Arkiv

Archive for 9. september 2008

Hulkehistorie starter Socialdemokratiets valgkamp

9. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3-4 / Marts-april 2001 / Årgang 2001

Hulkehistorie starter Socialdemokratiets valgkamp

Vi ser det jævnligt. Palæstinenserne i Blågård Kirke, der var så forfulgte, at de ikke turde vende hjem, fik hele pressen til at hulke så Folketinget vedtog en særlov, der gav dem opholdstilladelse. Samtidig tog flere af dem på ferie i hjemlandet mens de hulkede af grin!

Mediepaver
Så var der Sitra, den tamilske pige, der fortalte pressen en masse løgnhistorier, som Udlændingestyrelsen p.g.a. tavshedpligten ikke kunne dementere. Hun fik også mediepaverne med sig og alle godhedsindustriens linselus stillede villigt op, med forargede miner. Da hun blev hjemsendt skete der hende naturligvis ingenting, og det kom frem, hvor meget løgn, der havde været i hendes historier.

Nu er den der igen! En rigtig hulkehistorie om en tamilsk kvinde, der udvises og gode pressebilleder da hun rejser af sted med sit lille barn. Hvis hun virkelig havde troet på, at hun var i fare i hjemlandet, havde hun vel ladet barnet blive i Danmark.

Profileringsivrig indenrigsminister
Historien er samtidig skræddersyet til at profilere indenrigsminister, Karen Jespersen (A), så de utilfredse socialdemokrater kan narres til at tro, at hun vil gøre noget for at bremse fremmedinvasionen. Desværre er det ikke tilfældet. Hele denne sag betyder blot, at de danske skatteydere først betaler flybilletten hjem for den tamilske kvinde og derefter betaler en ny flybillet til Danmark om tre måneder når hun familiesammenføres, ligesom de 11.000 andre, der hvert år familiesammenføres uden pressedækning. Så har hun haft tre måneders betalt ferie i hjemlandet og familien har fået set den lille. Sådan kan man altså snyde systemet efter at have fået 15 afslag på asyl og have opholdt sig ulovligt i Danmark i et år.

Vi kan også læse i medierne, med meget mindre bogstaver, at der sidste år var 1.400 der efter at have fået afslag på asyl ventede på, at blive sendt hjem. Det tal er nu faldet til under 1.000. Ikke fordi nogen er sendt hjem men fordi de alligevel har fået opholdstilladelse.

De eneste der har grund til at hulke er skatteyderne.

Henrik Søndergård

WWW.FRP.DK

Læs også: Særloven for palæstinenserne: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/05/17/s%c3%a6rloven-for-pal%c3%a6stinenserne/

Læs også: Mange flygtninge opfylder ikke loven for at opnå asyl: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/15/mange-flygtninge-opfylder-ikke-loven-for-at-opna-asyl/

Hul i hovedet

9. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 11 / December 1991 / 19. årgang

Hul i hovedet

Samtidig med at pladderhumanisterne er villige til at ofre betydelige beløb på flygtninge og indvandrere i form af bistandshjælp, boligstøtte, særundervisning i deres importerede modersmål har vore politikere skabt tilstande med overfyldte hospitaler, med lange ventelister for indlæggelser på hospitaler og optagelse på plejehjem, med nedskæring af hjemmehjælp, med nedskæring af timetallet for danske skoleelever for blot at nævne nogle eksempler. På populært dansk er det hul i hovedet.

Danmarks rolle som indvandrerland er absurd. I hvert fald hvis vurderingen – efter demokratisk målestok – er baseret på hensynet til den enkelte dansker og hans eller hendes ve og vel. Og Danmark er vel fortsat og skal vel fortsat forblive et demokrati?

Eller måske ikke? At det spørgsmål overhovedet kan stilles, viser frem for noget alvoren i problematikken.

Men der er andre, mindst lige så væsentlige hensyn. F.eks. synes alle vore politikere – især beboerne af, hvad jeg plejer at betegne som asylet på Christiansborg – hele tiden at tale om faren for miljøet. Det turde sige sig selv, at en vækst i befolkningen, både i den danske befolkning som sådan og især gennem indvandring, vil belaste miljøet. Parakdoksalt nok er det især de miljø-bekymrede politikere, der er ivrigst efter at gøre Danmark til et åbent filantropisk asyl for alverdens flygtninge. Overraskende er det dog ikke, da vore dages politik for en stor del består af pladderromantiske selvmodsigelser og absurditeter.

