Systemet er galt

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 45 / 16. december 1983 / 11. årgang

 

Systemet er galt

 

Det hedder sig, at Fremskridtspartiet altid angriber de offentlige ansatte. Det er imidlertid ikke korrekt. Derimod har vi angrebet politikerne, der har læsset et hav af opgaver, over på den offentlige sektor, så den er vokset ud over alle grænser. Alene indenfor de sidste 10 år har man øget antallet af offentligt ansatte med 500.000 og samtidig er det lykkedes at skaffe 310.000 arbejdsløse i den private sektor. Der er nøje sammenhæng mellem tallene og redegørelsen fra finansministeren om modernisering af den offentlige sektor og disse er temmelig chokerende, ikke så meget fordi finansministeren (Henning Christophersen, V, red) vil være mere effektiv og lave budgetforbedringer m.v., for vi er da selvfølgelig interesseret i, at tingene bliver lavet rationelt. Det chokerende ligger i, at man cementerer den offentlige sektor og går fra 752.000 ansatte i 1983 til 778.000 i 1987.

 

For øjeblikket er der et underskud på 60 mia. kr. på finansloven for 1984, og det er, fordi man har drevet forretningen ualmindelig dårligt. Man har aldrig sørget for, at der var balance mellem indtægter og udgifter, og det er jo god socialdemokratisk politik, for det er da indlysende, at de 875.000, der er ansat i den offentlige sektor, giver mange stemmer til socialdemokraterne.

 

Vi har for dårlige vilkår

Det ville nok være en stor fordel, hvis politikerne fik betydelig mulighed for at checke den offentlige sektor. Det er da rigtigt at indføre EDB i den offentlige sektor, men man kunne jo nøjes med at lade politikerne bestemme rammerne og give de ansatte større ansvar og bestemmelse over deres områder. Men det kræver, at politikerne har rådighed over den samme teknik som embedsmændene. F.eks. har vi her i Folketinget ikke engang fået indført EDB, hvilket vil sige, at folketingsmedlemmerne helt bogstaveligt skal spørge sig frem. Vi drukner i papir.

 

Havde vi en almindelig terminal (pc, red), kunne vi blot trykke på en knap og trække på f.eks. statens centrale regnskabssystem på den økonomiske model, eller hvad man nu ønskede, så var man helt fri for at spørge ministrene om alt muligt mellem himmel og jord.

 

DONG er et skrækindjagende eksempel

Et uhyggeligt eksempel på, hvordan det kan udvikle sig, er f.eks. DONG. Her er en konstruktion, hvor man har et statsligt selskab, der får fri mulighed for at regere med skatteydernes penge, og hvad har resultatet været? De har gennemsnitligt langt de højeste lønninger i hele den offentlige sektor, de er fuldstændig udenfor Folketingets kontrol, og de gør lige hvad der passer dem. Hvis det er på den måde hele den offentlige sektor skal udbygges, så bliver det en dyr spøg. Hvis man vil lave disse ændringer, vil det jo kræve, at faggrænserne bliver nedbrudt, og man bliver også nødt til at afskaffe tjenestemandsbegrebet, ellers vil det hele være fuldstændigt meningsløst. Man taler også om at indføre åremålsansættelse, men vi har jo set masser af eksempler på, at når folk er færdige med åremålsansættelsen, så er de enten ansat som tjenestemænd eller forflyttet til en anden stilling.

 

Gæk med systemet

Indenfor sygehussektoren fremgår det tydeligt, hvordan de yngre læger fuldstændig driver gæk med hele systemet. Ydelserne er hverken blevet billigere eller bedre, men antallet af læger er derimod steget, så der er et urimeligt forhold indenfor dansk sygehusvæsen mellem ydelserne, og hvad det koster at få disse ydelser.

 

Vi er altså ikke modstandere af, at man prøver at rationalisere sektoren – snarere tværtimod – men jeg mener, det kræver, at politikerne får mulighed for at kikke det offentlige i kortene, og at vi får en fair chance for at checke udgifterne, som de reelt vil udvikle sig. Vi har ingen tillid til regeringens planer med mindre man giver politikerne de samme muligheder som tjenestemændene for at have check på forholdene.

