsforsikring, afgift af ansvarsforsikring, nummerpladeafgift og afgift af smøreolie.

 

Efter Carsten kunne bruge nogle af sine penge til et hus og resten til stempelafgifter, ejendomsskat og lejeværdi af egen bolig. Carsten vil gerne have nogle møbler i sit hus, men kassen er ved at være tom. Efter en samtale med den flinke bankrådgiver klarer de imidlertid likviditetsproblemer dog med et lån og Carsten kan så gå ud og købe sine møbler mod selvfølgelig at erlægge moms, altså merværdiomsætningsafgift.

 

Nu er huset ved at være ekviperet, Carsten vil gerne holde en indflytningsfest – til det formål bruges penge til øl, afgift af øl, vin, afgift af vin, spiritus, afgift af spiritus, en stor cigar, tobaksafgift, engangsservice (Carsten vil ikke vaske op), afgift af engangsservice, samt selvfølgelig ovenpå det hele moms.

 

Sådan en fest producerer selvfølgelig en del affald. For at komme af med det, lægger Carsten det hele i store sorte plastikposer, der er købt mod at betale prisen og afgift på plastposer. Samme afgift betales selvfølgelig på de plastposer som Carsten brugte til at bære sine indkøb hjem i. Indkøbene var indpakket i forskellige former for emballage, hvilket sammen med varen og emballageafgiften var med til at skabe den endelige pris og en del affald, som Carsten så må betale afgift af affald, for at komme af med.

 

Til en god fest hører også musik – det kan være grammofonplader, CDere eller bånd Carsten selv har optaget, da er der blankbåndsafgift, som også gælder videobånd.

 

Det bliver en lystig fest, der er mange dejlige gæster. En af Carstens venner har en sød kvindelig bekendt med, Hanne. S. Katter, sådan noget kan jo udvikle sig og det gør det! Noget senere holdes der bryllup, med hvad dertil hører af vin, afgift af..og moms. Alt koster jo, men der skal selvfølgelig også sørges for en god dessert, så Hanne sørger for at betale is, afgift af konsumis, chokolade, afgift af chokolade m.v., til denne fest er der også børn til stede, så der indkøbes lidt sodavand og der betales afgift af mineralvand m.v. og oveni det hele moms.

 

Carsten får ind i mellem den idé at ofre lidt på at tippe, spille lotto, afgift af tipning, spille på væddeløbsbanen, afgift af spil på væddeløb, spille på kasino, kasinoafgift. En måneds tid før brylluppet havde vores ven, Hr. Skattenkock, været heldig og vundet 9.948 i lotto og betalte selvfølgelig afgift af gevinster ved lotterispil m.v.

 

Hanne og Carsten bliver enige om, at bruge en del af pengene til en bryllupsrejse. Inden de forlader Danmark husker de selvfølgelig lige at skaffe sig pas mod at betale det nødvendige gebyr, samt at betale passagerafgift i lufthavnen.

 

Tilbage i huset begynder regningerne for el, vand og varme at komme væltende med hvad dertil hører af betaling af afgift af elektricitet, afgift af ledningsført vand, vandledningsafgift og afgift af visse olieprodukter, samt (indirekte da elværket bruger det som brændsel) afgift af stenkul, brunkul, gas og koks m.v., CO2-afgift og grønne afgifter på el, vand og varme.

 

Livets hårde realiteter begynder at gå op for Carsten og Hanne. Elpærer og elsikringer skal udskiftes, altså må nye indkøbes og afgift af glødelamper samt afgift på elsikringer betales. For at holde sig vågen så længe om aftenen, at det kniber med at vågne om morgenen, drikker Carsten og Hanne en del kaffe og the om aftenen, det samme gøres der om morgenen, for ligesom at vågne i en grad så de kan komme i gang. Derfor købes der store mængder kaffe og the til huset og afgifterne på kaffe og the betales.

 

Tiden går og Carsten og Hanne har et behageligt liv. De tjener begge en god løn og selv efter, at have betalt de mange former for skat på indkomst så har de penge tilbage til, at forbruge således at de kan betale afgifter af forbruget samt afgifter af forbrugsafgifterne.

 

Der bliver endda råd til at lave en pensionsopsparing, således at der også kan betales realrenteafgift af pensionskapitaler.

 

Hanne bliver på et tidspunkt noget rastløs omkring sit arbejde og forsørger at starte sin egen lille produktionsvirksomhed, hvilket Carsten selvfølgelig bakker op om. Der bestilles råvarer, en enkelt medarbejder ansættes til at hjælpe til, hvilket koster bidrag til lønmodtagernes garantifond, bidrag fra arbejdsgivere til arbejdsløshedsforsikring, bidrag til arbejdsmarkedets uddannelsesfond, lønsumsafgift og løn.

