Arkiv

Archive for 16. september 2008

Racisme – hvad er det?

16. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 26 / 15. august 1986 / 14. årgang

Racisme – hvad er det?

Som bekendt har venstrefløjen to følelsesladede skældsord, der hægtes på alle, som ligger til højre for Socialdemokratiets mest socialistiske del. Det er “fascist” og “racist”. Lad os se lidt på begrebet racisme.

Racisme er forbundet ved lovdekret, men man kunne lige så vel forbyde regnvejr – og med nogenlunde samme effekt, d.v.s. man opnår, at det drøftes, men ikke at der sker mentalitetsændring.

Racisme er imidlertid ikke noget entydigt begreb. Der er den dumme og fordomsfulde – hvor folk siger, at de ikke kan lide jøder, fordi de har store næser, negre fordi de er sorte, asiater fordi de har skæve øjne og gul hud o.s.v.

Og så er der den form for racisme, som beror på saglige vurderinger. Den findes fremherskende hos de mennesker, som ikke finder, at al påvirkning udefra er positiv – og som oplever en ukontrolleret indvandring som en trussel mod den danske identitet – eller kort og godt finder det urimeligt, at det danske mønstersamfund, hvor tolerance og fredsommelighed, flid og forudseenhed har skabt et folk uden de sociale spændinger, der kendetegner vore uindbudte gæster – som ydermere medbringer en religiøs fanatisme, som var både ukendt og uforståelig for vore lovgivere, da de forfattede ordene om respekt for andres religion.

En privatsag

For de nordiske folkeslag er religion en privatsag og almindeligvis noget, som kun i ringe grad optager sindene. Religionen er i det store og hele afløst af social forståelse og en tolerance overfor anderledes tænkende, som er totalt uforståeligt for indvandrerne og flygtningene, for hvem religionen er noget man går i kamp og dør for – som de kristne Korsriddere i 1200-tallet.

Vi fatter ikke, at hinduer slår folk ihjel fordi de er buddhister – eller at sunnimuslimer hader shiitter til døden skiller dem ad. Frem for alt forstår vi overhovedet ikke, at alle disse mennesker betragter os som primitive hedninge på et lavt kulturniveau.

Det er også på sin plads at sondre mellem indvandrergrupperne for det er jo oplagt, at visse indvandrere relativt let integreres i det danske samfund. De mest positive erfaringer har vi med de fjernøstlige – asiaterne – som for det meste er overordentlig flittige, har stort behov for fred og ro. De medbringer positive kulturpåvirkninger, som givetvis er til stor fordel for det danske samfund. Jeg ser her bort fra de mennesker, som er flygtet fra Østeuropa og som jo tilhører den samme kulturkreds som vores.

Fremtiden

Problemer man sylter eller taler uden om har indbygget vækst. En dag er de uoverskuelige. Danmark har desværre aldrig haft en fornuftig indvandrer- eller udlændingepolitik. En lov om, at vil man bo og leve i Danmark, så skal man være dansk – i hvert fald udadtil, så kan man indenfor hjemmets fire vægge dyrke sine hjemlands skikke, hvis de da ikke støjer alt for meget.

Men vi har en udbredt tro på, at alle mennesker dybest set er ligesom vi selv er. Det er en forrygende misforståelse.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig Danmark om et årti eller to. For de fremmede kommer til os med alle deres hjemlands religiøse og politiske spændinger i bagagen. Hvad vil der ske, når forskellige grupperinger af PLO, Rote Armee Fraktion, Action Directe, pro og contra Khomeini folk, tyrkiske Grå Ulve, stridende islamiske sekter støttet af danske samfundsundergravende elementer en dag får samling på deres ben – og med økonomisk støtte fra Nordkorea, Vietnam og Sovjetunionen, eller fra Libyens Gaddafi, finder tiden inde til at kæmpe for deres “sager”?

Store problemer

Det er let at forstå, hvorfor de fremmede strømmer fra deres kaotiske og blodplettede hjemlande til vort lille rare land – men lige så indlysende er det, at de bringer problemer af en hidtil ukendt størrelsesorden.