 

Ole Maisted

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Det sku´ være så godt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku%c2%b4-v%c3%a6re-sa-godt/

Læs også: Det offentlige nyansætter 3,5 hver time året rundt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/det-offentlige-nyans%c3%a6tter-35-hver-time-aret-rundt/

De mange “gyldne håndtryk”

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 12 / 23. marts 1984 / 12. årgang

 

De mange “gyldne håndtryk”

 

“De gyldne” begravelser eller bedre de “gyldne håndtryk i den offentlige sektor findes på alle niveauer.

 

Danmarks Radio og TV er nok den største bidragsyder af gyldne håndtryk. Repræsentationskassen står åben for medarbejderne året rundt, og det skal være udgifter af en virkelig voldsom størrelsesorden, før der kræves bilag. Trænger medarbejderne til ferie, tages kamera og mikrofon på nakken, og man drager ud i den store verden. De optager en 10.minutters udsendelse og holder 3 ugers ferie. Er der en enkelt lille bryllupsrejse, der skal finansieres, ordnes det let og elegant med Tv-kamera og mikrofon som en del af bagagen. De kulturelle venner kan såmænd også få en gratis rejse, blot de husker at tage båndoptageren med til et enkelt interview med en berømt udlandsdansker på det fashionable feriested.

 

Det gyldne håndtryk uddeles også til tjenestemænd af en vis klasse. De får en tjenestetid i en international organisation til en høj løn og indkomsten er næsten renset for indkomstskat. Det er morsomt, at det netop er disse grupper, der taler om indkomstskattens velsignelser og nødvendighed, for at finansiere deres skattefri jobs i de internationale organisationer.

 

For nu ikke at få for meget vrøvl med kollegaerne hjemme i det skatteplagede land, så laves der tusindvis af nicher og møder med skattefri serviceydelser for mødedeltagerne. Råd, kommissioner og klinikker til frelse af befolkningen giver ekstra indkomster til at betale den høje indkomstskat. Alt foregår heldigvis inden for normal arbejdstid. Behandler-samfundet sørger for, at behandlerne kan leve, som de gør, og samtidig har de råd til at betale skat.

 

Alle de mennesker, der ikke deltager i dette cirkus, må da sige til sig selv, at det er en grundlæggende fejl, at offentligt ansatte kan vælges til besluttende organer, og at de har stemmeret.

 

Som forholdene er, er det forståeligt, at alle partier – undtagen Fremskridtspartiet – mener, at den offentlige sektor skal bibeholdes i den størrelse, den har.

 

Ole Maisted

WWW.FRP.DK

 

 

 

Læs også: Licensbetalerne forærede DR-direktør gave til 270.000 kroner:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/licensbetalerne-for%c3%a6rede-dr-direkt%c3%b8r-gave-til-270000-kr/

Læs også: ½ million licenskroner anvendt på DR-ansattes private post:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/12-million-licenskroner-anvendt-pa-dr-ansattes-private-post/

Stop for flere bureaukrater

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7-8 / August 1996 / 24. årgang

 

Stop for flere bureaukrater

 

- Det er direkte undergravende for dansk økonomi, at regeringen (A, B, CD, red.) ansætter så mange nye bureaukrater i disse år, siger Fremskridtspartiets finansordfører, Kim Behnke.

 

Fremskridtspartiet fremsætter til oktober et forslag om totalt stop for nyansættelser af bureaukrater i hele den offentlige sektor. Amter og kommuner skal også stoppe for ansættelsen af disse totalt uproduktive og unødvendige folk. Til gengæld skal der fortsat ansættes folk i sundhedssektoren, Ældreforsorgen m.v. – de steder hvor skatteyderne får velfærd og tryghed for pengene.

 

Regeringen har de seneste år ansat mange tusind ekstra bureaukrater i statens regi. Det er miljø- og arbejdsmarkedsområderne der er topscorer når det gælder om at udvide antallet af papirnussere. Det samfundsøkonomisk skadelige ved at ansætte de mange skrankepaver er, at hver eneste af dem skal retfærdiggøre sin stilling ved at pine og plage danske erhvervsliv og den almindelige borger, ved at indføre mere regulering og ufrihed for danskerne.

 

Vi må stoppe regeringens socialisering af samfundet inden det løber løbsk.

 

Vi er bare 5,2 millioner danskere, og alligevel har vi i dag næsten 1 million offentligt ansatte. Det er for mange, og der er særligt for mange bureaukrater, slutter Kim Behnke.