Marius Wolff

WWW.FRP.DK

Læs også: 35.000 kr. til vore egne pensionister – 120.000 kr. til muslimske “flygtninge”: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/35000-kr-til-vore-egne-pensionister-120000-kr-til-muslimske-flygtninge/

Grundloven undergraves af kæmpe hul i udlændingeloven

9. september 2008 1 comment

Må citeres med fuld kildeangivelse:

 Fremskridt nr. 8 / August 1994 / 22. årgang

 

Grundloven undergraves af kæmpe hul i udlændingeloven 

  

Helt op til 300 personer opnår årligt dansk statsborgerskab uden om Folketinget og uden om Grundlovens krystalklare bestemmelse. Det siger folketingsmedlem Kim Behnke fra Fremskridtspartiet efter at have fået dokumentation for sin mistanke.

  

Justitsministeren (Erling Olsen, A, red.) har i sin besvarelse af mine spørgsmål i Folketinget (1353 og 1354) givet dokumentation for, at Grundlovens klare bestemmelse vedrørende tildeling af statsborgerskab (indfødsret) ikke bliver efterlevet. Grundlovens § 44 stk. 1 siger meget klart: “Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov”. Alligevel får op til 300 udlændinge årligt dansk indfødsret blot ved henvendelse til statsamtet.

  

Det drejer sig om unge udlændinge, der har opholdt sig i Danmark efter det fyldte 16. år og boet her i 5 år. De kan udnytte udlændingelovens § 3 til at få indfødsret uden om Grundlovens bestemmelser.

  

For at gøre sagen helt absurd, viser det sig desuden, at disse unge heller ikke behøver at fraskrive sig deres oprindelige statsborgerskab, hvad almindelige ansøgere ellers skal.

 

Jeg havde håbet, at justitsministeren ville benytte chancen til at få dette kæmpe hul i lovgivningen lukket – men desværre fastholder ministeren fortsættelsen af denne praksis.

 

Pressemeddelelse fra Kim Behnke, MF

WWW.FRP.DK 

 

 

Læs også: Sidder vi i lommen på de islamiske landes regeringer?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/10/sidder-vi-i-lommen-pa-de-islamiske-landes-regeringer/

Schlüter og kaos

9. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 29 / 4. september 1987 / 15. årgang

Schlüter og kaos

Danmark er et yndigt land, og generelt er danskerne et virksomt og dygtigt folkefærd, hvor tusindvis af virksomheder med gode medarbejdere producerer moderne varer og tjenesteydelser, der enten forbruges herhjemme eller eksporteres til udlandet.

Vi har en charmerende og dygtig dronning, der, såvel herhjemme som under besøg i udlandet, repræsenterer Danmark på særdeles respektabel måde.

Dette og meget andet har vi danskere med rette lov til at være stolte over. Desværre har vi også meget, som ganske enkelt må betegnes som flovt. Vi er f.eks. det land i verden, der skylder flest penge væk pr. indbygger. Vi har for meget kriminalitet og vold. Pensionisterne behandles for dårligt. Ventelisterne på sygehusene er for lange, og vi har verdens højeste skattetryk.

Da den nuværende regering overtog magten, skal det retfærdigvis siges, at meget miserabelt kom ud efter flere års uduelig socialdemokratisk ledelse af landet. Men det undskylder ikke, at regeringen efter fem lange år ved magten faktisk har bragt os endnu nærmere fallittens rand, ved at gælden er blevet fordoblet i de sidste fem år, samtidig med at dansk eksport stagnerer som følge af et alt for højt omkostningsniveau.

En af de ting man skal lægge mærke til er, at regeringen havde sin bedste periode før sidste folketingsvalg, altså dengang da Fremskridtspartiet havde så mange mandater, at vi kunne præge såvel regeringspartierne som de radikale i positiv retning.

Siden sidste valg er det efterhånden gået værre og værre. Julepakke, påskepakke, kartoffelkur, ekstra skat på fyringsolie, el og benzin. 18 vurdering med højere lejeværdi. Realrentebeskatningen. Lykketofts og Isi Foighels skattereform. Miljøhetzen mod landbruget. Hybridnettet. Grænsehandelskatastrofen. Flygtningeinvasionen. Skatteydermillionerne til politiske partier. 70.000-kroners lønforhøjelsen til folketingsmedlemmer osv., osv.