Om få år er problemerne vore – er vi så i stand til at tackle dem?

Claus Frost-Hansen

WWW.FRP.DK

Læs også: Flygtningepolitik og barsk logik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/06/flygtningepolitik-og-barsk-logik/

Læs også: Flygtningekonventionen bør straks opsiges: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/flygtningekonventionen-b%c3%b8r-straks-opsiges/

Påtrængende ”gæster”

16. september 2008 1 comment

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 5 / 6. februar 1981 / 9. årgang

 

Påtrængende ”gæster”

 

Det var en fantastisk Tv-udsendelse den 21. november 1980

 

En ”fremmedarbejder” erklærede frejdigt, at ”fremmedarbejderne” vil beholde deres ”identitet”, – kultur, sprog og levemåde i Danmark, selvom man kræver arbejde, undervisning og sociale goder.

 

”Fremmedarbejdernes” talsmand hævdede tillige, at Danmark skylder ”fremmedarbejderne” tusindvis af millioner kr.!

 

Kendsgerningerne er, som Glistrup fremhævede, at udgifterne til ”fremmedarbejderne” er i færd med at sprænge mange kommunekasser, unddrager sig skatter, belaster valutabeholdningen, øger betalingsbalanceunderskuddet og forværrer kriminalitet. Alt dette er der masser af beviser på.

 

Lad os dog se realistisk på forholdene og ved udformning af en fremmedarbejderpolitik studere forholdene i andre EF-lande, der har de samme problemer.

 

Et ordsprog fra ”fremmedarbejdernes” hjemlande siger: ”Hellere en slange end en fremmed i huset”!

 

Vi har alt for mange ”fremmede” i Danmarks hus.

 

A. Th. Riemann

www.frp.dk

 

Læs også: Facts om gæstearbejderne – kun 5 % bliver danskere:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/28/facts-om-g%c3%a6stearbejdere-kun-5-bliver-danskere/

-

Læs også: Assimilation eller permission – fremmedarbejderproblemet igen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/03/assimilation-eller-permission/

-

Læs også: Indvandrerne:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/11/indvandrerne/

Pladderhumanisterne skal sættes på plads

16. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 11 / November 1997 / Årgang 25

Pladderhumanisterne skal sættes på plads

“Pladderhumanisterne i Folketinget bærer ansvaret for de voldsomme voldsproblemer, som vi er vidne til bl.a. i Århus, hvor palæstinensere ligefrem har medbragt våben i retten, og på Blågårds Plads hvor 2. generationsindvandrere forlanger området ryddet for danskere”.

“De eneste, som har nægtet at se virkeligheden i øjnene og som har gået med skyklapper hele tiden er magthaverne, nemlig de regeringer, som har ledet Danmark de sidste 10 år”.

Kirsten Jacobsen, MF Fremskridtspartiet

P.S.: Ovennævnte er et uddrag.

WWW.FRP.DK

Læs også: Billigt spil for galleriet: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/03/billigt-spil-for-galleriet/

Ninn-Hansen vil intet gøre for at stoppe strømmen af “flygtninge”

16. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 39 / 9. november 1984 / 12. årgang

Ninn-Hansen vil intet gøre for at stoppe strømmen af “flygtninge”

Det afslørede spørgsmål fra gruppeformand, Helge Dohrmann, i Folketinget forleden

Den konservative justitsminister, Erik Ninn-Hansen, agter intet at foretage sig i forsøg på at få stoppet den stadig voksende strøm af udlændinge, der efter i udlandet at have købt sig til færdigpakkede “flugt-rejser” til Lykkeland – Danmark – møder op ved grænsen og forventer at blive fyrsteligt beværtet. Det oplyste ministeren i Folketingets spørgetid forleden.

Det var Fremskridtspartiets Helge Dohrmann, der havde stillet justitsministeren spørgsmålet: “Hvad agter ministeren at gøre, for at flygtningen, der påtænker at rejse til Danmark, kommer ud af den vildfarelse, at man her i landet som flygtning får over 11.000 kr. om måneden i lommepenge, et hus at bo i, og adgang til uddannelse?”.