 

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets finansordfører

Kim Behnke

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Det offentige nyansætter 3,5 hver time året rundt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/det-offentlige-nyans%c3%a6tter-35-hver-time-aret-rundt/ 

Den offentlige sektor år 2000

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 6 / Juni 1991 / 19. årgang

 

Den offentlige sektor år 2000

 

Finansministeriet har udgivet en moderniseringsredegørelse ved navn “Den offentlige sektor år 2000″, hvori beskrives en offentlig sektor som regeringen (V og K, red.) kunne forestille sig den. Kim Behnke gennemgår her redegørelsen:

 

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, at det er en flot overskrift, man har valgt; ikke sådan rent opsætningsmæssigt, men vi har jo tidligere fået disse moderniseringsredegørelser, som blot gjaldt for et enkelt år frem. Denne gang har finansministeren (Henning Dyremose, C, red.) i sandhed taget munden fuld: Nu skal det gælde helt frem til år 2000.

 

Derfor var det med overordentlig stor spænding, at jeg satte mig til at læse redegørelsen 4-5 dage efter, at pressen havde fået den og haft anledning til at kommentere den. Men jeg synes nok, at i betragtning af de store overskrifter er det er et meget magert resultat, man er kommet frem til. Ser man bagerst i bogen, i selve handlingsdelen, side 4, vil man kunne konstatere, at finansministeren under overskrifterne “Større regelfrihed” og “Måling af regelmassen” konkluderer, at det, der skal ske, altså det, der nu skal være handlingen er: “Regeringen vil løbende måle den samlede regelmasse og udviklingen heri fordelt på ministerområder”.

 

Jamen det gør man vel allerede i forvejen. Jeg ser ikke megen handling og aktivitet i den halvanden sætning. Jeg synes, at det er alt, alt for upræcist og alt for tyndt, og da i allerhøjeste grad, hvis det er noget, der skal være gældende for den offentlige sektors udvikling helt frem til år 2000.

 

Jeg mener også, der er nogle punkter, hvor man fra finansministerens side fuldstændig undlader at få ind og debattere. Det drejer sig om spørgsmålet om den offentlige sektors egentlige størrelse og spørgsmålet om antallet af offentlige ansatte. Jeg noterede mig da, at man fra Socialdemokratiets side glædede sig over, at regeringen var holdt op med at markere det synspunkt, at den offentlige sektor hvert år skulle reduceres med 10.000 ansatte. Vi glæder os ikke over, at man er holdt op med at markere det synspunkt.

 

Mislykket politik

Rent faktisk må vi i dag – her i 1991 – konkludere, at den politik, man fra Venstres og de Konservatives side, som primus motor i regeringerne siden 1982, har lagt for dagen, er slået fejl. Man har haft en politik, der gik ud på, at hvis den bare sørgede for, at den offentlige sektor ikke voksede mere, håbede man på, at en ekspansion i den private sektor ville overhale den offentlige sektor procentvis mindre, end den var i 1982. Det er ikke sket; den offentlige sektor er vokset. Ikke kun inden for staten, men i sandhed også inden for kommunerne og amterne er sektoren vokset kraftigt siden 1982, hvad angår både udgifter og antal af personer, der er ansat dér.

 

Og hvad så med den private sektor, den, der skulle have ekspanderet Danmark ud af problemerne? Ja, det er jo desværre heller ikke blevet til noget. Tværtimod må man ud fra de årlige opgørelser fra de forskellige arbejdsgiverforeninger o.s.v. konkludere, at antallet af beskæftigede, er faldende, antallet af virksomheder, der går konkurs, er stigende o.s.v., alt i alt noget, der tyder på, at der bestemt ikke er tale om ekspansion, men tværtimod det modsatte.

 

Det afspejler sig selvfølgelig også i de årlige finanslove. Man må konstatere, at indtægterne falder og udgifterne stiger. Indtægterne falder, fordi der omsættes færre penge i samfundet. Punktafgifter, moms, indkomstskatter, disse indtægter falder, fordi der er mindre omsætning. Det er bestemt ikke tegn på sundhed i den private sektor. Og omvendt kræver de mange ekstra arbejdsløse, at der bliver udbetalt flere dagpenge eller højere bistandshjælp. Lige i øjeblikket kan finansministeren med rædsel konstatere, at også finansloven for 1991 skrider med en 5 milliarder kroners penge, og det undskylder man så med, at man har større arbejdsløshed, som har kostet et par milliarder kroner, og at man ikke har kunnet indhente nogle besparelser på sundhedsområdet.

 

Men det er alt sammen symptombehandling. Årsagen er der ingen, der tør gøre noget ved. Og årsagen ligger i det, som jeg mener, er en væsentlig mangel, nemlig at man ikke længere tør promovere det synspunkt – jeg er tilsyneladende den eneste, der repræsenterer det – at den offentlige sektor er alt for stor; der er for mange offentligt ansatte, og der er for mange aktiviteter, som efter salamimetoden systematisk op gennem 1960´erne og 1970´erne er overført, er stjålet, er nationaliseret fra den private sektor. Konsekvensen af det er, at vi har fået en stor arbejdsløshed, men hvad værre er: Vi har en statsgældsætning ud over alle rimelige grænser. Når 1991 går på hæld, vil finansministeren tælle sammen og kunne konkludere, at der efterhånden skal en stor regnemaskine til. Næste år skal der et ciffer mere på, fordi det er ved for alvor, at løbe løbsk, også med rentebetalingerne, som følge af den store gældsætning. 510 milliarder kroner vil statens samlede gæld være, når vi runder dette år, og det betyder, at der skal betales ca. 60 milliarder kr. i renter.

 

Det er ganske enkelt forrykt. Tænk, hvis man gjorde op, hvad hver enkelt skatteyder kunne spare i skatter og afgifter, hvis man ikke skulle afregne de 60 milliarder kr. Det er en politisk uforskammethed, som nogle vælgere forhåbentlig, på et eller andet tidspunkt, reagerer kraftigt over for.

 

Konkurrenceforvridning

Vi må med det samme erklære os utilfredse med og som modstandere af nogle af de synspunkter, der lægges for dagen i redegørelsen. Det samarbejde, man taler om, mellem offentlig og privat sektor, lyder så flot: Det må ikke være konkurrenceforvridende o.s.v. Men ethvert samarbejde mellem offentlig og privat sektor har en konkurrenceforvridende virkning, fordi samarbejdet betyder, at der udnyttes offentlige ressourcer, som skattefinansieres af andre dele af den private sektor, end dem, der nyder godt af tilskuddene eller joint venture-samarbejdet eller hvad man ellers udnævner det til. Og de andre, som betaler den skatteregning, får deres konkurrenceevne forringet. Det kan godt være, det er en gartner, der går nedenom og hjem, fordi kommunen går sammen med et firma om at lave sociale eksperimenter eller eksport til udlandet af social viden. Så kan man sige: Jamen gartneren får da ingen direkte konkurrence af, at man foretager social eksport. Næh, men gartneren får en større skatteregning, og derfor får han ødelagt sin konkurrenceevne.

 

Man vil lempe en hel del på bevillingskontrollen, og det er heller ikke noget, vi bryder os om. Vi er meget opmærksomme på den glidning, der sker i disse år, hvor man i stigende grad laver nettostyring af tingene, klumper kontiene sammen på finansloven og siger, at det må de selv bestemme ude i de enkelte styrelser og direktorater o.s.v. Det er vi ikke tilhængere af, idet Folketinget mister den bevillingskontrol, som det bør have.

 

Man giver endog den begrundelse for det, at det har været en succes med de aftaler, man har haft med kommunerne. Jeg er glad for, at indenrigsministeren (Thor Pedersen, V, red.) er til stede, for netop i disse dage offentliggør man disse kæmpemilliardbeløb, som kommunerne skal tilbagebetale til staten. Jeg synes ikke, det i sig selv vidner om, at det har været et frugtbart samarbejde. Oven i købet har vi fået offentliggjort tal om, at man i kommunerne har anvendt eller båndlagt 3 mia. kr., som ellers er penge, der skulle have været anvendt inden for forsyningsvirksomheden.

