Det overadministrede samfund
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1 / 9. januar 1981 / 9. årgang
Mogens Glistrup anmelder:
”Det overadministrede samfund”
Fra Fonden Rolighed, Strandvej 303, 2942 Skodsborg, tlf. (02) 89 17 00, kan rekvireres en udmærket pjece ”Det overadmistrede samfund”, som udsendtes i februar 1980. En smagsprøve på indholdet: ”Antallet af mennesker, som inddrages under det sociale sikringssystem, er fordoblet i løbet af de sidste 11-12 år. De såkaldte ”selvbærende netværk” – et begreb der dækker familie, venner, bekendte o.s.v. – er i stadig mindre grad i stand til at fungere i den sociale situation, mennesker møder. I stedet for henvender man sig til det offentlige for at få problemer, som opstår, klaret”.
Den sociale bistandslov blev vedtaget i Folketinget den 13. juni. For vedtagelsen stemte bl.a. Socialdemokratiet, Venstre og Retsforbundet. Fremskridtspartiet stemte imod, CD stod delt, og de Konservative undlod at stemme. På den ene side fandt partiet, at det var en god lov, men på den anden ville man vente med at vedtage den som led i de almindelige forligsforhandlinger, som selvfølgelig også var i gang på daværende tidspunkt.