Arkiv

Archive for 11. oktober 2008

De tilsminkede 74.000 millioner kroner

11. oktober 2008 Skriv en kommentar

 Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 29 / 27. august 1982 / 10. årgang

De tilsminkede 74.000 millioner kroner

74.000 millioner kr. er regeringens skræmmetal overfor befolkningen. Selv dette forfærdende underskudstal fortæller langt fra den usminkede sandhed.

Finanslovsforslagets virkelige tale er, at “kun” 239.000 millioner kr. af de planlagte offentlige udgifter for 1983 – 394.000 millioner kr. – vil være skattedækkede. Ikke engang det tal er realistisk.

For det er et fastfrosset øjebliksfotografi af 1983. Og er der noget, de offentlige finanser ikke er i øjeblikket, er det fastfrosne. De galopperer mod afgrunden. Fotograferes et jetfly 2000 meter over jordoverfladen i et styrt, er det ikke nok at læne sig tilbage i lænestolen og nedsætte en kommission til at finde frem til, hvordan det undgås, at flyet rammer jordoverfladen. Før man overhovedet kan komme til at påvirke det med sine handlinger, er det kommet katastrofalt væsentligt nærmere.

Om den løbskkørsel, Folketinget skal standse, skriver Fællesbanken: “Det har hidtil været en målsætning, at de økonomiske problemer skulle løses uden at ødelægge vort sociale velfærdssystem, men denne målsætning har i realiteten ikke længere nogen mening. i løbet af fem år er skatterne nemlig næsten udelukkende i stand til at dække forrentningen af statens gæld, således at der stort set intet bliver tilbage til undervisnings-, social og sundhedsvæsenet, ganske uanset hvilken brandbeskatning af befolkningen man tænker sig”.

Det gør ondt af få ret.

For den trotylbombe som nu eksploderer, er præcis, som Fremskridtspartiet har varslet det år efter år som konsekvensen af Folketingets vedtagelser af forbryderiske ødsle-finanslove.

1983-underskuddet er den direkte fremregning af, at SVCQMB og SF den 24. februar 1982 klokken 16:06 stemte ja til landsødelæggerfinansloven for 1982.

Når der nu skal diges mod bankerot-stormfloden, skal man ikke kaste skylden på Fremskridtspartiet.

Det er pyromanerne og ikke brandvæsenet, som fortjener vælgernes straf. Men pyromanerne er 91,1 % af det nuværende Folketing. Derfor evner det Folketing ikke at forbedre forholdene højst at formindske forværrelsen.

Og flertal hertil kan kun dannes på grundlag af to partier. At kalde dem BZ er at trække tanken hen på de samfundsdestruktive. Regeringsfundamentet må derfor døbes ZB – men VCQM og alle de andre er da velkomne til at være med.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Renteudgiften til udlandet er nu 100 millioner kroner om dagen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/

Læs også: Sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/20/sygstemet-f%c3%b8rer-over-40-ar-gamle-skattesager-mod-glistrup/

Læs også: Velfærd frem for vanvid: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/

Regeringens økonomiske politik er en total misforståelse

11. oktober 2008 3 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 4 / April 1992 / 20. årgang

 

Regeringens økonomiske politik er en total misforståelse 

 

- Det må bero på en total misforståelse, når statsministeren (Poul Schlüter, C, red.) kan udtale, at der for 1993 ikke behøver at blive sparet så meget som tidligere, idet målene nu er nået. Fakta er, at statens samlede gæld for længst har rundet 500 mia. kr., siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke, i en kommentar til statsministerens udtalelser.

 

Kim Behnke: – Regeringens (V og C, red.) økonomiske politik har i de seneste mange år været en skrækfilm værdig. Det ene hårrejsende underskud har afløst det andet. Medregner vi også de skatte- og afgiftsstigninger, der har fundet sted under Schlüters regeringer, efterlader det et billede af et samfund, hvor staten og den øvrige offentlige sektor har lagt sin klamme hånd på over 65 pct. af samfundsøkonomien.

Den fortsatte gældskatastrofekurs, der kører derudad med drønende fart, har medført, at statens renteudgifter sidder som en gøgeunge på finansloven, og hvert år kræver nye ofre i form af skattemilliarder. I øjeblikket betales næsten 60 mia. kr. om året alene i renter.

 

At udnævne en sådan politik til at være en succes er tegn på, at regeringen totalt har misforstået, hvordan statens økonomi skal forvaltes. Regeringen har åbenbart givet totalt op og skulle hellere gøre 1993 til et år, hvor besparelserne og privatiseringerne bliver så omfattende, at der ikke alene kommer balance på statens finanser, men at der også bliver plads til de ægte personskattelettelser, befolkningen så inderligt har brug for, siger Kim Behnke.

 

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører

Kim Behnke

www.frp.dk  

 

Læs også: Kun promille til forskel på Anker og Poul:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/27/kun-promille-til-forskel-pa-anker-og-poul/