Hul i hovedet

9. september 2008

Hul i hovedet

Samtidig med at pladderhumanisterne er villige til at ofre betydelige beløb på flygtninge og indvandrere i form af bistandshjælp, boligstøtte, særundervisning i deres importerede modersmål, har vore politikere skabt tilstande med overfyldte hospitaler, med lange ventelister for indlæggelser på hospitaler og optagelse på plejehjem, med nedskæring af hjemmehjælp, med nedskæring af timetallet for danske skoleelever for blot at nævne nogle eksempler. På populært dansk er det hul i hovedet.

Danmarks rolle som indvandrerland er absurd. I hvert fald hvis vurderingen – efter demokratisk målestok – er baseret på hensynet til den enkelte dansker og hans eller hendes ve og vel. Og Danmark er vel fortsat og skal vel fortsat forblive et demokrati?

Eller måske ikke? At det spørgsmål overhovedet kan stilles, viser frem for noget alvoren i problematikken.

Men der er andre mindst lige så væsentlige hensyn. F.eks. synes alle vore politikere – især beboerne af, hvad jeg plejer at betegne som asylet på Christiansborg – hele tiden at tale om faren for miljøet. Det turde sige sig selv, at en vækst i befolkningen, både i den danske befolkning som sådan og især gennem indvandring, vil belaste miljøet. Parakdoksalt nok er det især de miljø-bekymrede politikere, der er ivrigst efter at gøre Danmark til et åbent filantropisk asyl for alverdens flygtninge. Overraskende er det dog ikke, da vore dages politik for en stor del består af pladderromantiske selvmodsigelser og absurditeter.

M. Wolff

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/skibet-der-gik-ned/


Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / december 1991 / 19. årgang

Der er lukket for kommentarer.
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.