Arkiv

Archive for 18. september 2008

Forsøg på tys-tys politik i Folketinget om tildeling af dansk indfødsret

18. september 2008 3 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / 20. februar 1981 / 9. årgang

 

Forsøg på tys-tys politik i Folketinget om tildeling af dansk indfødsret

 

Socialistisk Folkeparti og CD har skumle planer om at formene pressen og tilhørerne adgang til folketingssalen

 

I forbindelse med anden behandling af lovforslag nr. 126 om indfødsretsmeddelse til 582 udenlandske statsborgere har Fremskridtspartiet stillet ændringsforslag om, at 3 af de 582 personer udgår. Fremskridtspartiet har den grundindstilling til spørgsmålet om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere, at de pågældende ikke å have begået grovere lovovertrædelser d.v.s. overtrådt straffeloven i den 7 års prøvetid, de opholder sig i Danmark.

 

Fremskridtspartiet mener, at politikerne på Christiansborg har et moralsk ansvar overfor de danske medborgere i forholdet til, hvem vi lukker ind i Danmark, og hvem vi giver dansk indfødsret. Vi har konstateret ved forespørgsel til indenrigsministeriet, at man igennem årerne har lukket adskillige udenlandske statsborgere ind i Danmark og givet dem dansk indfødsret, uagtet at de pågældende personer i den 7-årige prøvetid har begået grovere straffelovsovertrædelser, som de er blevet dømt for her i Danmark, f.eks. indbrudstyveri, vold, dokumentfalsk, overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, trussel om vold, drabsforsøg og røveri. Der er Fremskridtspartiets indstilling, at når der er så mange ansøgere, der ønsker dansk indfødsret, så må man kunne regne med, at man skiller bukkene fra fårene. Det sker imidlertid ikke, og hvad der er værre er, at udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark, ikke nødvendigvis bliver udvist.

 

Knud Lind har spurgt justitsminister Ole Espersen (A) hvor høj kriminalitetsprocenten er for udlændinge i Danmark fordelt på turister og på udlændinge med forskellige nationaliteter, og om det er rigtigt, at fastboende udlændinge skal begå grovere forbrydelser for at blive udvist, og hvor høj skal strafferammen være?

 

Justitsminister Espersen har oplyst dertil: ”De oplysninger om det årlige antal registrerede lovovertrædelser i Danmark, som offentliggøres f.eks. i politiets årsberetning, omfatter ikke gerningsmandens nationale tilhørsforhold, og det er således ikke muligt at give de ønskede oplysninger og forholdet mellem kriminalitetshyppigheden hos forskellige kategorier af udenlandske statsborgere.

 

Ved afgørelser om udvisning af udlændinge p.g.a. kriminalitet skal der i hvert enkelt tilfælde foretages en samlet vurdering af sagen p.b.a. dels kriminalitets art og grovhed, dels de forhold, som måtte tale imod udvisning. Det vil som følge heraf kunne forekomme, at en udlænding, som har opnået tilknytning til Danmark, ikke udvises i anledning af et kriminelt forhold, som f.eks. for en turist ville have medført udvisning”.

 

Det vil med andre ord sige, at de udlændinge, som søger indfødsret i Danmark, kan have begået grovere kriminalitet under deres ophold her i Danmark. Det værste er nok, at ved en undersøgelse om, en person skal have dansk indfødsret, så undersøger man i indenrigsministeriet ikke, hvad den pågældende f.eks. har lavet i sit fædreland. Man spørger ikke ambassaderne, hvilke forbrydelser de pågældende har lavet, inden de kom til Danmark. Derfor er det kun den øverste del af isbjerget, vi ser, nemlig den del af de grovere forbrydelser, som de har lavet under deres 7-årige ophold i Danmark, som indfødsretsudvalget ser.

 

Fru Ebba Strange, Socialistisk Folkeparti, og hr. Melchior, CD, har op til anden behandling af indfødsloven forsøgt, at samle et flertal i Folketinget, som skulle lukke folketingssalen for presse og tilhørere, medens man behandlede lovforslag nr. 126 om de 582 ansøgere, for ad den vej at hemmeligholde overfor den danske befolkning, at man rask væk i Indfødsretsudvalget giver folk dansk indfødsret, uagtet at de har begået grovere kriminalitet her i landet under deres prøvetid.

 

Redaktionen

WWW.FRP.DK

 

 

 

Læs også: Sidder vi i lommen på de islamiske landes regeringer?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/10/sidder-vi-i-lommen-pa-de-islamiske-landes-regeringer/

Læs også: De skjulte tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/

Terroristerne bør omgående udvises

18. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 11 / 15. marts 1985 / 13. årgang

 

En hån mod vor gæstfrihed: Terroristerne bør omgående udvises 

 

Omgående Z-initiativ i Folketinget efter afsløringen af de blodige tilstande i Røde Kors-flygtningelejr 

 

Det mindste man må kunne forlange af folk, der kommer her til landet for som gæster at nyde vor gæstfrihed og få del i landets sociale velfærd, må vel være, at de opføre sig nogenlunde normalt og ordentligt.

 

Sådan siger landsformand for Fremskridtspartiet, Helge Dohrmann, efter det er kommet frem, at personalet i Røde Kors` flygtningelejr i Kagerup i Grib Skov i omkring en uge har, måtte arbejde under politibeskyttelse. De ansatte er simpelthen skræmt fra vid og sans.

 

Det skyldes at en gruppe af de flygtninge, der er indkvarteret i lejren, har terroriseret, foranstaltet alvorlige slagsmål samt truet såvel medflygtninge som repræsentanter for de ansatte.

 

- Vi frygter, det ender med blodbad, har Jørgen Chemnitz, leder af Røde Kors` sociale sektor, forklaret til Frederiksborg Amtsavis.

 

Op i Folketinget

I Folketinget har gruppeformand, Helge Dohrmann, reageret. Det er sket i form af et spørgsmål stillet til justitsminister Erik Ninn-Hansen (C), under hvem flygtninge-spørgsmål sorterer.

 

Helge Dohrmann spørger: “Er flygtninge i Kagerup-lejren, hvis opførsel er så provokerende og truende, at personalet må arbejde under politibeskyttelse, blevet udvist af landet eller kan ministeren oplyse, hvornår det sker?”.

 

I det mindste må man da kunne forvente af folk, der søger asyl her i landet, at de opfører sig normalt.

 

Jeg mener derfor det må betragtes som en hån mod danskerne og danske interesser, når personalet i Grib Skov-lejren ikke kan udføre deres opgaver uden politiet er tilstede for at beskytte dem. Den slags må naturligvis få konsekvenser, nemlig at de pågældende såkaldte flygtninge omgående sendes ud af landet.

 

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK 

 

 

Læs også: Forskel på fisk i Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/

Læs også: Folketinget blæser på befolkningens ønske: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/06/folketinget-bl%c3%a6ser-pa-befolkningsflertallets-%c3%b8nske/

Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/ 

Stol ikke på flygtningehjælpen

18. september 2008 2 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 35 / 17. oktober 1986 / 14. årgang

 

Stol ikke på flygtningehjælpen 

 

Medlem af “Komiteen mod Flygtningeloven”, Sune Dalgård, skriver: 

 

“Selvfølgelig samler Dansk Flygtningehjælp ikke ind til flygtningene i Danmark. Det er aldeles unødvendigt. Pengene til dem er ikke frivillige bidrag. De tvangsudskrives hos alle danskere, der betaler skatter og afgifter. Og det er ikke en klatskilling som de 50 millioner eller mere, man håber at få ind fra “Flygtning 86″. Nej, det drejer sig om milliardbeløb.

 

Der er noget næsten rørende i, at vi under stort halløj kan få lov at give de 50 millioner, mens ingen spørger, om vi vil betale milliarderne. Det gjorde ellers ikke nogen stor forskel, om man tog lommeslanterne fra os sammen med tegnebogen. Men det gav naturligvis ikke så meget reklame til Dansk Flygtningehjælp.

 

Passer det?

Joh, det er let at forstå, at man vil samle penge ind til de virkeligt nødstedte flygtninge ude i verden. Og at man gerne vil have os til at tro, at det er noget helt andet end penge til flygtninge i Danmark. Men er det nu også det?

 

Sune Dalgård,

Komiteen mod Flygtningeloven

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Schlüter løj for åben TV-skærm: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/28/schluter-l%c3%b8j-for-aben-tv-sk%c3%a6rm-2/

Læs også: Mig er politisk flygtning: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mig-er-politisk-flygtning/