Farvel til vismændene

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 5 / Maj 1990 / 18. årgang

 

Farvel til vismændene

 

Den 4. december 1973 udløb de skatteyderbetalte bureaukraters fredningstid.

 

Jagten gælder især de mange teknokratudtænkte offentlige vederverdigheder, som kom til verden i de gale 1960´ere. Herunder også Det økonomiske Råd fra 1962. Siden har gammelpartierne gjort så pågående PR for det, at man må tro, at Rådet ledes af reklamebranchefagmænd.

 

Navnlig kælenavnet “vismændene”, har som et sloganscoop imponeret store dele af befolkningen. Den gemene hob skulle indoktrineres til at tro, at her havde deres politikere velsignet dem med en piedestal med en nyttig klogskab.

 

I det omfang, den populariseringskampagne er lykkedes, er det vrangindtryk, der er tilvejebragt, falsk nimbus (anseelse). De herrer rådsmedlemmer har aldrig været andet end offentligt ansatte, der har opnået velbetalte ben og en skatteyderbetalt skrivepult. Herfra har de propaganderet for, at den offentlige sektor skulle svulme, og de private til gengæld betalte med øgede skatter og forbrugstilbageholdelser.

 

Det er regeringen, der udnævner de tre, og ingen af de regeringer, vi har haft de sidste 27 år har haft vidsyn til at udnævne selvstændigt tænkende individer. Gammelpartierne tør ikke tage de dygtige på markedet. De udpeger derfor folk, om hvem man ved, at de spytslikkerisk vil tiradebekræfte regeringens egne fallitbommerter i stedet for nådesløst, at sandhedskritisere de uduelige egocentrister, der gennem de 27 år har afløst hverandre på de ministertaburetter, hvor der er så desperat behov for at få dem remplaceret med mennesker, der modigt tør slagte hellige offentligudgiftskøer, så danskernes økonomi igen kan komme på fode.

 

Der er næppe født én eneste selvstændig begavethedstanke hos nogen af de skiftende vismænd. Skulle nogen af dem nogensinde i deres beskyttede kuvøser komme undervejs med noget som helst, som kunne forbedre Nationens Tilstand, kunne de jo blot i læserbreve, kronikker eller bogudgivelser have fremført deres synspunkter. Ganske, som der naturligvis skal gælde fuld ytringsfrihed for alle andre. De tre statsautoriserede medicinmænd fortjener ikke, at skatteydernes tegnebøger skal plyndres for at publicere deres Pinaforceadmiralagtigt udgydelser, der stedse holdes indenfor rammerne af, hvad der behager Their Masters Voice. Til at udfylde behovet for sligt kan man købe kanariepiphanse hos fuglehandlerne og behøver ikke dyrt betalte professorlønninger. Ytringsfriheden har i det hele taget ikke godt af, at nogle tildeles privilegier frem for andre. Og det er præcist, hvad der er sket med de essayproduktioner, som gennem de syvogtyve år er udspyet fra Det økonomiske Råd.

 

Som blandt andet påpeget på side 3 i Fremskridt for 28. oktober 1988, hæver vismandssynspunkterne sig kvalitetsmæssigt sig ikke over de nationaløkonomijeriminader, af hvilke der går syvogtyve på dusinet i det Babelkaos, der overfyldt med analyser og prognoser fra spåmænd og ditto koner i EF, bankcheføkonomsekretariater, industriråd, ministerier, OECD, fagbevægelsen, Nationalbank og Amtsrådsforeningens Forsikringsinstitut, samt hos økonomiske konsulenter og journalister, og hvad der ellers er af meget skrivende nationaløkonomer.

 

Hvis den danske nationaløkonomis frodighed var blevet udviklet i takt med alle disse skriblerier, ville vi være velstillede. Men netop i vismændenes tre årtier har vi i stedet oplevet verdensrekorder i udlandsgældsættelse, skatteplyndring, statslån og andre bankerotkatastrofekendetegn.

 

Det brede folketingsflertal af forældede partier er bevidstløst trasket videre med deres forældede økonomiske opfattelser, og har vedvarende bevist i praksis, at herved helbreder man med sikkerhed ikke nogen som helst af de stadigt mere alvorlige danske økonomiske samfundssygdomme.

 

Blandt de mange dokumentationer for, at man lige så godt kunne bruge kaffegrumsspåkoner, anføres følgende talrækker (de er desværre ikke vist her), hvor kolonne 1 er i milliardunderskuddet på betalingsbalancen, kolonne 2, hvad vismændene spåede det til kort før årets begyndelse, kolonne 3 og 4 de tilsvarende arbejdsløshedstal i tusinder.

 

Og så må man erindre sig Galbraih-sandheden om, at økonomerne ændrer på virkeligheden, så den fremstilles således, at den bedst muligt er overensstemmende med deres egne prognoser.

 

Blækspruttens Neuruppinredaktion har fastslået det rammende: “Landet regeres af cand. polit’er, så det hele går skidter og skidter”.

 

Det er derfor en god sag, Z-folketingsgruppen i øjeblikket beskæftiger sig med i form af et lovforslag betitlet “Afsked med vismændene”.

 

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Stor for flere bureaukrater:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/30/stop-for-flere-bureaukrater/

Læs også: Danmarks Statistik har fanden skabt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/09/danmarks-statistik-har-fanden-skabt/