 

Nedprioterer de vigtige emner

I det hele taget mener vi, at der er mange steder, hvor man nedtoner de rigtige synspunkter og gør for lidt ud af at beskrive de gode ting, og jeg synes, det er en god idé at fortsætte med krav om produktivitetsforbedringer, og vi synes, det er en god idé, at man vil formindske den centrale administration, og at vi selvfølgelig også synes, at det er en god idé at indføre disse såkaldte markedsmodeller inden for skoler, daginstitutioner, sygehuse o.s.v.

 

Men – og det har jeg en bemærkning til, for det er også beskrevet et andet sted – det kan ikke nytte noget at tro, at det at indføre de markedsmodeller i sig selv er særlig værdifuldt. Der skal samtidig ske det, at det offentliges monopol på f.eks. at drive daginstitutioner, det offentliges monopol inden for sundhedssektoren og det offentliges monopol inden for skolevæsenet bliver nedbrudt, så forbrugerne får et reelt alternativ, så forbrugerne får en reel valgmulighed. Er det tilfældet, vil vi fuldt ud være med til at støtte de ting.

 

Endelig vil jeg sige lidt om privatiseringer. Det synes jeg har fået en alt, alt for svag formulering denne gang, og jeg noterede mig også, at den konservative ordfører sagde, at der kun skal privatiseres, hvis der er særlig tungtvejende argumenter for det. Nej, der er to meget væsentlige grunde til, at vi skal privatisere:

 

Den første er, at man på den måde kan overføre aktiviteter, som i dag foregår i den offentlige sektor, til fortsat at eksistere, men på private, kommercielle vilkår. Den anden, men desværre mindst lige så vigtige, er den rent fiskale grund. I dag kan vi konstatere, at hvis de betydelige milliardforpligtelser, staten har, skal indfries ved hjælp af højere skatter, vil der sikkert blive oprør her i landet. Derfor er privatiseringer med ekstraordinære indtægter en god måde at skaffe dækning på til at få afdraget på statens gæld.

 

Kim Behnke

WWW.FRP.DK

Læs også: Det offentlige nyansætter 3,5 hver time året rundt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/det-offentlige-nyans%c3%a6tter-35-hver-time-aret-rundt/

 Læs også: Stop for flere bureaukrater: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/30/stop-for-flere-bureaukrater/

Folketingsgruppens dagbog 31. januar 1980

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 5 / 17. marts 1980 / 8. årgang

Folketingsgruppens dagbog 31. januar 1980

Det danske statsfjernsynsmonopol har udviklet sig i ulykkelig retning til et slapt, ensidigt indoktrineringsforetagende. Det kan ikke blive værre ved at blive loppet op af et privat TV-2, selv om det danske sprogområde under alle omstændigheder er for lille til, at vi kan få virkelig kvalitetsfjernsyn, som man for eksempel kender det i USA.

Det blev der spundet lange ender om i Folketinget, men disse debatter har et uvirkelighedens skær, siden Anker Jørgensen steg så højt op den 15. februar 1977. Siden har der ikke i Folketinget været skygge af chance for at få et rimeligt, alsidigt og tolerant radio/fjernsyn-foretagende i Danmark.

Og når Ankersygdommen er overstået, vil de ydre forhold med satellithurtigudviklingen være så fundamentalt ændrede, at debatter nu sker med afgørende ubekendte.

Skade, at Nathalie Lind, dengang tid var fra 1973-1977, hindrede Venstre i at være med i et flertal om et ordentligt dansk fjernsyn og en tålelig dansk radio.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Dansk er ikke altid godt: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/30/dansk-er-ikke-altid-godt/

Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang

 

 

Så sikkert som Tv-avisens tekniske uheld, opstår med mellemrum røret. Et par af Gyngemosens sarte mimoser bliver stødt på manchetterne og straks har vi balladen.

 

Jeg tænker på problemet omkring reklamerne på sportsarenaer, der via fjernsynstransmissioner fra badmintonstævner, fodboldkampe, nævefægteopgør, gynmastikopvisninger eller andre idrætsbegivenheder, ryger med på skærmen ude omkring i de små hjem. Hvilken helligbrøde, mener mimoserne, slår syv kors for sig og truer med aflysning, sort skærm og gabestok.

