Arkiv

Archive for 8. oktober 2008

Folket vil bedrages – men hvor længe?

8. oktober 2008 2 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 29 / 27. august 1982 / 10. årgang

Folket vil bedrages – men hvor længe?

Poul Schlüter m.fl. har stemt for alle de finanslove og andre afgørende beslutninger, som har ødelagt Danmark. Såvel VK-plan som andre oplæg fra den side er lapperier. De mangler totalt det mod, der skal til for at gennemføre noget så vidtgående som er nødvendigt for at redde Danmark fra den bankerot, som den hidtidige politik fører ud i med 130.000 millioners statsunderskud i 1983 og behov for 50.000 millioner kroners skattelettelser.

Tilbage har VK’erne kun at øse af de samme indholdstomme, overfladiske floskler, som var socialdemokraternes fanfare; da de i 1975 gik til valg mod Hartlingregeringen: “Socialdemokraterne kan løse problemerne. Ved en hurtig og bevidst indsats skal der genskabes den optimisme og tro på fremtiden, der er forudsætningen for igen at få fuld beskæftigelse og økonomisk stabilitet”.

Vil det danske folk endnu engang lade sig bedrage?

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Det sku´ være så godt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku%c2%b4-v%c3%a6re-sa-godt/

Danmarks politiske kurs fører mod økonomisk selvmord

8. oktober 2008 1 comment

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 2 / 16. januar 1981 / 9. årgang

 

Danmarks politiske kurs fører mod økonomisk selvmord

 

Privatbankens cheføkonom tager bladet fra munden

 

Fremskridtspartiets ledelse har gang på gang været grebet af dyb forundring over den passive og ligegyldige holdning, som såkaldte ansvarlige erhvervsledere og økonomiske eksperter har udvist overfor den forringelse af Danmarks økonomi, som er sket i løbet af 70`erne. Imidlertid synes udviklingen nu at medføre, at den ene efter der anden tager bladet fra munden, og dermed bekræfter sandheden, af de advarsler Fremskridtspartiet gang på gang har fremført. Men som vi desværre alt for længe var ene om.

 

Om Danmarks økonomiske politik udtaler sig Privatbankens cheføkonom direktør Torben Nielsen: ”Det er økonomisk selvmord”. Hårde ord i vinterkulden. Men sandheden.

 

Torben Nielsen forventer et betalingsbalanceunderskud på 13.000 millioner kroner eller ca. det samme som i fjor. Den uhyggelige krise i byggesektoren vil blive endnu værre i 1981 end i 1980. Den aftagende inflationstakt siden foråret 1980 vil blive brudt, siger cheføkonomen og henviser til de kraftigt forhøjede dollar og pundkurser. For 1981 ventes leveomkostningerne at ligge ca. 10 % over 1980 niveauet.

 

Antallet af virksomhedslukninger og tvangsauktioner vil øges markant, og arbejdsløsheden vil klart forværres.

 

Var der nogen, der sagde at Danmark er blevet ledet af ansvarlige partier?

 

Chr.

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Sporene er skræmmende:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/

Læs også: Velfærd frem for vanvid: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/

Læs også: De skyldige: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/12/de-skyldige/