 

Råvarerne skal desværre importeres og told betales. Det er lidt et slid at få virksomheden til at fungere, men efterhånden går det bedre og selskabet omdannes til et aktieselskab, først med Hanne som eneaktionær – senere overdrager hun nogle af aktierne til Carsten og betaler afgift ved overdragelse af aktier.

 

På et tidspunkt begynder selskabet at give overskud og betaler således selskabsskat – der bliver betalt udbytte på aktierne og Carsten og Hanne betaler aktieindkomstskat.

 

Takket være deres store arbejdsindsats er økonomien efterhånden blevet helt god og det betyder, at så skal der betales formueskat – alligevel finder Hanne og Carsten penge til at realisere en af deres store drømme – at købe en lille sejlbåd, der selvfølgelig skal forsikres og afgift af lystfartøjsforsikringer betales.

 

På et tidspunkt vil Carsten og Hanne dele aktierne således, at deres børn får hver deres del og således, at ejerforholdene i virksomheden er helt afklarede – da aktierne gives til børnene betales selvfølgelig gaveafgift.

 

Tiden går som den nu gør og også Carsten og Hanne bliver ældre. På et tidspunkt sker der det, at først dør den ene og senere den anden, hvilket i grunden er trist, men alligevel blot et tegn på, at naturen går sin gang – ligesom skattevæsenet, der i en sidste henvendelse vedrørende Carsten og Hanne gør arvingerne opmærksomme på, at nu skal de jo huske at betale arveafgift af arven!

 

Og her skal min lille historie ende og det skal siges, at enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er ganske tilfældig og ikke tilsigtet. Skatter og afgifter griber i dag ind i alle dele af danskernes hverdag og tager penge på mange områder, med mange begrundelser og ikke mindst på mange måder.

 

I ovenstående lille historie har jeg ikke medtaget problematikken omkring beskatning af de forhold, som findes for virksomheder med aktiviteter i udlandet. Jeg har heller ikke medtaget alle de afgifter, der findes på virksomheder med specialproduktioner eller alle de afgifter, der betales fra landbrug og fiskeri.

 

Uanset, at vi altså mangler nogle former for skatter og afgifter, så er det uden for enhver diskussion, at vi har mange former for skatter og afgifter og at det er meget svært, for ikke at sige umuligt, at få et overblik over, hvornår vi betaler skat eller afgift af hvad. Det er også udenfor enhver diskussion, at det er urimeligt at borgerne ikke ved, hvornår de betaler skat – og af hvad.

 

Der kan ofte læres meget af, at gå udenfor landets grænser og kigge på den måde problemer håndteres på der. Eksempelvis gør man i USA det, at når der købes ind, så er den pris, der står prisskiltet det som butikken vil have for varen og når man så kommer til kassen, så bliver salgsskatten (hvad der svarer til vores moms) lagt til der – på den måde ved forbrugeren, hvor meget staten skraber til sig.

 

Men den slags åbenhed er den danske regering (A og B) og det danske Folketingsflertal vel ikke interesseret i?

 

Fremskridtspartiets skatteordfører

Kim Behnke, MF

www.frp.dk  

 

Læs også: Fremskridtspartiet vil give skattelettelser til alle:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/fremskridtspartiet-vil-give-skattelettelser-til-alle/

Læs også: De kunne jo ikke:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/24/de-kunne-jo-ikke/

Læs også: De gamle partiers bedragerier:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/de-gamle-partiers-bedragerier/

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 

 

 

Fremskridt nr. 20

18. november 1976

4. årgang

 

 

 

 

 

Otte hovedveje fra 124.000 til 91.000 millioner kroner

 

Udgiftsreduktionerne fra 124.000 til 91.000 millioner kroner kører ad otte hovedveje:

 

Fra én kasse til en anden

En del af de milliardbeløb, borgerne indbetaler i den ene offentlige kasse, får de samme borgere senere udbetalt af en anden offentlig kasse. Havde skattevæsenet blot ladet folk i fred, havde de selv været i stand til at betale deres egne udgifter. Både økonomisk og menneskeligt vil det være langt bedre. Ud fra denne synsvinkel spares for eksempel børnetilskud, fritidsundervisning, boligsikring og teaterstøtte.

Forældede udgifter Det offentlige har gennem årerne påtaget sig at betale for et væld af aktiviteter, hvor Fremskridtspartiet under nutidens forhold prioriterer indkomstskatteafviklingen højere end fortsat skatteyderfinansiering. Nye udgiftsområder (f.eks. forureningsbekæmpelse) og vækst på gamle (folkepension og sygelønnens overgang fra arbejdsgiver til stat) bevirker, at man for ikke at havne i uacceptable skatteresultater må bortsanere offentlige udgiftsfelter, der er groet op under andre samfundsforhold end de nu rådende. Eksempelvis kan nævnes diplomatiske repræsentationer, store dele af biblioteksvæsenet, erhvervstilskud, Ribe, Roskilde og Aalborg Universitets Centre og uddannelser i sociologi, psykologi og snesevis af luksusuddannelser.