 

Har man ikke opfattet, at en stor del af Tv-kiggerne, enten fordi de bor så Tyskland kan tages direkte, eller fordi de er tilsluttet en antenne/kabelordning, daglig får reklamer på skærmen. Og ved man ikke, at flere og flere, også af de hjemlige idrætsgrene, har bevæget sig over i professionalisme, og at reklame- og sponsorordninger er grundlaget for, at idræts”forretningen” kan køre rundt. Det er nu i øvrigt også for mange af de idrætsgrene, der ikke (endnu) har bekendt sig til professionalismen.

 

Fremfor at stille sig an som det er tilfældet, skulle Danmarks Radio være lykkelig for idrætslivets sponsorordninger og reklamer. Tog frivillige og ulønnede ledere sig ikke også denne opgave på og derved, ved timeres og dages indsats skabte et økonomisk fundament, måtte monopolet betale helt andre beløb end de ofte rene spotpriser, der i dag er tale om, for at sikre sig – og seerne – noget af det bedste fjernsynsunderholdningsstof der gives, nemlig topidræt af mange slags.

 

Hvad vi dog har oplevet

 

Hvad har vi så oplevet i den seneste tid? En DR-sportschef Finn Heiner, der ifølge Berlingske Tidende, siger: ”Blot én eneste ulovlig reklame… giver sort skærm”. ”Vi har politisk opbakning til at sørge for, at EBU-reglerne bliver overholdt. Danmarks Radio vil sende en medarbejder til Rom for at påse, at det sker. Skulle nogen annoncør bryde reglerne overvejer man i DR, om man skal ”hænge synderen” ud, inden man går i sort”.

 

Fulgt op af en Radiorådsformand, Ole Espersen (A), der overfor Politiken i oktober har tilkendegivet: ”… ansvaret for reklamerne og den mulige afbrydelse af transmissionen ligger hos de firmaer, der formidler dem”.

 

Man tør påstå, at her er der ikke alene tale om magtfordrejning så det klodser, men også om statsmonopolet ligefrem truer enkeltpersoner eller dele af det frie danske erhvervsliv med gabestokken. Tiltalende, ikke!

 

Den politiske opbakning

 

Beklageligvis må man medgive Finn Heiner, at han har den ”politiske opbakning”. På programudvalgsmødet den 14. oktober forlangte jeg spørgsmålet taget op – også i lyset af, at en planlagt transmission fra en uofficiel badmintonlandskamp mod de fremragende kinesere på det tidspunkt var truet (og senere kun blev gennemført fordi Badmintonforbundet bøjede sig for et urimeligt DR-krav og dermed led en økonomisk bet). Jeg ønskede at konstatere, hvem der stod bag ”opbakningen”.

 

At det først og fremmest var formanden for Arbejdernes Radio- og Fjernsynsforbund, Bøge E. Nielsen, og hele den fløj af socialister overrasker ikke. Men at Rådets PR-syge næstformand, Venstres Jørgen Kleener, der ellers forsøger at score billige points ved at rejse land og rige rundt og forkynde Venstreevangeliet: bryd monopolet, opret et frit TV 2, var med i Heiners opbakningsgruppe vil måske undre én og anden. Men sådan kendes Venstre jo. Der siges eet på vælgermøderne, men stemmes for noget helt andet, når beslutning skal træffes. Efter PU-mødet udtalte Kleener til pressen (citat efter Aktuelt den 15. oktober): “”Reklamefolkene skal ikke lege kispus med DR længere. Nu må de have at vide, at de er årsag til transmissionsstop, hvis de ikke holder op”.

 

 

EBU bureaukrati

 

At Jørgen Kleener på mødet henviste til nogle EBU-regler (EBU = Den europæiske Radiounion) gør ikke stort. Dels er det velkendt, at andre lande gør hvad der passer dem, dels burde det vel også, (navnlig) for en repræsentant fra et parti, der vedkender sig det ”nære samfund”, være indlysende, at nogle tilfældige EBU-bureaukrater, siddende rundt omkring i deres elfensbenstårne, ikke skal kunne diktere, hvad danske licensbetalere kan tåle at se på skærmen.

 

”Kan vi dog ikke snart blive fri for al det pjat og alle de barnagtigheder, som emsige og bedrevidende beskyttere af folket stabler sammen under foregivende af at ville håndhæve nogle principper, som den civiliserede verden har lagt bag sig? Det er latterligt at ville forbyde virkeligheden”.

 

For nu afslutningsvis at citere en leder i Jyllands-Posten.

