Hjem > Fremmedarbejder-politik, Tossegode Danmark > Flertallet enig med Fremskridtspartiet

Flertallet enig med Fremskridtspartiet

5. september 2008

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 37 / 26. oktober 1984 / 12. årgang

Flertallet enig med Fremskridtspartiet

Dugfrisk Gallup-undersøgelse viser 42% tilslutning til Z-forslaget om at betale fremmedarbejderne for at tage hjem

Et flertal på 42%. af den danske befolkning er enig med Fremskridtspartiet i, at fremmedarbejderne bør tilbydes et beløb for at forlade landet.

Det viser en helt ny Gallup-undersøgelse, offentliggjort i Berlingske Tidende i søndags.

På spørgsmålet: “Finder De det er en god idé, at tilbyde gæstearbejderne penge for at rejse hjem?”, svarede 42% at et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning ja. 39% svarede nej og 19% tog ikke stilling.

Gallup undersøgte samtidig “partifordelingen” blandt de adspurgte. Kun blandt vælgere, der stemmer til venstre for Socialdemokratiet, er der ikke flertal for rejs-hjem-betalings-ordningen. Blandt disse vælgere var 53 % imod forslaget, 32 % for og 14 % svarede ved ikke. Blandt de socialdemokratiske vælgere er flertallet for en hjemrejsebonus på 47 %, imod er 42 % og 11 % har ikke taget stilling. Størst er flertallet blandt vælgere, der stemmer til højre for Socialdemokratiet, nemlig 44 % for, 32% imod og 24% ved ikke.

Kun Fremskridtspartiet har talt for ordningen og er således det eneste parti, der er i overensstemmelse med befolkningsflertallet. Alle de øvrige partier har – endnu! – slået syv kors for sig og sagt grimme ting om forslaget. Men man kan jo da håbe, at de efter undersøgelsen bliver klogere.

Z-grupper er klar med et lovforslag om ordningen om få uger.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Læs også: Assimilation eller permission:  http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/03/assimilation-eller-permission/