Urimelige udgifter

Staten og kommunerne har for skatteborgernes penge indladt sig på at yde tilskud til formål, om hvilke der er vidtstrakt uenighed. Fremskridtspartiet mener, at den enkelte selv må afgøre, hvad hun eller han vil bidrage til. Derfor bør man ikke skatteyderfinansiere f.eks. ulandsbistand, idræt og kunstfonds.

Kirken

Med indkomstskatteafviklingen forsvinder kirkeskatten pr 01 januar 1978. Menighederne får herefter økonomisk selvstyre. Ved at gøre statens kirke til folkets kirke modvirkes den ligegyldighedspræst, der på lidt længere sigt truer den lutherske kirke.

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland er ikke naturlige områder under Danmark. Ønsker færinger eller grønlændere at flytte til Danmark, skal de være velkomne, men at fortsætte med at styre disse områder fra syddanmark er hverken i den færøske eller den grønlandske nations interesse.

Offentlig lønninger

Indkomstskatteafvikling vil især være en fordel for de offentligt ansatte. I praksis rammes de nemlig særlig hårdt af indkomstskatten. Dette er nok en del af baggrunden for, at der sideløbende med indkomstskattens himmelflugt i de sidste 12-14 år er sket større forhøjelser i de offentligt ansattes arbejdsvederlag pr. effektiv arbejdstime, end de privatansatte har opnået. Alle, der forbliver i offentlig tjeneste, vil få mindre bruttoløn efter alternativ Z. forskellen bliver minimal for de lavtlønnede tjenestemænd og så meget desto større for de højtlønnede overenskomstansatte. Gennemsnitsnedsættelsen bliver på 14%. Med den samtidige indkomstskattereduktion skulle alligevel næsten alle få levestandardsfremgang, men det offentlige sparer ca. 9% af de 33.000 millioner kroner der skal findes. Det er naturligvis ikke de offentligt ansatte som mennesker, Fremskridtspartiet har noget imod. Det, vi går i krig mod, er, at vi i Danmark fejlanvender vort vigtigste råstof, arbejdskraften. Det har vi simpelthen ikke råd til at fortsætte med. Slet ikke efter at stigende råvarepriser og den unødvendige arbejdsløshed har gjort os fattigere. I de næste par år bør man nok holde op med at øge antallet af offentligt ansatte med ca. 2500 om måneden og i stedet mindske det med omkring 4300. Den gradvise mindskning skal først og fremmest ved, at man undlader at foretage nyansættelser ved naturlig afgang. Der bliver jo rigeligt med beskæftigelsesmuligheder i det private erhvervsliv i et samfund, hvor indkomstskatten er under afvikling. Egentlige afskedigelser kommer der nok kun ca. 100 af pr. måned (mindre end1/7000 del af de offentligt ansatte).

Ens pension

Den skatteyderfinansierede pension til tidligere offentligt ansatte må i længden ikke være større end andre borgers folkepension. Som led i overgangsordningen nedskæres aktuelle tjenestemandspensioner med 55% samtidig med indkomstskatteafviklingens iværksættelse den 01 januar 1978. Dette betyder, at det disponible pensionsbeløb bliver nogenlunde uændret for den enkelte tjenestemandspensionist. I og med forhøjelsen af den almindelige folkepension ophæves særpensionsordningerne såsom ATP og den til 1979 planlagte tillægspension fra den sociale pensionsfond.

Mindre administration

Fremskridtspartiets lovforenklingsindsats vil medføre, at det administrative personale – også i den offentlige sektor – bliver formindsket meget væsentligt. Herved spares naturligvis ikke blot lønudgifter til de pågældende, men også alle de mange følgeudgifter, som det nuværende kontoriusseri fører med sig.

Fremskridtspartiet

WWW.FRP.DK

Læs også: Det offentlige nyansætter 3,5 hver time året rundt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/det-offentlige-nyans%c3%a6tter-35-hver-time-aret-rundt/

De gamle partiers bedragerier

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 23 / 15. juni 1984 / 12. årgang

 

De gamle partiers bedragerier 

 

“For at bedrageri skal lykkes”, siger Stefan Zweig, “er to ting nødvendige, – store bluffere og talrige narre”.

 

Det er skammeligt at blive bedraget, og det er risikabelt, – ikke mindst i politik. Vælgerne har kun et at gøre, når de er utilfredse med regeringen, nemlig at vælge en anden, – som derefter gør som den gamle!

