Hver familie skal betale 150.000 kr.

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38

2. november 1984

12. årgang

 

Hver familie skal betale 150.000 kroner

 

Og det blot for at dække Schlüters underskud i 1985

 

Over 130 milliarder kroner er det, staten i 1985 skal udstede i nye statsobligationer og statsgældsbeviser. Hvis vel at mærke finanslovsforslagets tal holder.

 

Deres samlede udgiftssum overstiger indtægterne (skatterne) med 123.102.036.200 kroner. Det beløb skal altså hjemskaffes ved lån. Og da statspapirerne sælges til underkurs, fremkommer beløbet på mere end 130.000.000.000 kroner.

 

Før eller senere skal de penge betales af Danmarks 5 millioner indbyggere. Hvis de – for at spare renten – indbetaltes med det samme, blev det over 26.000 pr. næse. Eller mere end 104.000 kroner for en familie med to børn. Nogle af de 5 millioner danske kan ikke betale en klink eller smyger sig uden om.

 

Drejer hanen om

Forsigtigt regnet vil vor gennemsnitsfamilie derfor skulle bløde 150.000 kr. Og det er bare for at dække 1985-underskuddet. Der er et sådant rod i statens finanser, at der også kommer et kæmpetal i 1986, 1987 og alle andre år, indtil vi får afgørende Z-indflydelse på landets styre, eller kreditorerne synes, at nu er det blevet for galt og drejer hanen om for den respirator, hvori firkløverpartierne har anbragt det danske samfund.

 

Fisk ånder med gæller.

 

Schlüter ånder med gæld.

 

Det sidste er værre end det første.

 

Mogens Glistrup

www.frp.dk

 

Læs også: Finanslovens gøgeunger giver dig nye sten til gældsmuren:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/08/finanslovens-g%c3%b8geunger-giver-dig-nye-sten-til-g%c3%a6ldsmuren/

 

Læs også: Regeringens økonomiske politik er en total misforståelse:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/11/regeringens-%c3%b8konomiske-politik-er-en-total-misforstaelse/

 

Læs også: Renteudgiften til udlandet nu 100 millioner kr. om dagen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/

URI til TrackBack af dette indlæg er: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/07/hver-familie-skal-betale-150000-kr/trackback/

RSS af kommentarer til dette indlæg.

10 Kommentarer


Comments are closed.