Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 18 / 10. maj 1985 / 13. årgang
På vej mod rentedøden: Renteudgiften til udlandet nu 100 mil. om dagen
På årsbasis betaler vi nu 26 milliarder kroner alene i renter på gælden til udlandet
Dansk økonomi passerer netop i disse uger en dyster milepæl: Rentebetalingerne fra Danmark til udlandet er nået op på 500 mio. kr. netto om ugen.
Det betyder, at det danske bankvæsen nu i gennemsnit ekspederer rentebetalinger til udlandet på 100 mio. kr. hver eneste dag, bankerne holder åbent. På årsbasis beløber rentebetalingerne på udlandsgælden sig nu til ca. 26 mia. kr.!!
Det viser en analyse foretaget af Forlaget Management og offentliggjort i Politisk Ugebrev.
Oven i denne vældige, direkte renteudgift til udlandet skal lægges kurstab, som skyldes dollarkursens stigning. Såfremt rentesatserne i udlandet forbliver oppe på deres nuværende historisk meget høje niveau, og såfremt dollarkursen også forbliver høj, er der en betydelig risiko for, at Danmark populært sagt kommer til at lide “rentedøden”.
Dollarlån
Tabellen (ikke vist her!) viser væksten i Danmarks samlede nettogæld til udlandet år for år siden slutningen af 1973. Tabellen anfører også, hvor stor en del af gældens vækst som skyldes de årlige, løbende underskud på betalingsbalancen over for udlandet, og hvad der skyldes ændringer i kurserne på fremmed valuta.
I en situation med fuldstændig uforandrede valutakurser vokser gælden til udlandet fuldstændig i takt med de årlige betalingsbalanceunderskud. Ændrer valutakurserne sig imidlertid i forhold til den danske krone, påvirkes vores udlandsgæld (regnet i kroner) afhængig af, hvilke valutakurser, der ændrer sig og hvilke valutaer, vi har optaget vores udlandsgæld i.
En meget stor del af den danske udlandsgæld består af dollarlån. For statens og kommunernes vedkommende drejer det sig om over 50 % af den samlede valutagæld, og for den private sektor (erhvervslivet) udgør dollargælden godt en tredjedel af den samlede udlandsgæld.
Den seneste finansredegørelse fra regeringen anslår, at dollarandelen i Danmarks samlede netto-udlandsgæld på 218 mia. kr. er på 40-45 %. Når dollarkursen stiger, opskrives den danske udlandsgæld derfor automatisk ganske kraftigt.
Som det fremgår at tabellen, voksede den danske udlandsgæld stort set i takt med de løbende underskud på betalingsbalancen frem til slutningen af 1970`erne. I enkelte af årerne betød valutakursforskydninger ligefrem en formindskelse af gældens vækst, med de halvstore danske kronedevalueringer i 1979 vender billedet og bevirker en opskrivning af vores udlandsgæld. Fra udgangen af 1980 tager udviklingen for alvor fart, fordi dollaren påbegyndte sin himmelflugt på valutamarkederne, samtidig med at Danmark fortsætter devalueringspolitikken.
Gennem de sidste fire år (1981-1984) er Danmarks nettogæld til udlandet vokset med 118 mia. kr. (fra ca. 100 mia. kr. ved udgangen af 1980 til 218 mia. kr. ved udgangen af 1984), men kun halvdelen af denne enorme gældsvækst skyldes betalingsbalanceunderskuddet. Den anden halvdel skyldes simpelthen højere kurser på de valutaer, vi har optaget vores gæld i, jfr. tabellen. Først og fremmest dollarkursens himmelflugt er skyld i denne automatiske oppustning af vor udlandsgæld. Endnu i 1981 kunne dollaren købes til under 6 kr. I dag koster dollaren som bekendt det dobbelte.
Schlüter lige så slem som Anker
Det er bemærkelsesværdigt, at gælden regnet i kroner aldrig er steget kraftigere end gennem de sidste to år, hvor firkløverregeringen har haft magten (i 1983-84 med i alt 64,0 mia. kr.). I de forudgående år, hvor Anker Jørgensen (A) havde regeringsmagten (1981-82), steg gælden med kun godt 54 mia. kr.
Som det fremgår af tabellen, var gældsvæksten som følge af kursudviklingen på fremmed valuta særlig voldsom i 1983 og 1984 – altså under Schlüter-regeringen – men det fremgår også af tabellen, at det løbende betalingsbalanceunderskud under firkløverregeringen kun har været marginalt lavere end i Anker Jørgensens sidste to regeringsår.
Fremskridtspartiet
WWW.FRP.DK.
Læs også: Hver familie skal betale 150.000 kroner for at dække Schlüter´s 1985-underskud: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/07/hver-familie-skal-betale-150000-kr/
Læs også: Hvorfor griner Schlüter?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/hvorfor-griner-schluter/