  • Alt sammen vedtaget med de såkaldte borgerlige partiers støtte bekræfter, at det altså ikke er uden grund Fremskridtspartiet hævder, at der også i de senere år er ført socialdemokratisk politik.

Fremskridtspartiet håber vælgerne vil sætte tingene på plads den 8. september. Vi mener, Schlüter bør fortsætte som statsminister, men at et styrket Fremskridtspartiet er nødvendigt for at få stækket de radikale kræfter i og uden for regeringen, der tror, at Danmark kan vedblive med at finansiere til overforbrug ved at låne.

Helge Dohrmann, MF

WWW.FRP.DK

Læs også: Hvorfor griner Schlüter?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/hvorfor-griner-schluter/

Groft overfald på Fremskridtspartiet

9. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 35 / 12. oktober 1984 / 12. årgang

Groft overfald på Fremskridtspartiet

Fremmedarbejdernes fællesråd tillader sig at kalde Fremskridtsfolk for nazister og fascister

Indvandrernes Fællesråd, der stort set udelukkende eksisterer takket være betydelige økonomiske midler – tvangsudskrevet blandt danske borgere – bryder nu med al god skik for anstændigt gæstebud.

I publikationen “Indvandrernyt” afholder Fællesrådets formand Mehmet Ôzcan sig ikke fra på groveste vis, at svine et af værtslandets mest demokratiske og frihedselskende partier – Fremskridtspartiet – til. Det sker med blandt andet disse udgydelser: “En ny ultra-højre orienteret bølge er over Vesteuropa… Ligesom i 30´ernes krisetider, prøver de fascistiske kræfter desperat at tiltrække sig primitivt tænkende og ringe oplyste vælgere.

Nynazistiske idéer har fået fodfæste i Fremskridtspartiet ved partiets landsmøde. Partiet fik meget travlt med at fiske stemmer med partiets fascistiske idéer, nu da partiet har opdaget, at det ligger under spærregrænsen.

“Hvordan tackler Europa bedst den økonomiske krise”? den franske fascistiske Nationale Fronts leder har svaret: “Ud med fremmedarbejderne”. Hvordan kan Danmark bedst tackle den økonomiske krise”? det har Fremskridtspartiet også svaret på: “Ud med fremmedarbejderne”. Så vil det blive et paradis i Danmark.

Vi protesterer imod Fremskridtspartiet s nynazistiske og fascistiske idéer og de forslag, som partiet har lånt fra Den sorte Internationale, der er en paraplyorganisation for nazistiske og fascistiske organisationer.

Vi håber, at danske demokratiske kræfter – sammen med os – vil være det nynazistiske højre en for stærk modstander imod nazihetz mod indvandrerne”.

Injurier

Til disse aldeles grundløse, grove og hetz-lignende beskyldninger, siger Helge Dohrmann: – jeg er sikker på, at partiet kan vinde en injuriesag mod Fællesrådet for disse udtalelser. Men jeg gider ikke engang anlægge en sådan sag.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Læs også: Assimilation eller permission – fremmedarbejderproblemet igen: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/03/assimilation-eller-permission/

Læs også: Indvandrerne: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/11/indvandrerne/

Ghetto Olsen lancerer ny gæstearbejderpolitik

9. september 2008 4 kommentarer

Må citeres med fuld kildeangivelse:Fremskridt nr. 12 /   27. marts 1981 / 9. årgang

 

Ghetto Olsen lancerer ny gæstearbejderpolitik

 

Boligminister Erling Olsen (A) vil lave specielle byer til fremmedarbejderne i og i nærheden af København

Boligministeren ønsker at løse boligproblemet i forbindelse med fremmedarbejderne ved at lade opføre specielle boligkomplekser, hvor der kun skal bo fremmedarbejdere, indrettet i udlændingenes specielle hjemlige stil.

 

MF Helge Dohrmann, (Z) har i den anledning rejst et spørgsmål til boligministeren, hvor Dohrmann spørger: ”Frygter ministeren ikke, at hans tanker om oprettelse af specielle fremmedarbejderghettoer kan medføre, at Danmark i løbet af en årrække får de samme racemæssige problemer, som findes adskillige steder i udlandet”?

 

Ud over de nævnte problemer er der også det rent økonomiske problem. Har vi råd til det, spørger Fremskridt?

 

MF Knud Lind (Z) har ligeledes udtrykt forundring over forslaget, når man ved, at indfødsretsudvalget og Folketinget ved ansøgning om dansk statsborgerskab kræver, at udlændingen har erhvervet sig en sproglig og kulturel tilknytning til den danske befolkning, som betingelse.

 

Fremmedarbejderne synes heller ikke om idéen.

 

Redaktionen

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Facts om gæstearbejdere – kun 5 % bliver danskere:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/28/facts-om-g%c3%a6stearbejdere-kun-5-bliver-danskere/

-

Læs også: Assimilation eller permission – fremmedarbejderproblemet igen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/03/assimilation-eller-permission/

-

Læs også: Indvandrerne:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/11/indvandrerne/

Fremskridtspartiets flygtningepolitik

9. september 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridtspartiet nummer 2 / 25. maj 2008 /36. årgang

Fremskridtspartiets flygtningepolitik

I det daglige og blandt befolkningen bliver indvandrer- og flygtningepolitik ofte koblet sammen og det er da også elementer af samme emne, nemlig indvandring/tilflytning til Danmark af udenlandske borgere. Fremskridtspartiet er ikke modstander af, at arbejdsduelige og arbejdslystne mennesker fra andre lande bosætter sig i Danmark i kortere eller længere tid, hvis de brødføder sig selv. I den nuværende situation med mangel på arbejdskraft i Danmark, er Fremskridtspartiet tilhænger af, at vi bevarer det nuværende system med at give arbejds- og opholdstilladelse til udlændinge, der bliver tilbudt tidsbegrænset arbejde i Danmark. Når denne tidsbegrænsede arbejdsperiode er udløbet, skal de rejse hjem.

Fremskridtspartiet er lidt nervøs for den iver bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening har i 2007/08 for, at få udenlandsk arbejdskraft til landet på grund af en midlertidig mangel på arbejdskraft. Den dag bøtten vender (2009-2011) og vi har rigelig med arbejdskraft står vi måske med et utilsigtet problem?

Vi husker fra Bibel- og Danmarkshistorien, at folkevandringer altid har fundet sted mellem områder, når behov og muligheder forandrede sig. Fra nyere tid kender vi f.eks. roedyrkere og roehakkerne fra Polen, som kom til Lolland Falster og kartoffelavlerne fra Tyskland, der af kongen i ca. 1760 blev inviteret til Vestjylland for at opdyrke heden. Danmark inviterede også hollændere til Amager for at lære danskerne, at dyrke grønsager.

I perioder med rigelig arbejdskraft i Danmark rejste danskere i hobetal til Australien, Canada, USA særlig i slutningen af 1800-tallet og de første 30 år af 1900-tallet. De rejste ud for at opdyrke gold jord og befolke områderne. Både af de, der rejste og af de, der kom blev nogle, mens andre vendte tilbage til deres fædrelande. Fælles for de her nævnte “vandringer” var ønsket et bedre liv, arbejde og brød på bordet; arbejde for brød – ingen socialhjælp eller offentlig betalt sprogundervisning. Sådanne vandringer er Fremskridtspartiet positiv overfor…også i fremtiden. Det kan være med til at blande folkeslag og kulturer i positiv retning og dermed – forhåbentlig – afværge krige og ufred. Fælles for de her nævnte folkevandringer har været, at det er sket blandt kristne folkeslag og kulturer.

Flygtninge
Hvad er en reel flygtning? Eksempel: Da det kommunistiske Sovjetunionen invaderede Ungarn i 1956 og dræbte tusindvis af dets befolkning, flygtede mange fra denne skæbne til bl.a. Danmark. De arbejdede for føden. Nogle blev, flere rejste tilbage, da situationen tillod det. Det var reelle flygtninge. I halvfjerdserne modtog Danmark en del kinesiske og vietnamesiske bådflygtninge. De fik straks arbejde og er integreret, i det danske samfund.

Hjælp til selvhjælp
Kloden er befolket med ca. 7 milliarder mennesker, hvoraf ca. 1 milliard går sultne i seng hver aften. Når så tørke, regnskyl, krig, borgerkrig eller terror forvandler landbrugsjord og afgrøder til søer eller ørken, områdets dyr og afgrøderne ødelægges, forværres dette i kortere eller længere perioder.