 

Torben Zinglersen, Fremskridtspartiet, medlem af Radiorådet

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Afskaf licensen til Danmarks Radio:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/30/afskaf-licensen-til-danmarks-radio/

Læs også: DR-mpnopolet udøver meningsterror:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/04/dr-monopolet-ud%c3%b8ver-meningsterror/ 

VS frådseri-besigtigelse

Må citeres med fuld kildeangivelse Fremskridt nr. 14 / 21. april 1989 / 17. årgang

 

Vagt i gevær: VS frådseri-besigtigelse

 

VS-borgmester Gunna Starck i København, det var hende, der ville forbyde bilkørsel på Amalienborgs Slotsplads, har gjort det igen. Nu har hun slæbt sine embedsmænd med på et Christiania-værtshus, hvor den muntre forsamling har spist og drukket på skatteydernes regning.

 

Det er virkelig overordentlig smagfuldt. Ikke alene har hun spist på vores regning, det gør sådan nogle jo, men hun har gjort det på et ulovligt værtshus – præcis på dagen efter den sidste frist, det besatte områdes værtshuse var blevet givet til at skaffe sig lovlige forhold omkring deres udskænknings- og spisesteder.

 

Selv har Gunna Starck den dødssyge forklaring, at hun og hendes embedsmænd var på besigtigelse og derfor spiste på stedet. Den skal hun længere ud af den indre by med – VS-synspunkterne taget i betragtning smager Christiania-spisningen af politisk manifestation!

 

Fremskridtspartiet

WWW.FRP.DK

 

 

 

Læs også: De gnaver ben for 20 mil. kr. om året:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/25/de-gnaver-ben-for-20-mill-kr-om-aret/

Læs også: Uffe Ellemanns millionoverforbrug må få følger:

http://fremskridtdk.wordpress.com/?s=Uffe+Ellemanns+millionoverforbrug+m%C3%A5+f%C3%A5+f%C3%B8lger&submit=S%C3%B8g

Ven af Schlüter og Foighel slipper for tiltale i million-skattesag

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 37 / 25. oktober 1985 / 13. årgang

Ven af Schlüter og Foighel slipper for tiltale i million-skattesag

Der var ingen smalle steder, da Mogens Glistrup skulle kanøfles. I titusindvis af arbejdstimer og millioner af kroner af det offentliges sparsomme ressourcer, blev forlods reserveret til Fremskridtsbevægelsens stifter og overhoveds fjorten års lange tur gennem retsvæsenets vridemaskine.

Anderledes sparsommelighed med offentlige midler lægges tilsyneladende for dagen, når det gælder venner af de borgerlige magthavere, som har vovet sig ud i skattetænkeriet.

Det afslører den seneste tids avisomtale af skattevæsenets millionstudehandel med DMK-leasings bestyrelsesformand, advokat og skatteekspert Robert Koch-Nielsen.

50 millioner kroner kontant “efterbetaler” Koch-Nielsen, og så skulle den sag være ude af verden. Mener aviserne at vide. For skattevæsenet, politiet, anklagemyndigheden og retsvæsenet har ikke ressourcer til at gennemføre en omfattende sag. SÅDAN!

Mistænkeligt

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Fremskridtspartiets folketingsgruppe vil følge den sag med den allerstørste interesse, siger Pia Kjærsgaard. Ikke på grund af den skattetænkning, der ligger til grund for sagen, men fordi der er mistænkelige tegn på, at der afgjort ikke er lighed for i skattesager her i landet.

Når man oplevede, hvordan skattevæsenet og retsvæsenet kunne afsætte mandskab og penge af til i årevis at føre sag mod Mogens Glistrup, må det undre, hvis en skattetænker med nær tilknytning til den borgerlige regering kan undgå at få sin sag bedømt og afklaret efter samme recept, siger Pia Kjærsgaard.

Advokat Robert Koch-Nielsen har i skattelovstekniske spørgsmål ved flere lejligheder været både rådgiver og pennefører for den konservative skatte- og afgiftsminister Isi Foighel.