 

Politikerne lovede “genopretning”. Det har de gjort mange gange før, men nu skulle det være alvor. Orden i Danmarks hus og økonomi var det løfte, den nye regering gik til valg på. Partirammerne blev sprængt. Stemmerne strømmede ind til de løfterige politikere.

 

På mindre end to år er begejstringen forduftet. Politikerne følger den slagne vej og så kender vi udviklingen. Bedragerierne har gentaget sig gang på gang.

 

Misundelsespolitik

Vi behøver ikke se mange år tilbage. Det første af den nyere tids bedragerier var skattefradragsrettens bortfald. Tidligere var det sådan, at folk, når selvangivelsen blev udfyldt, kunne fratrække det gamle års betalte skatter. Ingen kunne komme til at betale mere end halvdelen af indtægten i skat. Men nu drog Socialdemokratiet i felten med sin misundelsespolitik. Man fortalte, at fradragsretten ensidigt beskyttede den velhavende borger. Når fradragsretten forsvandt, ville velhaverne komme til at betale mere i skat og “de fattige” ville slippe billigere.

 

Det socialdemokratiske paradoks er velkendt, – de rige skal betale, men ingen skal have lov til at blive rige!

 

Hoppede på limpinden

De borgerlige partier hoppede på limpinden. Fradragsretten blev ophævet. Nu var der frit slag i skatteplyndringen, der siden er blevet grovere og grovere. De gamle partier bedrog vælgerne.

 

Den næste reform var kildeskatten. Folk var irriterede over den indviklede selvangivelse og de skattehungrende politikere vejrede bytte. De bildte vælgerne ind, at besværet hang sammen med, at vi ikke havde kildeskat. Fik vi det, ville selvangivelserne forsvinde og skatten kunne betales “i søvne”, idet den simpelthen blev taget af lønningsposen.

 

De gamle partier formerede tropperne. Flertallet blev skabt. Kildeskatten blev indført, og selvangivelsen blev suppleret med forskudsskemaer, restskatteopkrævninger og meget andet. Den blev så indviklet, som aldrig før, og en stab af skatteopkrævere blev ansat. Bedrageriet var groft og uopretteligt!

 

Er der rejst nogen form for sag mod de politikere, der begik skattebedrageri nr. 1 og bildte folk ind, at skatterne ville falde, når fradragsretten bortfaldt? Nej, det er der ikke.

 

Er der rejst nogen sag mod de politikere, der begik bedrageri nr. 2 og bildte folk ind, at selvangivelsen ville forsvinde ved kildeskattens indførelse? Nej, det er der naturligvis ikke.

 

Der er derimod rejst en sag og fældet en dom over Mogens Glistrup, – den mand der mere end nogen anden har angrebet de gamle partiers skattebedragerier!

 

De gamle partier ødelagde i fællesskab landets økonomi. Samfundet blev forarmet og politikerne sloges om de tomme fade. De borgerlige firkløverpartier løb af med sejren, endda så grundigt at man fik flertallet af de skatteprotesterende Fremskridtsfolk lokket ind i folden.

 

Uhyggelig udvikling

Hvordan er det gået i de forløbne år? Jo, man har bebudet en ny afgifts- og skattereform, – og er på vej ind i bedrageri nr. 3.

 

Økonomien har man, trods løfter, ikke fået hold på. Statsudgifterne er under “firkløveret” steget fra 221 til 306 milliarder årligt. Renterne på den stadig voksende statsgæld er gået op fra 21 til 47 milliarder. Skatter og afgifter til stat og kommuner er forøget fra 110 til 139 milliarder. Danmarks nettogæld til udlandet er steget fra 154 til 185 milliarder og den vokser med 10 millioner kroner hver eneste dag!

 

De offentligt ansattes tal er forøget fra 875.000 til 893.000, medens de arbejdsløse er blevet 30.000 flere.

 

Denne uhyggelige udvikling er udelukkende et dansk fabrikat, idet “firkløveret” med hensyn til udenlandske forhold har haft vinden i ryggen.

 

Nye planer

Til trods for at skattetrykket under den nuværende regering er blevet så højt som aldrig før, planlægger man nu i samarbejde med de radikale og socialdemokraterne en skatte- og afgiftsreform, hvor boligudgifterne stiger med 50.000 kr. årligt. Momsen hæves til 25 procent, olie, benzin, varme, el, cigaretter og spiritus belægges med nye afgifter, TV-licensen skal op med 500 kr., mens rentefradragsretten delvis ophæves. Jo, bedrageriet er godt i gang. Erhvervslivet stønner under de “møllestene”, der hænges om Danmarks hals.

 

Under alt dette har frihedsfolkene i Fremskridtspartiet forskanset sig. Der bliver snart brug for dem igen!

 

A. Th. Riemann

www.frp.dk

  

Læs også: De kunne jo ikke:

 http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/24/de-kunne-jo-ikke/