Hvem skrev det?

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 01
15. januar 1988
Årgang 16

Hvem skrev det?

“Kun de færreste synes at have opdaget, at den offentliges sektors svulmende forbrug i mindst lige så høj grad er præget af producent-styrede kræfter og mekanismer, der skaber overforbrug og ufrihed til skade for den uorganiserede almeninteresse.

Vi lever i et overadministreret samfund, der på alt for mange områder låser os fast i et overforbrug af uddannelser, sociale institutioner, hospitalskolosser, statsstøttet byggeri og administrative kontrolapparater. De offentlige tilskudsordninger, beslutningssystemer, ansættelseskriterier m.v. synes mere påvirket af hensynet til de offentlige producenter end af hensynet til forbrugerne, der ofte kunne klare sig både billige og bedre, hvis de selv fik lidt mere at skulle have sagt.

Folketinget, der selv har næsten ubegrænset magt, kan ikke unde de lokale beslutningstagere selv de mest elementære beføjelser. Derfor plages vi af kostbare tilskudsregler, kontrolapparater og reglementer, der forårsager et ressourcemisbrug, der hundrede gange overgår de eventuelle misbrug, de er skabt for at forhindre. Det lokale selvstyre og initiativ kvæles af hensyn til ensartetheden, skønt det netop burde anses for en fordel, at reglerne kan variere fra egn til egn.

Når familier, kommuner, socialkontorer og offentlige institutioner lægger budget og planlægger for fremtiden, da spørges der ikke: Hvorledes anvender vi vores ressourcer bedst? Det eneste, der tæller, er spørgsmålet: Hvad er der tilskud til?

Resultatet er et offentligt personale på 600.000 stigende med ca. 40.000 om året, samt skatter og afgifter, der ifølge de seneste prognoser allerede om 9 år vil beslaglægge 3/4 af indkomsterne. Så kan enhver selv forestille sig, hvordan det vil gå med de aktiviteter, der ikke gøres gratis med offentlige midler, og de livsformer, der ikke er tilskud til”.

Bertel Haarder, Venstre (1973)

WWW.FRP.DK

URI til TrackBack af dette indlæg er: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/24/hvem-skrev-det/trackback/