Fire spørgsmål

I anledningen af sagen har Pia Kjærsgaard i Folketinget stillet fire spørgsmål til Isi Foighel:

1. Vil ministeren be- eller afkræft, at DMK-leasings bestyrelsesformand, Robert Koch-Nielsen, undgår tiltale i forbindelse med en konstateret skatteunddragelse, fordi en skattesag vil belaste skattevæsenet og retsvæsenet?
2. Hvilke fortilfælde kan ministeren oplyse der har været, hvor en konstateret skatteunddragelse i millionklassen er endt med forlig om efterbetaling uden strafforfølgning og/eller bøde?
3. Har ministeren for nylig gjort brug af Koch-Nielsens indsigt i skattelovene ved forarbejdet til nye skattelove?
4. Vil ministeren oplyse om Koch-Nielsens ekspertise vil kunne komme i betragtning i fremtidige udvalg, ministeren har tanker om at nedsætte til udarbejdelse af nye skattelove?

I sine begrundelser fremhæver Pia Kjærsgaard, at det er vigtigt, at folk med indsigt og ekspertise er med til udarbejdelsen af nye love på skatteområdet. Hvis ministeren meddeler, at han ikke længere vil gøre brug af Koch-Nielsens indsigt bedes oplyst hvorfor ikke, skriver Pia Kjærsgaard.

Torben Zinglersen

www.frp.dk

Læs også: Schlüter og Simonsen laver regnskabsfusk: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/29/schluter-og-simonsen-laver-regnskabsfusk/

Læs også: Sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/20/sygstemet-f%c3%b8rer-over-40-ar-gamle-skattesager-mod-glistrup/

Læs også: Glistrup nægtet taleret – frihed til narkogangster: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/21/glistrup-n%c3%a6gtet-taleret-frihed-til-narkogangster/

Vagtskifte i Gyngemosen

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 7 / 20. februar 1981 / 9. årgang

 

 

To med succes i Socialdemokratiet

 

Min søn m/k vil du i verden frem, bliv socialdemokrat. Det har aldrig været en større sandhed end i dag. Hele 37 er eller har været ministre i Anker Jørgensens regering med alle de goder, der følger med. Stor gage – for disse to`s (Birthe Weiss og Ole Espersen)vedkommende endda dobbeltgage, og bil med chauffør.

 

Atter er en brav repræsentant for arbejderbevægelsen nået højt på strå.

 

Fru Birthe Weiss er blevet chef for Radiorådet og ses her foran sin store limousine, der dag og nat står til rådighed med chauffør. Fru Weiss påstår dog, at hun selv kan lukke bildøren op – endnu.

 

I sidste uge kunne man ringe til Birthe Weiss på BT og få svar på diverse spørgsmål som f.eks.: Er du tilfreds med Danmarks Radio?

 

Verdens dyreste licens betaler vi. Hvorfor? En lille del af svaret har vi måske i limousinen og store honorarer til formand og radioråd. Det er på tide, vi får TV 2 finansieret af reklamepenge. Men det er desværre ikke i overensstemmelse med den nye førstedames idé om den højtflyvende finkultur, hun mener, befolkningen har bedst af.

 

Redaktionen

WWW.FRP.DK

 

Læs også: Socialdemokratisk vildførelse af fjernssynsseerne:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/02/socialdemokratisk-vildf%c3%b8relse-af-fjernsynsseerne/

Underholdning for skatteyderpenge

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 39
24. november 1989
Årgang 17

Underholdning for skatteyderpenge

Mogens Glistrup har i Folketinget stillet flg. spørgsmål til finansministeren (Palle Simonsen, C, red.): “Hvad er skatteydernes samlede udgifter til Børge Høsts rejsefilm om livet i en tyrkisk provinsby?”

Som begrundelse angiver MG, at filmmanden Børge Høst netop har udsendt en fotografisk smuk film over livet i den tyrkiske provinsby Niksar. Filmen ligger ganske på linie med Hakon Mielches rejsebeskrivelse (og -film) fra Familie Journal-genren. Der er naturligvis ikke nogen som helst grund til at rynke på panden over, at der meddeles en sådan underholdning til dem, der gerne vil se sådan en film.

Men det er forargeligt at læse, at det er skatteyderne, som betaler for underholdningen via Statens Filmcentral og Landscenteret for undervisningsmidler. Når den offentlige sektor er i så stærkt sparebekneb, som tilfældet vitterligt er, må det helt oplagt være den slags projekter, som der jo findes tusindvis af, der først og fremmest afskrækkes fra skatteyderstøtte.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK