Arkiv

Archive for 14. september 2008

Magthaverne er smarte til tal

14. september 2008 8 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 11 / November 1997 / 25. årgang

 

Magthaverne er smarte til tal

 

Det er lidt sjovt med disse 30 milliarder kr., der angiveligt skulle være de fremmedes andel af de samlede offentlige udgifter på 600 milliarder. kr. (ifølge deltager i Rigets tilstand 15. oktober).

 

30 milliarder kr. udgør 5 % af 600 milliarder kr. Den 14. oktober kunne TV2 Nyheder oplyse, at de fremmede udgør ca. 8 % af befolkningen i Danmark. Ergo de fremmede bruger hver for sig ikke nær så mange offentlige udgifter som gennemsnitsborgeren i Danmark (?). skulle vi nu for god ordens skyld medregne børn af dem, der har fået tildelt dansk indfødsret, så ville her være mere end 10 % fremmede. Jamen så bruger en fremmed altså under halvdelen af en gennemsnitsborger i offentlige udgifter… se når man antager løgnene er sande og kobler to løgne med hinanden, så afslører matematikken, at det er galt fat.

 

Med hensyn til fremmedudgifterne står det langt værre til. De 30 milliarder kr. er smart camouflage. Når de så også afvises af indvandrerpartierne, så er den potte ude. Jo, magthaverne er smarte, især til at regne den ud. Matematikken er dog vanskelig at bekæmpe i en musefælde. 

Ebbe Vig

www.frp.dk

 

Læs også: De skjulte tal:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/

-

Læs også: Indfødsretsudvalget forhindrer befolkningen i at høre sandheden:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/11/indf%c3%b8dsretsudvalget-forhindrer-befolkningen-i-at-h%c3%b8re-sandheden/

-

Læs også: Schlüter løj for åben TV-skærm:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/28/schluter-l%c3%b8j-for-aben-tv-sk%c3%a6rm-2/

Landsforræderi

14. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 6 / 8. februar 1985 / 13. årgang

 

Landsforræderi 

Thor A. Bak, professor, dr. phil. og formand for Dansk Flygtningehjælp, ved bedst!

 

At omkring 60 % af den danske befolkning er uenig med ham i flygtningespørgsmålet, er ikke fordi han har uret, men skyldes, at flertallet er helt igennem tåbeligt, er ringere mennesker med små-racistiske tilbøjeligheder, og fremfører meningsløse indvendinger.

 

Det tilbagelod flygtningehjælps-formanden ingen tvivl om, da han i forrige uge optrådte i monopolfjernsynet som “Ugens gæst”, med journalisterne Georg Metz og Klaus Laursen som villige mikrofonholdere, der kun bidrog til seancen med et mindre sortiment af veltilpassede stikord.

 

Det var ikke småting professoren fik fyret af i sin forelæsning. Han ville meget nødig angribe nogen som ikke var tilstede, bedyrede han og fortsatte så tiden ud med at svine pastor Søren Krarup (i dag MF, Dansk Folkeparti) til og beskyldte ham for at have skjulte hensigter, og Fremskridtspartiet for “at udnytte situationen nu og spille meget kontant på dette her”, som dr. phil. -professoren så gribende formulerede sig.

 

Det blev også afdækket, at for at opfylde hr. Baks definition på en flygtning, der har krav på vor fulde humanitære, sociale og økonomiske hjælp, skal en iraner blot løseligt kunne godtgøre, at han i sit hjemland har nægtet at gøre militærtjeneste!

 

 Til de mange, der i takt med stigningen i muhamedaner-invasionen, nærer frygt for danskheden og vor kristne kultur, havde flygtningehjælps-formanden kun hån: “Så kunne man lige så godt bekymre sig over, om ikke snart marsboerne kom”, lød det.

 

Heller ikke en usmagelig sammenligning med forholdene i årerne 1940-45 og svenskernes modtagelse af jøder og danske modstandsfolk, afholdt Bak sig fra.

 

Hans manipulation med økonomien var lige så grov. Sølle 140 millioner kroner, bedyrede Bak, at det hele menageri kostede i 1984. Herre Gud, kun lig med 200 betydningsløse ekstra kroner til pensionister og arbejdsløse, mente den velaflagte kemiprofessor og tidligere rektor for Københavns Universitet, men “glemte” at oplyse om, at Folketingets finansudvalg har fået foretaget beregninger, der viser, at skatteyderne må påregne at bløde om imod en milliard kroner til hr. Baks foretagende alene i 1985 (FREMSKRIDT nr. 03-85). Derimod fejlede hukommelsen intet, da det gjaldt at minde om behovet for flere penge til flere tolke, flere penge til flere sproglærere og flere penge til flere socialpædagoger.

 

Når hr. professoren – der for stort set alt hvad han har beskæftiget sig med gennem livet er blevet fedt betalt af skatteyderne – mener, han for åben Tv-skærm kan tillade sig at håne og tilsvine flertallet at de selv samme skatteydere, som værende ringere mennesker med små-racistiske tilbøjeligheder, kan vi også tillade o at fortælle professoren, hvilket ord, der kunne falde os i pennen, som en mulig beskrivelse af hans udgydelser og virke i denne sag: Landsforræderi.

 

Og i den sammenhæng kan man som gerne tage en bred del af DR-monopolet´s medarbejdere med. For den platte facon de, i den enøjede Tv-avis og ringe orienterende Radioavis, har behandlet fremmedarbejder- og flygtningetemaerne på, kunne fortjene samme karakteristik.

 

Som TV-A´s Kirsten Bohl så rammende formulerede sig i “Før deadline” om et indslag i Tv-avisen om flygtninge: “Lad os bare indrømme, vi prøver at påvirke”!

 

Ja, det er der sgu ingen, der er i tvivl om.

 

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Hvem bestemmer, hvad der skal undgå vores opmærksomhed?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/12/hvem-bestemmer-hvad-der-skal-undga-vores-opm%c3%a6rksomhed/