Hjem > Økonomi, Centrum-Demokraterne, Det radikale Venstre, Socialdemokratiet > Regeringens luftkasteller brudt sammen

Regeringens luftkasteller brudt sammen

25. september 2008

Regeringens luftkasteller brudt sammen


- Regeringens (A, B og Centrum Demokraterne (D), red.) megen tale om balance på de offentlige budgetter til næste år har ikke været andet end luftkasteller og skønmalerier.


Det siger Fremskridtspartiets finanspolitiske ordfører, Kim Behnke p.b.a. de seneste tal fra Finansministeriet, hvis budgetoversigt nu viser en stigning i underskuddet på statens finanser på 2,4 mia. kr. i forhold til det beregnede.


- Underskuddet er nu vurderet til 31,1 mia. kr. årligt, hvilket svarer til 3,5 mio. kr. i timen døgnet rundt. Men dertil skal lægges hele den øvrige på 700 mia. kr. og renterne heraf, siger Kim Behnke og fortsætter:


- Med sin nuværende politik kan regeringen derfor godt stoppe al tale om at få balance på de offentlige budgetter til næste år. Underskuddene bliver ikke mindre – de øges – og det kan Mogens Lykketoft (A) med sin taldemagogi ikke snakke sig fra.


Det er ganske enkelt for dårligt af regeringen, at den i opgangstider ikke evner at holde de offentlige udgifter i ro – endsige få dem nedbragt. Det bekræfter kun, at socialdemokratiske regeringer ikke kan komme i nærheden af en pengekasse uden først at tømme den og derefter optage lån. Problemerne overlader man højt og flot til den næste generation, der ud over en dåbsattest fødes med et gældsbevis i bleen, siger Kim Behnke.


Kim Behnke

Pressemeddelelse

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / juni 1996 / 24. årgang

About these ads
  1. Endnu ingen kommentarer.
  1. 20. april 2009 kl. 05:28 | #1
Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: