Arkiv

Archive for 27. august 2008

Overholder det offentlige selv lovgivningen?

27. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 23 / 18. juni 1982 / 10. årgang

 Overholder det offentlige selv lovgivningen?

 I et demokrati og i et retssamfund udøves magten gennem folkevalgte organer. Hvis man ønsker respekt om samfundet, hvis man ønsker respekt om landets love, så er det helt nødvendigt, at det offentlige for befolkningen fremstår som et lysende eksempel til efterfølgelse. Men gør det offentlige det?

 Hertil må man sige, at der i dag er så mange eksemplet på det modsatte. På, at det offentlige groft misbruger og overtræder lovgivningen. Disse overtrædelser har nu et sådant omfang, at det må være rigtigt, at beskrive dette forhold som: DEN OFFENTLIGE KRIMINALITET! Her skal blot nævnes et enkelt eksempel – nemlig den meget omtalte sag fra Holte Midtpunkt.

 Her overtræder et flertal i Søllerød Kommunalbestyrelse meget målbevidst med et dokumenteret kendskab til ulovlighederne både bygge- og planlægningslovgivningen. Ulovlighederne, der medfører meget betydelige boligmæssige forringelser for en hel del af beboerne i det berørte område. De overordnede myndigheder, som jo skal sørge for, at de kommunale myndigheder, overholder lovene, yder beredvilligt Søllerød Kommunalbestyrelse ambulancetjeneste, således at kommunalbestyrelsen får al mulig hjælp til at gennemføre ulovlighederne.

 Der er nok ingen, der bliver overrasket, når det oplyses, at disse lovovertrædere ikke bliver straffet. I dag vil selv meget grove lovovertrædelser, som det offentlige begår, ikke medfører nogen konsekvenser. Disse lovovertrædelser kan udføres ansvarsfrit. Men hvis vi almindelige borgere overtrådte landets love på tilsvarende måde, så ville det helt klart være til helt andre takster.

 Leder

www.frp.dk

Læs også: Sommerhusdom strider mod Grundloven: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/26/sommerhusdom-strider-mod-grundloven/

Læs også: Flere bryder Grundloven: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/11/flere-bryder-grundloven/

Læs også: Grundloven og de politiske hædersmænd: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/23/grundloven-og-de-politiske-h%c3%a6dersm%c3%a6nd/

Ninn-Hansens overgreb på Glistrup skulle sikre Poul Møllers genvalg

27. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 23 / 15. juni 1984 / 12. årgang

Ninn-Hansens overgreb på Glistrup skulle sikre Poul Møllers genvalg

Hvad mange har tænkt, men ingen, af mangel på direkte bevis, sagt, at Ninn-Hansens (C) grundlovsstridige overgreb på Mogens Glistrups ytringsfrihed og demokratiske rettigheder, havde til formål at sikre partifællen og bonkammeraten, den ældede Poul Møller genvalg til det givtige ben i EF, afsløres nu af retsassessor Poul Bærentzen, Århus.

Det sker i en opsigtsvækkende artikel i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Den kendte jurist og assessor afdækker her, hvordan Poul Møller (C) allerede kort tid efter folketingsvalget i januar i år, hvor Glistrup, i forhold til Fremskridtspartiets stemmetal på landsplan, Københavns Amt sikrede sig et markant antal personlige stemmer, bønfaldt indenrigsminister Britta Schall Holberg (ven) om at fratage Glistrup hans valgbarhed. Om ikke det kunne ske på anden vis, så gennem vedtagelse af en lov med tilbagevirkende kraft!

Poul Møller var ganske enkelt skræmt ved udsigten til, hvad der kunne ske med hans egne stemmer, hvis Glistrup, i forbindelse med et valg hvor vælgerne i hele landet kunne stemme på ham, fik frie udfoldelsesmuligheder.

Poul Møllers subjektive baggrund

Poul Bærentzen: “Kort tid efter sidste folketingsvalg har hr. Poul Møller her i bladet (Jyllands-Posten, red) uddybet og kommenteret valglovens paragraf 19 og grundlovens paragraf 33, således som han og professor Poul Meyer – temmelig alene blandt jurister – opfatter disse bestemmelser i relation til det nyvalgte folketing, en opfattelse, der for hr. Poul Møllers vedkommende kan have en subjektiv baggrund. I slutningen af sit indlæg afslører han nemlig, hvad der er hans egentlige ærinde i denne sag, nemlig hans eget kandidatur til EF-valget den 14. juni og den omstændighed, at Glistrup af sit parti er opstillet som kandidat til samme valg, og han udtrykker håbet om, at indenrigsministeren denne gang inden valget vil nægte Glistrup valgbarhed, idet han tilføjer: “Der er jo også den mulighed, at man forinden uddyber eller klargør valgloven”!

Hr. Poul Møller sætter med andre ord sin lid til en lov med tilbagevirkende kraft, hvorved en potentiel konkurrent fjernes”, understreger Poul Bærentzen og fortsætter: “Poul Møller synes her at blive bakket op af fængselsmyndighederne, der med partifællen, justitsminister Ninn-Hansen som øverste chef kan begrænse Glistrups deltagelse i valgkampen mest muligt”.

Ikke Z-medlem

At den kendte jyske retsassessor ikke er Fremskridtspartimedlem eller en lallende ukritisk gurudyrkende Glistrup-tilhænger, som Ninn-Hansen-vennekredsen sikkert vil forsøge at skyde Bærentzen i skoene, vidner bl.a. flere af hans kritiske bemærkninger om: “Glistrup har stundom irriterer mange med sine alt-eller-intet-krav, med sine mindre overvejede udtalelser om forsvarets telefonsvarer, om nedlæggelse af ministerier osv., det meste vel udslag af en barsk humor, som blot ikke har sin plads i politik, hvor alt kan udlægges til ugunst for den, som man frygter, men alligevel bør han have fair play, og det er netop, hvad han ikke har fået”.

Og Poul Bærentzen konkluderer: “Hadet imod Glistrup hos hans politiske modstander må stadig være helt uden grænser”.

Torben Zinglersen

www.frp.dk

Læs også: Schlüter løj for åben Tv-skærm: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/28/schluter-l%c3%b8j-for-aben-tv-sk%c3%a6rm-2/ 

Læs også: Glistrup nægtet taleret – frihed til narkogangster: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/21/glistrup-n%c3%a6gtet-taleret-frihed-til-narkogangster/

Læs også: Schlüter og Simonsen laver regnskabsfusk: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/29/schluter-og-simonsen-laver-regnskabsfusk/ 

Ordner og fredspriser

27. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 4 / April 1990 / 18. årgang

 Ordner og fredspriser

 Jeg deler fuldt ud forargelsen over, at det i sin tid lykkedes Anker Jørgensen (A) at få Ordenskapasitet til at give Rumæniens tyranniske diktator (Ceausescu) Elefant-Ordenen.

 Bliver Nobels Fredspris tildelt med lige meget mangel på realitetssans. Her er nogle vidnefaste udtalelser at en modtager af denne meget fornemme pris:

  • Vesten kan gå ad helvede til.
  • Én mand med en sten i hånden, kan opnå mere end jeg med et dusin prædikener.
  • Jøderne vil ikke få nogen sympati, når de sorte tager over.
  • Forestil jer, hvad der ville ske, hvis bare 30 % af de sorte hushjælpere ville forgifte deres arbejdsgiveres mad.
  • Forestil jer, hvis vi gav hver barnepige en flaske arsenik – de passer jo de hvides børn.
  • Hvis russerne kom til Sydafrika, ville de fleste sorte byde dem velkommen som vore frelsere.
  • Jeg er socialist – jeg hader kapitalismen.

 Sagt af ærkebiskop, Desmond Mpilo Tutu – modtager af Nobels Fredspris.

 Pengebeløbet kan næppe tilbagebetales – det er bl.a. brugt til hans børns uddannelse i U.S.A.

