Mens Danmark sov

24. september 2008

Mens Danmark sov


Hvis det republikanske parti i USA mister præsidentposten i 1976, kan det let indebære en ny tyveårsørkenvandring, som følgen blev, da man tabte i 1932. Det vil igen sige en stor risiko for partiets udslettelse. Efter Nixon-katastroferne kan republikanerne næppe tillade sig nogen anden linje end at spille på kortet, Gerald Ford. En udskiftning også af ham vil fremstå som en ny belastning, større end partiet har mulighed for at bære.


Når de amerikanske vælgere i 1976 skal beslutte, om de vil vælge Gerald Ford, vil den afgørende prøvesten være, om han har gennemført, hvad han selv har erklæret for sit mål nr. 1, inflationsbekæmpelsen. Manglende succes her vil utvivlsomt føre til, at Ford bliver vejet og fundet for let i forhold til sin demokratiske modkandidat, der jo på så mange andre punkter vil have vinden i ryggen.


Vi må derfor forudse, at med alle de magtmidler, som står til rådighed for verdens mægtigste mand, den amerikanske præsident, vil der i de næste to år blive gjort antiinflationsbestræbelser i USA så at sige uden hensyn til prisen derfor.


Uundgåeligt vil dette smitte af i Tyskland, hvor inflationsrædslen er så stærk. Derfra vil denne politik brede sig til Frankrig og andre lande, hvor pengeforringelsesresignationen ikke er så stærk som i Danmark.


I denne situation forhøjer Danmark pr. 1. september 1974 sine lønninger med 6 pct. Det sker i henhold til overenskomsten mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening indgået i april 1973 under helt andre konjunkturforhold. Det betyder en omkostningsstigning, der vil bringe det danske prisniveau i ny eksplosionsstigning, som vi har været så vant til så mange gange. Men i denne situation altså samtidig med, at man må forvente stor dæmpning i prisstigningerne i de afgørende fremmede lande. I løbet af nogle måneder bliver den uundgåelige følge, at vore eksportvirksomheder må indskrænke, og vor hjemmemarkedsfremstilling ikke kan klare priskonkurrencen med importen fra det billige udland.


Dette betyder igen massearbejdsløshed. Bilkontrakter, TV-købsaftaler, terminsforpligtelser o.s.v. bliver misligholdt på stribe. Den danske økonomi undergraves mere og mere med en rullende snebolds lavineskabende kraft.


Hvad man end mener om den danske regering (Venstre, red), har den i al fald ikke vist nogen kæmpeenergi til at takle dette problem endnu, mens det kan løses. Socialdemokratiet, de konservative og Centrums-Demokraterne har spillet det sædvanlige politikertaktikspil: Regeringen har ansvaret. Som om det hjalp et hak. De radikale, SF, Kristeligt Folkeparti og De Uafhængige har blot været helt passive. I hvert tilfælde indtil det øjeblik, hvor nærværende skrives, den 16. august. At kommunisterne og Retsforbundet har indset faren, tæller desværre så lidt.


Fremskridtspartiet har slået alarm og kræver Folketinget indkaldt til behandling af de mange konstruktive forslag, som partiet har udarbejdet.


Et af disse går ud på at undersøge, om der kan skaffes et folketingsflertal for indkomstskattelettelser pr. 1. september under forudsætning af, at LO og Dansk Arbejdsgiverforening ville frafalde lønforhøjelsen på de 6 pct.


Fremskridtspartiets forslag bygger på tre elementer:


1. Først at trækprocenten fra 1. september 1974 nedsættes med 10, altså at der for eksempel trækkes med 45 %, hvis der står 55 % på skattekortet.


2. Dernæst, at B-skatteraterne pr. 20. september reduceres med en femtedel.


3. Sidst at indkomstskatten for 1974 får et nedslag på 6 %.


Når det til vinter er for sent, skal den høje pris betales, for at man lod folketingssommerferien vare så længe. Problemerne bliver mangefold sværere at løse end nu. August 1974 vil blive skildret under titlen “Mens Danmark sov”.


Bittert kan vi svare: Men TV, radioavis og dagblade fortalte os da alle detaljer om udviklingen time for time på Cypern.


Det var væsentligt mere tillokkende at være krigskorrespondent i dette langt mindre land end at berette om enkelthederne i det danske nytænkerpartis indsats i en krisesituation. Tænk, hvis vi nu kom til at gøre reklame for det parti ved at fortælle befolkningen tilstrækkeligt til, at den kunne finde frem til sandheden.

Mogens Glistrup

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14 / 30. august 1974 / 2. årgang

About these ads
Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: