Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 13 / 3. april 1981 / 9. årgang
Ankers nye cykel
Anker i dalen skulle have en ny cykel, men da et længere lønefterslæb indenfor det offentlige ikke gav overskud dertil, tog han som lovlydig borger ikke måneskinsarbejde men almindelig skattebetalende ekstra arbejde for kr. 2000.– deraf 1000,- kr. til skat og 1000,- til cyklen.
Cykelhandleren havde købt cyklen hos fabrikanten for kr. 800,- og lagt 200,- på, nemlig 100,- til fortjeneste og 100,- til skat.
Fabrikanten havde haft kr. 300,- i materialeudgifter og 400,- til lønninger, hvoraf var betalt 200,- i skat. Dertil kom kr. 100,- i fortjeneste minus 50,- i skat.
Heraf ses, at cyklen til kr. 1000,- havde bragt 1350,- ind til vort højtelskede skattevæsen.
Ovenstående forenklede regnestykke rummer sandheden om vort skatteuvæsen og viser samtidig, at vore fordyrende mellemhandlere er nogle rene sinker. Dog vækker det næppe til eftertanke, da de fleste for længst har hørt op med at tænke og de opdager såmænd ikke, at der i ovenstående mangler: Mere Omsorg Med Skatten.
J. Friis
www.frp.dk
Læs også: Måneskinsarbejde: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/maneskinsarbejde/
Læs også: Man strejker for at få mere i løn: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/man-strejker-for-at-fa-mere-i-l%c3%b8n/
Læs også: En højt skattet medborger – Carsten Skattenkoch: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/20/en-h%c3%b8jt-skattet-medborger-carsten-skattenkock/