Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 17 / 6. maj 1983 / 11. årgang
Indvandrerne
Indenrigsministeriet afgav for nylig en 11 siders redegørelse om regeringens indvandrerpolitik. Redegørelsen fremviste imidlertid ikke de store nyskabelser, men lignede nærmest en eksamensopgave for det diplomatiske korps. Man begik dog ikke samme fejl som den tidligere regering (Socialdemokratiet, red.), der slog alt for store brød op uden at kunne bage dem.
Der er i dag ca. 101.000 udlændinge i Danmark, og tilgangen af nye udlændinge sker for det meste via EF eller ved familiesammenføring. Justitsministeren (Erik Ninn-Hansen, C, red.) har sagt, at “vi skal passe på, hvis vi med vores lille befolkning på 5 millioner ønsker at være en nationalstat i fremtiden”, og “vi kan ikke se bort fra risikoen for alvorlig raceuro, hidtil er vi blevet fritaget for problemer af mærkbar art”.
Det er jo ganske rigtigt, det ministeren har sagt, og det har Fremskridtspartiet da også fremført før, ja, selv kommunisterne påpegede ved det franske valg, at en koncentration på ca. 8-10 % af indvandrere i et bestemt område ville give anledning til raceuroligheder.
Vi ser på det økonomiske
Fremskridtspartiet er ikke imod udlændinge af nationale eller racemæssige grunde. Vi ser problemet ud fra en økonomisk vinkel. Hvis de kan klare sig godt, er det helt i orden. Det er nok ikke så meget et spørgsmål om race, men blot det at være anderledes end flertallet, der gør sig gældende. Det er uheldigt, men det er ikke desto mindre et faktum.
Tyskland har skærpet opholdskravene, og det udvirker, at udlændinge søger andetsteds hen, hvilket giver yderligere pres på Danmark. Schweiz har sendt deres udlændinge hjem, og det er sikkert bl.a. en af årsagerne til Schweizs´ lave arbejdsløshedsprocent.
Høj arbejdsløshedsprocent
Ser man i indenrigsministeriets statistik om indvandrernes arbejdsløshedsprocent, vil man opdage, at den er langt højere end den danske, og det er særlig galt med udlændinge fra tredjelande. F.eks. er ledighedsprocenten hos pakistanske gæstearbejdere 27,9 %, hos jugoslaviske 21,9 %, og hos tyrkiske 34,8 %. Endnu værre bliver det, hvis man ser på kvinderne fra den tredje verden, som har en fuldtidsledighedsprocent på 41,3 %.
Man må i denne forbindelse gøre sig klart, at der er ca. 300.000 arbejdsløse i Danmark, og det vil sige, at hver gang man laver yderligere familiesammenføring, så inviterer man mennesker fra andre lande til Danmark til arbejdsløshed. For øvrigt betaler den arbejdsløshedsforsikrede kun en yderst ringe del af arbejdsløshedsunderstøttelsen selv, d.v.s. at det er staten (altså skatteborgerne) der betaler hver gang, der bliver givet tilladelse til, at flere udlændinge kan komme til Danmark.
Selv om der blev lavet et indvandrerstop den 29. november 1973, så er indvandringen ikke stoppet. Udlændingene har det ikke så dårligt her i landet. Generelt må man vist nærmere sige, at de har det godt, og i særdeleshed da hvis man tager deres hjemlands forhold i betragtning.
På det boligmæssige område er det ganske vist ringe, men det kan skyldes, at udlændingene selv ønsker at holde boligudgifterne nede. Retsligt er de stillet som danske statsborgere, det gælder også i bolig/lejeforhold og de dertil knyttede støtteordninger såsom boligsikring og hjælp til indskud i almennyttigt boligbyggeri.
Man har tit angrebet fremmedpolitiet for dyneløfteri m.v., fordi det skal kontrollere, om pågældende udlænding råder over en for familiens størrelse passende bolig, før de kan udstedes opholdstilladelse til familien. VS` og SFs angreb mod fremmedpolitiet er derfor ganske urimeligt, for betjentene gør kun deres pligt.
De har fordelene
Udlændinge, der ikke er danske statsborgere, har trods det manglende statsborgerskab så godt som samtlige rettigheder, danskere har. De har sygesikring og er under den obligatoriske dagpengeordning, som omfatter alle lønmodtagere uanset nationalitet. De kan også få børnetilskud selv om børnene bor i forældrenes hjemland. Man kræver blot, at de indenfor skoleferien skal besøge deres forældre i Danmark.
Danmark har underskrevet adskillige konventioner, og de omhandler i første række udbetaling af invalidepension, folkepension, førtidspension og enkepension. Konventionerne betyder bl.a., at udlændinge fra de pågældende lande kan tage pensionerne med til deres oprindelsesland. Man stiller altså ikke krav om ophold i Danmark, når der skal udbetales pensioner. Ifølge internationale aftaler med f.eks. Tyrkiet og Jugoslavien udbetales der også ungdomsydelser. F.eks. kan tyrkiske arbejdstagere få folkepension fra den danske stat, når blot de har været beskæftiget i Danmark i mindst 12 måneder, og den pågældende har haft fast bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 5 år, der ikke behøver at være en ubrudt periode.
Indenfor det undervisningsmæssige område kan man heller ikke sige, at udlændinge er dårligt stillet. I gennemsnit modtager 46,5 % af de fremmedsprogede elever i folkeskolen undervisning i deres modersmål. Der er ca. 9.000 fremmedsprogede elever i folkeskolen, og Fremskridtspartiet mener, at de, der ønsker det, selv må betale for undervisningen i deres modersmål.
Ikke stor interesse for statsborgerskab
Regeringen (V, C, CD og KrF, red.) bruger 40 millioner i tilskud alene til kommuner med særlig mange indvandrere. Det er ikke småpenge, der tales om, og når man taler om, at udlændinge ikke ønsker at blive danske statsborgere, ja, så hænger det måske sammen med, at de i forvejen har de sociale goder og derfor ikke skønner det nødvendigt at blive danske statsborgere.
Ser man i statistikken, vil man opdage, at borgere fra tredjelande, som har sociale konventioner med Danmark, kun i meget ringe omfang ønsker at blive danske statsborgere. I 1980 var der kun 22 personer fra Tyrkiet, der blev danske statsborgere, og i 1981 26 personer. Fra Jugoslavien var det i 1980 59 og i 1981 48.
Fremskridtspartiet mener, at udlændinge, der kan sørge for sig og sine, bør blive i Danmark, men vi mener ikke – ligesom VS og SF – at vi skal give kriminelle udlændinge ophold i Danmark og give danske indfødsret. Hvis forslaget om kommunal valgret til udlændinge og det nye forslag om udlændingelov, d.v.s. mindretalsindstillingen, kom til folkeafstemning, ville begge falde til jorden.
Fremskridtspartiet mener, at man bør lægge mere vægt på undervisning i det danske sprog, idet motivationen af og til er meget ringe. Socialdemokratiet bærer efter min mening en stor del af skylden for indvandringsproblemerne. Jeg har i retsudvalget spurgt om, i hvor mange tilfælde socialministeren (Palle Simonsen, C, red.) har brugt sin ret til hjemsendelse i stedet for fortsat at være på bistandshjælp.
Knud Lind, MF
WWW.FRP.DK
Læs også: Assimilation eller permission – fremmedarbejderproblemet igen:
