Vi går helhjertet ind for den personlige frihed

Vi går helhjertet ind for den personlige frihed

Der er ingen, der har lovet, at det skulle være nemt at være Fremskridtsmand. Det er en evig kamp, hvis man forsøger at give den enkelte størst mulig personlig frihed i forhold til statsmagten.

I et samfund hvor vægten lægges på den enkelte samfundsborgers personlige frihed og evne til at skabe sin egen tilværelse efter lyst og evner, er der også en forpligtelse til at hjælpe de medborgere, der er ude af stand til at løse egne problemer, fordi de er syge eller handicappede, og det er, hvad enten det er et fysisk eller et åndeligt handicap.

Det er også en forpligtelse for et samfund at sikre de ældre medborgere en økonomisk støtte, så de kan leve anstændigt.

I det danske samfund er det vigtigt, at de politiske kræfter, der arbejder for den personlige frihed, samles om denne kamp, fremfor at koncentrere sig om indbyrdes uenighed.

Stærke politiske kræfter arbejder på at basere det danske samfund på kollektive løsninger. Det indebærer, at individet ikke spiller nogen rolle i samfundet. Der bliver kun plads til gruppeløsninger og planøkonomiske løsninger. Allerede i dag kan vi tydeligt se stærke grupperinger såsom politikergrupper, akademikergrupper og arbejdergrupper. Politikergruppen og akademikergruppen har sat sig på styrings- og servicefunktionerne, mens arbejdergruppen står for den produktive sektor og den betalende funktion. Grupperne kan selvfølgelig deles op i en række undergrupper, men det karakteristiske træk er, at den største gruppe- arbejdsgruppen – er sat udenfor enhver indflydelse, idet man næppe kan sige, at deres ledere tilhører gruppen.

Politikergruppen og akademikergruppen lever kun i kraft af disse gruppers evner til at overbevise arbejdergruppen om, at de ikke er i stand til at administrere deres egen tilværelse.

Arbejdergruppen, der bedst karakteriseres ved at have en indkomst, der kun dækker skatter, afgifter og de nødvendige livsfornødenheder, betaler til en fastlåsning af deres egen tilværelse og de andres højere levestandard.

Hver eneste gang politikergruppen og akademikergruppen gennemfører forslag til gavn for arbejdergruppen, er forslaget til endnu større gavn for dem selv, og den personlige frihed indskrænkes yderligere.

Det er kun Fremskridtspartiet, der helhjertet går ind for den personlige frihed. Derfor er det vigtigt, at partiet ikke svækkes p.g.a. småligt kævl og ussel strid.

Ole Maisted

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 17 / 11. årgang / 6. maj 1983