Svenske annoncer
I sine begrundelser henviste Helge Dohrmann blandt andet til de oplysninger FREMSKRIDT bragte i sidste uge, hvoraf det fremgik, at navnlig iranske sælgere af færdigpakkede “flugt-rejser” gennem DDR til Danmark, som salgsargument henviser til, at i Danmark vil en flygtning blive tilbudt 1000 dollars om måneden i lommepenge, få et hus at bo i og omgående kunne påbegynde en uddannelse, eventuelt studere på universitetet.

Helge Dohrmann henviste også til, at den svenske socialdemokratiske regering, for at mane lignende falske oplysninger om “Eventyrlandet Sverige” i jorden, havde set sig nødsaget til at indrykke store dementiannoncer i aviser i blandt andet Libanon. Og at det initiativ havde mindsket flygtningestrømmen.

Men den danske konservative justitsminister har altså hverken annonceplaner eller nogen som helst andre planer, som kan befri Danmark for den voksende tilstrømning af udlændinge, der under påberåbelse af flygtningestatus kræver politisk asyl i landet. Med hvad deraf følger.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Læs også: Magthaverne er smarte til tal: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/14/magthaverne-er-smarte-til-tal/

Muslimsk takt og tone

16. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 4 / April 1990 / 18. årgang

 

Muslimsk takt og tone 

 

Med stor interesse og forventning modtog jeg en invitation til et interview i “Amagerbladet”. Emnet skulle være opførelsen af den muslimske moské på Amager Fælled, og jeg fik stillet i udsigt at træffe en muslim, hr. A, af pakistansk familie. Jeg mødte veloplagt til aftalt tid og umiddelbart efter ankom en ung mand og jeg blev straks klar over, at det var min “modstander”, hvorfor jeg vendte mig mod ham for at præsentere mig og med fremstrakt højre hånd, at sige pænt “Goddag”.

 

Til min store forbavselse blev min fremstrakte hånd afvist med en bemærkning om, at jeg (vi) ikke giver hånd til en kvinde. Jeg følte det som havde jeg fået en våd klud slynget i ansigtet. I retssalen på dommersædet har jeg lært selvbeherskelsens kunst; og jeg fik straks ansigtet lagt i de glatte og professionelle folder, men indvendig glødede jeg af raseri. Jeg følte mig såret, fornærmet, dybt krænket og ydmyget. Ved sin afvisning havde A. jo givet udtryk for, at han ikke regnede mig, en kvinde, for det skidt, han træder på.

 

For mig en pinlig oplevelse. Det var første gang i mit lange liv (77 år), at være blevet afvist, når jeg for at vise velment venlighed og høflighed har rakt hånden frem. Jeg har modtaget kongelige håndtryk; men også et ligeså kærkomment håndtryk af en sølle tyveknægt, der med et kejtet buk ville sige tak for en betinget dom.

 

Det var mit første møde med en muslim men så sandelig også det sidste. Min indvendige harme og vrede blev endnu større, da jeg fik at vide, at A. har fået dansk statsborgerskab. A. er altså et godt eksempel på, at en muslim, uanset, at han er blevet “dansker” (papirdansker) ikke har til hensigt at efterleve dansk skik og brug; end ikke simpel dansk høflighed. I et glimt så jeg Islams sande ansigt og natur. En gestus, nok så kortvarig, kan sige mere end mange ord, men kan måske også betragtes som en udfordring in casu (i dette tilfælde, red.) til alle danske danskere overalt i Danmark. Handsken er kastet.

 

A. oplyste, at han er i færd med en fornem og kostbar dansk uddannelse (civilingeniør). Han får SU. Han har intet arbejde ved siden af studiet. Når han er færdig, vil han rejse til Pakistan for der at bruge den fornemme danske uddannelse, der er betalt med danske skattekroner. Han kvitterer med hån ved mig mod alle danske kvinder.

 

Ellen Larsen

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Historien om den overliberale udlændingelov: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/10/historien-om-den-overliberale-udl%c3%a6ndingelov/