P.H. Kjær-Hansen

www.frp.dk

Læs også: Ankers glashus: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/12/ankers%c2%b4-glashus/

Læs også: Hvem er Nelson Mandela?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/15/hvem-er-nelson-mandela/

Nordisk svineri

27. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / 28. februar 1986 / 14. årgang

 

Nordisk svineri 

  

Det er beklageligvis ikke blot med Nordisk Musikpris og Nordisk Litteraturpris og hvad det ellers alt sammen hedder, Nordisk Råd sviner med skatteydermillionerne

  

Nyeste påhit er at invitere omkring 20 nordiske journalister til et ugelangt såkaldt “seminar” i Grønland i juni måned, “hvor der bliver mulighed for at få belyst aktuelle spørgsmål i Grønland med hensyn til politik og administration, undervisning, kulturel og social udvikling, ligesom man vil få indtryk af den grønlandske natur”, som det så malende beskrives i invitationen, der netop er udsendt. Prisen for ferierejsen inkl. luksusfly og ophold er udregnet til ca. 16.500 kroner, men hver af de deltagende journalister skal selv kun bløde 5.000 kroner, resten ordner Nordisk Råd. Gæt for hvis regning!

 

Undertegnede er blandt de, der har modtaget indbydelsen, men som takker nej.

 

Så bliver der også flere penge at æde og drikke for, når de nordiske landes fyldige pamper- og politikerdelegationer i den kommende uge invaderer København til den årlige session i Nordisk Rod.

 

Velbekomme!

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK 

 

Læs også: Verdens længste generalforsamling:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/31/verdens-l%c3%a6ngste-generalforsamling/

Læs også: Mon vælgerne vidste, at det kun gjaldt prominente socialdemokrater?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/28/mon-v%c3%a6lgerne-vidste-at-det-kun-gjaldt-prominente-socialdemokrater/

 Læs også: Uffe Ellemanns millionoverforbrug må få konsekvenser:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/30/uffe-ellemanns-millionoverforbrug-ma-fa-f%c3%b8lger/

Nordisk råd skal stoppe

27. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 4 / April 1994 / 22. årgang

 

Nordisk Råd skal stoppe 

 

Nordisk Råd holdt i begyndelsen af marts sin 44. session i Stockholm. Da denne session var præget af en utrolig træghed og tynde dagsordener, burde det være nærliggende, at forestille sig, at den vil blive en af de sidste sessioner. Nordisk Råd får en anden og mindre betydningsfuld rolle ved de nordiske landes eventuelle indtræden i EU.

 

En eventuel nedlæggelse af Nordisk Råd var da også et af de dominerende temaer uden for de officielle forhandlinger og i medierne. Således skrev f.eks. Sveriges største morgenavis, Dagens Nyheter, i en leder, at om få år vil tiden være inde til at nedlægge Nordisk Råd. Den finske avis Ilta-Sanomat skrev, at Nordisk Råd vil komme i skyggen, hvis Finland, Sverige og Norge bliver medlemmer af EU, hvorefter Island vil være det eneste land i Nordisk Råd, der ikke er medlem af EU.

 

I Fremskridtspartiet hilser vi disse overvejelser fra toneangivende nordiske aviser velkommen. Debatten om Nordisk Råds fremtid i relation til EU er ikke til at komme uden om.

 

Vælgerne og medierne har ofte fundet Fremskridtspartiets rolle som den lille dreng i “Kejsernes nye klæder”, der stiller de uartige, men nødvendige spørgsmål. Det har vi også gjort – og vil gøre i fremtiden – om Nordisk Råds fremtid.

 

Det har altid været en rodfæstet del af Fremskridtspartiets politik, at Nordisk Råd bør nedlægges, da meget af Nordisk Råds arbejde er overflødigt og unødvendigt. Det nødvendige arbejde, der udføres i de nordiske lande, såsom juridiske forhold, fiskeriforhold og grænseoverskridende miljøforhold de nordiske lande imellem, kan udføres af et lavere og mindre ressourcekrævende niveau, f.eks. ved ministermøder.

 

Fremskridtspartiet var, af mange grunde, meget uenige i, at kulturbudgettet blev opprioriteret så voldsomt, at det nu skal modtage 50 pct. af hele Nordisk Råds budget på i alt 600-700 mio. kr. Opprioriteringen er udtryk for en forstærkelse af det formynderi, der i forvejen finder sted på de kulturelle områder. Det er synd, idet offentlig og statslig regulering snarere skader end gavner kulturen. Offentlig og statslig regulering af kulturen betyder, at kulturen ikke bliver et kritisk spejl af samfundet, men i stedet indretter sig efter de forventninger, politikerne og de offentlige institutioner må have. I øvrigt er det i så voldsomme krisetider et ufornuftigt signal at sende til de dele af befolkninger, der må leve for meget små økonomiske midler.

 

Fremskridtspartiet har gennem flere af sine forslag påvist, at selv om det ikke er muligt at nedlægge Nordisk Råd, er det muligt at bruge Nordisk Råd konstruktivt som fælles-nordisk platform for liberaliseringer m.m. Fremskridtspartiet vil fremover i Nordisk Råd forelægge forslag, der vil liberalisere og afbureaukratisere. Fremskridtspartiet har derfor bl.a. fremsat forslag om at liberalisere energimarkedet i Norden og et forslag om, at skabe erhvervszoner i de nordiske lande for herigennem, at reducere ledigheden. Forslaget om erhvervszoner blev positivt modtaget, og der arbejdes nu videre på det.

 

Fremskridtspartiet er ikke negativt indstillet over for alt, der foregår i Nordisk Råd. F.eks. finder Fremskridtspartiet det positivt, hvis Nordisk Råd kan bruges til, at der generelt stilles miljøkrav til Nordens nærområder for således, at bidrage til en bedre miljøstandard i Norden og ikke mindst i de tidligere socialistiske østeuropæiske lande. Dette vil gavne både Nordisk Råds medlemslande og Nordens nærområder.

 

Aage Brusgaard,

gruppeformand i Fremskridtspartiet

www.frp.dk  

Læs også: Nordisk svineri:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/27/nordisk-svineri/

Læs også: Skal vi ud af FN?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/26/skal-vi-ud-af-fn/

Læs også: Verdens længste generalforsamling:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/07/31/verdens-l%c3%a6ngste-generalforsamling/

Ninn bliver en dyr syndebuk

27. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / August 1994 / 22. årgang

Ninn bliver en dyr syndebuk

Medens Folketinget i pinlig enighed enes om at bringe Ninn-Hansen (C) for Rigsretten, kunne befolkningen sagtens finde på at hædre denne ærlige og modige politiker med en status for eftertiden.

Alle i Folketinget i 1987-89 vidste besked med nedprioriteringen af familiesammenføringen. Ingen kan foretage sig noget på Christiansborg, uden at alle 179 medlemmer ved besked, og slet ikke når det gælder flygtningespørgsmål.

Da de første ansøgninger om familiesammenføringer blev forsinket, har flygtningeinteresseorganisationerne omgående slået alarm, og deres lobbyister informeret oppositionspolitikerne, der er ikke gået mange dage, før alle var fuldt informeret i tinget.

Socialdemokratiet og medløberpartierne må alle have en meget dårlig smag i munden. De holdt tand for tunge, medens nedprioriteringen foregik, og ved et snedigt juridisk politisk kup overtog de magten og proklamerede en ny æra, moralens årti.

Regeringen Nyrup havde dog ikke siddet længe, før den moralske boomerang ramte den selv i nakken, med et alvorligt klask. Landets justitsminister, Pia Gjellerup (A), måtte forlade kamppladsen, grundet urent trav.

Derefter var det så socialministerens tur til at gå. Moralen er høj, tre socialministre inden for tre uger, og en skatteminister på vej ud af skatteplanken.

Rigsretsagen mod Ninn-Hansen vil koste skatteyderne 50 millioner kr. at gennemføre, til ingen verdens nytte. Den fortsættes udelukkende for at renvaske og pleje en anløben politisk magtsyge.

Alle vender sig nu mod Ninn-Hansen, der bliver danmarkshistoriens dyreste syndebuk og offerlam, for politisk magtkamp og dobbeltmoral i et politisk rævekagespil.

Sjældent har danske politikere haft så meget at stå til regnskab for, som ved det kommende folketingsvalg.

V. A. Møller

WWW.FRP.DK

Læs også: Billigt spil for galleriet: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/03/billigt-spil-for-galleriet/

Læs også: Schlüter løj for åben Tv-skærm: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/28/schluter-l%c3%b8j-for-aben-tv-sk%c3%a6rm-2/

Naturgas-folkebedraget: Et partipolitisk prestigeprojekt i milliard-klassen

27. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 33 / 28. september 1984 / 12. årgang

Naturgas-folkebedraget: Et partipolitisk prestigeprojekt i milliard-klassen

Som skatteyderne har måtte bøde for. Kun Fremskridtspartiet advarede i tide mod gasseriet

Som handelsminister underskrev Venstremanden Arne Christiansen i marts 1979 naturgaskontrakten med Dansk Undergrunds Consortium.

På tålmodigt papir forgav han, at staten indgik i en profitabel forretning. Nu er alle enige om, at disse kalkulationer ikke var det papir værd, de var skrevet på.
Danmarkshistoriens største milliarkontrakt var helt klart et partipolitisk prestigeprojekt.

Heraf skal vi lære ikke at stole på regeringens (S-V, red) økonomiske forudsigelser, selv om de støttes på nok så fine embedsmandsberegninger. Sådan nogle udarbejdes blot for at bluffe.

Fremskridtspartiet havde i årevis advaret og påpeget alle de forhold, der talte imod. Og vi stemte selvsagt imod i Folketinget i 1979.

Hvis dog bare nogle flere hundredetusinder af vælgerne kunne lære af erfaringerne. Gasseriet er jo kun et af tusinde eksempler, hvor Z i tide sagde sandheden, men hvor medierne sørgede for, at den ikke kom frem til vælgerbefolkningen.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Energiministeren og Poul Nielson har begået endnu en klokkeklar fejltagelse: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/energiministeren-og-poul-nielson-har-begaet-endnu-en-klokkeren-fejltagelse/

Minister indrømmer grov lovsjusk

27. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 28 / 23. august 1985 / 13. årgang

Minister indrømmer grov lovsjusk

Allerede i foråret advarede Fremskridtspartiet mod de nye landbrugslove. Først nu er pråsen gået op for landbrugsministeren.

Folketingsflertallet, bestående af firkløverregeringspartierne (V, C, CD og KrF, red.), de radikale og Socialdemokratiet, spiller højt spil med demokratiet, når de gentagne gange indgår deres såkaldte forlig, for så kort tid efter at komme rendende og meddele, at nu har de skiftet holdning og opfattelse.

Det siger Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann på baggrund af, at landbrugsminister Niels Anker Kofoed (V) nu vil have ændret lovgivningen om landbrugets nitratforurening, kun bare tre måneder efter ministeren selv stemte for loven i Folketinget.

Det hele minder mere og mere om en slem rodebutik, hvor det er tilfældigheder om parti-taktiske hensyn mere end sund fornuft, der fører til, hvilke love befolkningen skal leve med.

Masser af folketingsmedlemmer og ministre stemmer for lovforslag, de end ikke kender indholdet af. Først lang tid senere, når det endeligt går op for dem, hvad det egentlig er de har været med til at vedtage, kommer de farende og forlanger loven ændret. De bør naturligvis lære at læse forslagene igennem og kende konsekvenserne for befolkningen, inden de stemmer, siger Helge Dohrmann.

Spørgsmål til ministeren
Også Pia Kjærsgaard har reageret oven på landbrugsministerens holdningsskift. Hun spørger Niels Anker Kofoed om han finder det er god embedsførelse for en minister, at deltage i noget han selv indrømmer er grov lovjaskeri?

Allerede ved vedtagelsen advarede Fremskridtspartiet mod loven og dens alvorlige konsekvenser for meget store dele af dansk landbrug.

Det er karakteristisk, at Folketinget og firkløverregeringen, i en situation, hvor dansk landbrug i forvejen er helt ned på knæene rent økonomisk, nu har vedtaget regler om såkaldte miljøforbedrende foranstaltninger, der vil påføre landbruget en yderligere på omkring 3.500 millioner kroner, sagde Ove Jensen, der var partiets ordfører (se FREMSKRIDT nr. 25-85, side 3).

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Læs også: Lone Dybkjær var længe om at indrømme det egentlige formål med forbud mod stråforkortningsmidler: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/26/lone-dybkj%c3%a6r-var-l%c3%a6nge-om-at-indr%c3%b8mme-det-egentlige-formal-med-forbud-mod-straforkortningsmidler/