At tage imod mennesker, som flygter fra sådanne områder, vil være håbløst for den vestlige verden (de, der evt. kan rejse, vil være de i forvejen velbjergede), flere vil overleve, der vil blive født flere børn og ved næste katastrofe vil problemet dermed være endnu større.

Vi kan hjælpe med tøj i nærområdetved pludselig opståede naturkatastrofer. Vores hovedopgave er, at forklare og vejlede: “Det er bedre at få 1 eller 2 børn, der overlever, end 10, der konstant er sultne”, at lære dem, at dyrke jorden rigtigt og gemme overskudsavlen og sørge for rent drikkevand. En af vejene dertil er skolegang for alle og et acceptabelt sundheds- og ernæringsvæsen. Vores viden og erfaring skal de have gratis og de skal have lov til, at sælge deres overskudsvarer til de, der kan og vil betale derfor, med kun få hindringer.

Store problemer
Danmark og den vestlige verden har store problemer med 1. 2. og 3. generationsindvandrere. Nogle inviterede vi selv (især tyrkerne), andre tog vi imod, fordi de påstod, de var flygtninge fra f.eks. Palæstina, Iran og Irak. De her folkeslag fik et kolosalt løft i levestandarden, ønskede ikke at vende tilbage til deres fædreland, når muligheden var tilstede og genopbygningen af deres land skulle begynde. (Flere, der har fået asylophold i f.eks. Danmark, under påskud af frygt for deres styre i hjemlandet, har demonstreret til fordel for det samme diktatotiske styre her i Danmark).

Man skal ikke kæmme alle over en kam, for der er undtagelser, men de utilpassede og ikke integrerede i det danske samfund er næsten alle ikke-kristne, men muslimer, som ønsker det danske samfund, den vestlige verden og hele den kristene kultur omstødt og nedkæmpet til fordel for den muslimske tro på Koranen og nedgøren af kvindernes ligeberettigelse og åbenlyse mangel på respekt for andres liv og ejendom.

Stribevis af artikler og i aviser og klip fra radio og TV fortæller os, at når der er skyderi, mord og grov vold, så er muslimske indvandrerer meget ofte indblandet.

Eksempler på fremtiden
Kun et eksempel: JP den 14. december 2007: “Indvandrerbander i voldsom vækst” og “Kun et forvarsel”: Drabet på den 21-årige mand fra den såkaldte Sjælør-bande natten til torsdag var kun et forvarsel om, hvad danskerne kan forvente at se de kommende år, vurderer integrationsmedarbejdere”. “Unge kriminelle med indvandrerbaggrund, der søger ind i gadebander, vokser hurtigt”. De nævnte citater er sagt af Fahmy Almajid og Mohammad Rafig”.

Ønsker stramninger
Fremskridtspartiet mener, at alle med udenlandsk baggrund, som får en fængselsstraf på mere end 3 måneder, straks skal udvises af Danmark for bestandigt når fængsselsstraffen er overstået. Asylansøgere, der får afslag på asyl, skal være ude af Danmark senest 3 måneder efter afslaget. Fremskridtspartiet ønsker opstramninger af betingelserne for at få tildelt dansk statsborgerskab og revurdering af allerede tildelte statsborgerskaber og udvisning af Danmark ved grovere kriminalitet.

Ønsker ikke et muslimsk samfund
Fremskridtspartiet er imod den muslimske trosretning, fordi den bl.a. siger, at en muslim må dræbe den vantro (kristne) og de viser ved deres handlinger, at de mener det – terrorisme over den ganske verden, i særdeleshed siden ca. 1900.

Et ordsprog siger: “Ikke alle muslimer er terrorister, men næsten alle terrorister er muslimer”.

Danmarks Riges Grundlov af 05. juni 1953 §4 siger: “Den Evangelisk-Luterske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Fremskridtspartiet vil gøre, hvad der står i dets magt for at forhindre Danmark som et muslimsk samfund.

Den her nævnte politik, er vedtaget af Fremskridtspartiet´s Hovedbestyrelse i februar 2008. Der kan være sket ændringer siden.

Fremskridtspartiet´s hovedbestyrelse

WWW.FRP.DK

Læs også: Støt Fremskridtspartiet: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/30/st%c3%b8t-fremskridtspartiet/