Nordisk råd skal stoppe
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 4 / April 1994 / 22. årgang
Nordisk Råd skal stoppe
Nordisk Råd holdt i begyndelsen af marts sin 44. session i Stockholm. Da denne session var præget af en utrolig træghed og tynde dagsordener, burde det være nærliggende, at forestille sig, at den vil blive en af de sidste sessioner. Nordisk Råd får en anden og mindre betydningsfuld rolle ved de nordiske landes eventuelle indtræden i EU.
En eventuel nedlæggelse af Nordisk Råd var da også et af de dominerende temaer uden for de officielle forhandlinger og i medierne. Således skrev f.eks. Sveriges største morgenavis, Dagens Nyheter, i en leder, at om få år vil tiden være inde til at nedlægge Nordisk Råd. Den finske avis Ilta-Sanomat skrev, at Nordisk Råd vil komme i skyggen, hvis Finland, Sverige og Norge bliver medlemmer af EU, hvorefter Island vil være det eneste land i Nordisk Råd, der ikke er medlem af EU.
I Fremskridtspartiet hilser vi disse overvejelser fra toneangivende nordiske aviser velkommen. Debatten om Nordisk Råds fremtid i relation til EU er ikke til at komme uden om.
Vælgerne og medierne har ofte fundet Fremskridtspartiets rolle som den lille dreng i “Kejsernes nye klæder”, der stiller de uartige, men nødvendige spørgsmål. Det har vi også gjort – og vil gøre i fremtiden – om Nordisk Råds fremtid.
Det har altid været en rodfæstet del af Fremskridtspartiets politik, at Nordisk Råd bør nedlægges, da meget af Nordisk Råds arbejde er overflødigt og unødvendigt. Det nødvendige arbejde, der udføres i de nordiske lande, såsom juridiske forhold, fiskeriforhold og grænseoverskridende miljøforhold de nordiske lande imellem, kan udføres af et lavere og mindre ressourcekrævende niveau, f.eks. ved ministermøder.
Fremskridtspartiet var, af mange grunde, meget uenige i, at kulturbudgettet blev opprioriteret så voldsomt, at det nu skal modtage 50 pct. af hele Nordisk Råds budget på i alt 600-700 mio. kr. Opprioriteringen er udtryk for en forstærkelse af det formynderi, der i forvejen finder sted på de kulturelle områder. Det er synd, idet offentlig og statslig regulering snarere skader end gavner kulturen. Offentlig og statslig regulering af kulturen betyder, at kulturen ikke bliver et kritisk spejl af samfundet, men i stedet indretter sig efter de forventninger, politikerne og de offentlige institutioner må have. I øvrigt er det i så voldsomme krisetider et ufornuftigt signal at sende til de dele af befolkninger, der må leve for meget små økonomiske midler.
Fremskridtspartiet har gennem flere af sine forslag påvist, at selv om det ikke er muligt at nedlægge Nordisk Råd, er det muligt at bruge Nordisk Råd konstruktivt som fælles-nordisk platform for liberaliseringer m.m. Fremskridtspartiet vil fremover i Nordisk Råd forelægge forslag, der vil liberalisere og afbureaukratisere. Fremskridtspartiet har derfor bl.a. fremsat forslag om at liberalisere energimarkedet i Norden og et forslag om, at skabe erhvervszoner i de nordiske lande for herigennem, at reducere ledigheden. Forslaget om erhvervszoner blev positivt modtaget, og der arbejdes nu videre på det.
Fremskridtspartiet er ikke negativt indstillet over for alt, der foregår i Nordisk Råd. F.eks. finder Fremskridtspartiet det positivt, hvis Nordisk Råd kan bruges til, at der generelt stilles miljøkrav til Nordens nærområder for således, at bidrage til en bedre miljøstandard i Norden og ikke mindst i de tidligere socialistiske østeuropæiske lande. Dette vil gavne både Nordisk Råds medlemslande og Nordens nærområder.
Aage Brusgaard,
gruppeformand i Fremskridtspartiet
Læs også: Nordisk svineri:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/27/nordisk-svineri/
Læs også: Skal vi ud af FN?:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/26/skal-vi-ud-af-fn/
Læs også: Verdens længste generalforsamling:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/31/verdens-l%c3%a6ngste-generalforsamling/
