Det konservative bidrag

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr.42 / 11. december 1987 / 15. årgang

Det konservative bidrag

Efter sit brud med Det konservative Folkeparti skriver Max Blicher Hansen:

Jeg meldte mig i sin tid ind i Det konservative Folkeparti, fordi jeg have opfattelsen af, at det var “partiet”, der stod for et frit samfund og den personlige frihed.

Men nu, efter at jeg har set tingene indefra, har jeg skuffet måttet opdage, at den konservative politik i dag lever på en løgn og udelukkende er floskler, der bliver fremsat for at bevare et vist image overfor partiets kernevælgere.

I dag er partiet blevet så midtsøgende i sin iver efter at blive det største parti, at det faktisk fører det socialistiske flag frem for det konservative. På denne baggrund kunne partiet lige så godt skifte partinavn til Det konservative Socialistparti.

I dag er der stor frustration over den førte politik, og mange vælgere overvejer at skifte parti af samme grund, herunder jeg selv. Der er faktisk kun et parti tilbage, der fører en åben og ærlig politik, nemlig Fremskridtspartiet.

Både Poul Schlüter og Henning Dyremose står frem og siger, at de vil fremme et frit og uafhængigt samfund med personlig frihed – men det er en stor løgn, der her fremfører. De ønsker ikke et frit samfund. – de ønsker, at arbejdsmarkedets organisationer, DA og LO, skal have del i magtens centrum, og de beskytter disse to organisationer. Det gør de ikke for medlemmernes skyld, men fordi de er afhængige af, hvad disse to organisationer vil. De tør ikke gå imod dem, bl.a. fordi der fra disse organisationer flyder en pengestrøm til visse politiske partier, herunder Det konservative Folkeparti.

Det passer fint for ledelserne i DA og LO, at politikerne er bange for dem. Så kan de fortsat udøve deres diktatoriske magt overfor deres respektive medlemmer.

Nægtet ord på landsråd

På det nylig afholdte landsrådsmøde blev jeg nægtet ytringsfrihed. Ledelsen vidste, at jeg ville komme med nogle kritiske bemærkninger, – specielt ang. partiets behandling af spørgsmålet om tvangsmedlemskab af fagforeningerne samtidig. De vidste, jeg ville fremføre, hvordan Henning Dyremose via løgn havde prøvet at få mig overbevist om en anden stillingtagen, end den jeg havde til fagforeningsspørgsmålet. Men jeg fik ikke lov til at komme til orde. Man var bange for at blive konfronteret med sandheden.

Jeg forstår ikke, at det er nødvendigt med fordækte kort i politik. Hvorfor i al verden kan man ikke stå frem og sige tingene, som de er i stedet for al den udenomssnak? Befolkningen ønsker at kende sandheden.

Da jeg ikke vil deltage i dette dobbeltspil og den falskhed, som Det konservative Folkeparti på ovennævnte områder lægger for dagen, må jeg nødvendigvis tage konsekvensen og melde mig ud af partiet og trække mig som partiets folketingskandidat.

Lovforslag vedr. foreningsforhold

Nedenstående udkast til lovforslaget er udarbejdet af Max Blicher Hansen og sendt til arbejdsminister Henning Dyremose.

Vedr. lov nr. 285 af 09 juni 2982 ang. foreningsforhold.

Den nuværende lovs § 2. Stk. 2 og 3 udgår samt hele § 3 og 4. Hele loven ser herefter således ud.

§ 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller af en bestemt forening.

§ 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Stk. 2. Hvis en arbejdsgiver afskediger efter § 1 eller § 2 er han pligtig til at genansætte den afskedigede på samme betingelser som tidligere, straks efter påkrav fra den afskedigede herom.

Stk. 3. Skulle en genansættelse medføre kaotiske tilstande på den pågældende arbejdsplads, kan arbejdsgiveren subsidiært vælge at fastholde afskedigelsen, men må da udbetale den afskedigede erstatning svarende til livslang løn.

§ 3. Hvis en fagorganisation stiller som betingelse for arbejdsgiver eller en af de ansatte, at den ansatte skal være medlem af en fagforening, og den ansatte vægrer sig herved, og det derfor resulterer i en afskedigelse af den ansatte, så er det den pågældende fagorganisation der bliver erstatningspligtig over for den afskedigede og skal udbetale erstatning efter reglen i § 1 stk. 2.

§ 4. Hvis en ansat ved privat som offentlig arbejdsgiver bliver friholdt fra sit hidtidige arbejde, fordi den ansatte ikke vil være medlem af en fagorganisation eller en bestemt forening, og uanset den friholdte ansatte modtager fuld løn, er det arbejdsgiverens pligt stadig efter denne lovs vedtagelse at genindsætte den friholdte ansatte i sit hidtidige arbejde.

Stk. 2. Vil arbejdsgiveren ikke genindsætte efter stk. 1., skal han straks afskedige den friholdte ansatte og udbetale den erstatning efter reglen i § 1 stk. 3.

Selv om arbejdsministeren gentagne gange har bebudet, at ville fremsætte lovforslag af samme sigte som det af Max Blicher Hansen udarbejdede forslag er der stadig intet sket.

Ministeren har heller ikke besvaret en henvendelse fra Folkebevægelsen for Frie Fagforeninger med spørgsmål om, hvornår der vil blive taget de nødvendige initiativer.

Max Blicher Hansen

WWW.FRP.DK

Læs også: Det konservative folkebedragerparti: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/28/det-konservative-folkebedragerparti/

Læs også: Medlemsflugt fra V og C i protest over MFernes grådighed: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/medlemsflugt-fra-venstre-og-konservative-i-protest-mod-mf%c2%b4ernes-gradighed/

Det kan ikke betale sig at spare op

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 22
16. juni 1989
Årgang 17

Det kan ikke betale sig at spare op

Siden 1982 har ledende politikere inden for regeringspartierne forsøgt at forgøgle befolkningen, at regeringen var i gang med initiativer inden for lovgivningen, så det kunne betale sig at spare op, siger Fremskridtspartiets politiske ordfører, Pia Kjærsgaard.

Senest i morgenradioavisen udtalte næstformanden i skatte- og afgiftsudvalget, Svend Heiselberg (V), sin modstand mod realrenteafgiften, som han selv og regeringen (V, B og C, red.) har gennemført til skade for opsparingen samtidig med, at Svend Heiselberg udtaler, at skatteministeren har tanker om at sætte initiativer i gang, der kan fremme opsparingen.

Pia Kjærsgaard forudser, at disse initiativer, regeringen pønser på, er en tvungen pensionsordning, som endnu engang vil udhule reallønnen, og vil derfor rette spørgsmål til skatteministeren for at høre, hvad der ligger bag Svend Heiselbergs udtalelser.

Opsparingen bør naturligvis være privat og frivillig, og uden at Folketinget endnu engang griber ind over for privat opsparing.

Fremskridtspartiet, Christiansborg

WWW.FRP.DK

Det gælder den personlige frihed

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 38

30. oktober 1981

9. årgang

 

 

Den skattefrie bundgrænse foreslås hævet til 60.000 kr. Selve folkepensionen samt en helt pæn ekstraindtægt bliver altså skattefri, og al utryghed omkring skatteansættelser og brevveksling med skattevæsenets Edb-maskiner undgås.

På denne måde kan den enkelte selv bestemme sin livsrytme.

 

De fleste ældre ønsker at blive i deres hjem og i deres vante omgivelser så længe som muligt i stedet for at komme på plejehjem, før det er strengt nødvendigt.

 

Derfor ønsker Fremskridtspartiet, at der skal gives de bedste muligheder for hjemmehjælp til ældre – også fra fredag eftermiddag til mandag morgen. På dette som på andre områder skal gælde klare og enkle regler, som er til at finde ud af.

 

Så kan vi også nøjes med færre folk på kommunekontorerne. Halvdelen af det arbejde, der for eksempel udføres i skatteforvaltningen, er et underskudsforetagende. Med en aldeles overdreven nidkærhed sidder højt betalte embedsfolk og filosoferer over, om kørselsudgifter, forbrug af egne produkter o.s.v., er et par hundrede kroner mere eller mindre. I virkeligheden kan ingen sige, hvilket tal der er det rigtige. Men der spredes angst og usikkerhed til ingen verdens nytte.

 

I de kommuner, hvor Fremskridtspartiet får indflydelse, vil skattevæsensfolkene få besked om at holde sig væk fra principryttersmåsager og kun skride ind, hvor det bevisligt er hævet over enhver tvivl, at der er noget virkelig væsentligt forkert i selvangivelsen.

 

I det hele vil den kommunale forvaltning blive langt mere ømskindet end hidtil med at rutte med borgernes penge i de tilfælde, hvor Fremskridtspartiet sikres udvalgsformandsposten. Med hertil skal oftest bruges mindst 4 liste Z-mandater i de mindre kommuner og 5-6 i de noget større.

 

Hvad gammelpartierne ødelægger for jer med deres meningsløshed på Christiansborg, skulle kommunerne gerne spare jer for igen. Det sker kun, hvis i også får naboen, kollegaen og svigerinden og alle de andre hen at sætte kryds ved Z den 17. november.

 

De store skatter skyldes, at de gamle partier har spredt sig ud over alle de bredder med, hvad de lader stat og kommune betale for. Teaterbilletter, Roskilde Universitet, 198.000 kr. årligt til et arbejdsløst ægtepar, bistand til Cuba og Angola o.s.v. Men hvorfor ikke lade den enkelte selv bestemme, hvilke smukke formål han vil støtte med sin egen indtægt?

 

Vi har derfor først og fremmest brug for, at det offentlige blander sig udenom langt mere. Og det, som virkelig er fælles opgaver, skal løses ordentligt. Derfor slås Fremskridtspartiet for at bruge flere midler endnu på bedre sygehuse og på at sikre de ældre.

 

Efter en rimelig overgangsperiode skal der udbetales ens offentlig pension til alle. Uanset om man har været privat eller offentlig beskæftiget i de aktive år. I første omgang stiler Fremskridtspartiet imod, at pensionen skal være 39.600 kr. for enlige og det dobbelte for ægtepar. Fra og med 1983 vil beløbet kunne forhøjes væsentligt, hvis Fremskridtspartiet får så stor indflydelse, at oprydningen er skredet rimeligt frem efter det modbydelige kæmperoderi, som er efterladenskaberne efter de socialdemokratiske regeringer.

 

Mogens Glistrup

www.frp.dk

 

Læs også: Indkomstskatten afvikles over 6-7 år:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/18/indkomstskatten-afvikles-over-6-7-ar/

-

Læs også: Glistrup om Glistrup-sagen:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/de-fortiede-skandalers-sag/

Der er få, der tør, hvor andre tier

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 31
09. december 1983
Årgang 11

Der er få, der tør, hvor andre tier

Der har i pressen været indlæg om frygten for at klage over forhold, der burde rettes på hospitalerne. Hvis der blev klaget, ville forholdene ikke blive ændret, men alverdens andre ulykker ville ramme den arme synder, der havde klaget

Det er et helt normalt billede af et samfund, hvor den personlige frihed er blevet solgt til kollektivisterne. Det er tragi-komisk, at nu rammer det også forkæmperne for den socialistiske, totalitære stat. Det er symptomer på en styreform, vi kender fra østlandene, hvor der bygges mure for at holde folk inde, og angiveri medborgerne imellem er daglig kost. Problemerne er præcis de samme, har vi jo set, hvis man klager over skattevæsenets behandling af borgerne, eller hvis man overhovedet klager over myndighedernes adfærd. Ethvert angreb bliver besvaret med nye overgreb.

Når fremskridtsfolk har fremført disse synspunkter, er de blevet overhørt, men når socialister, der selv har umyndiggjort befolkningen, fremfører protester mod overgreb, så skyldes det nedskæringer. Nej, det er blot et udtryk for, hvordan et samfund, der ledes af bureaukrater, ser på befolkningen. Tjenerne er blevet herrer, og befolkningen er blevet trælle i et ufrit land.

Ole Maisted

WWW.FRP.DK

Censor Camre spiller ud: Klar med censur mod hybridnet-programmer

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr.04
25. januar 1985
Årgang 13

Censor Camre spiller ud: Klar med censur mod hybridnet-programmer

Da hverken Kanal 2 eller Week-End TV er statskontrolleret må de ikke transmitteres gennem hybridnettet, mener Socialdemokratiets Mogens Camre

“En nødvendig teknologisk udvikling frem mod informationssamfundet”. “Til gavn for forbrugernes frie valg”.

Det var nogle af de mange smukke ord, der fulgte i kølvandet på regeringspartiernes (V, C, CD og KrF, red) og Socialdemokratiets forbrødring om milliardprojektet: Hybridnet.

Det med “forbrugernes frie valg” holdt nu ikke længe. Næppe var skandaleaftalen nemlig underskrevet, før socialdemokrati-vidunderbarnet, Mogens Camre (i dag medlem af Dansk Folkeparti, red), havde nedsat sig selv som enevældig censurinstans. Camre skal nok afgøre, hvor langt “forbrugernes frie valg” skal strækkes.

Og det kommer eksempelvis ikke til at strække til hverken Otto Baron Reedtz-Thotts “Kanal 2″ eller Nordisk Films “Week-End TV”. Intet af de to selskabers programmer er efter Camres opfattelse nemlig fine – læs kulturelle og/eller venstresnoede – nok til, at de kan tillades transmission gennem det seks milliarder kroner (i første omgang!) dyre hybridnet.

Det lod Mogens Camre offentligheden klart forstå allerede dagen efter Schlüters (C) og Anker Jørgensens (A) enighed om gigantinvesteringen.

Magtfuld position
Og Mogens Camre har noget at have sine censur-visioner i. Dels er han medlem af de i denne forbindelse magtfulde folketingsudvalg, finansudvalget og trafikudvalget, hvor al erfaring tilsiger det ikke bliver overvældende vanskeligt for censor Camre, at finde ligesindede. Dels – og endnu mere fatalt – har Camre endnu større magt i kraft af pamperbenet som bestyrelsesformand for Kjøbenhavns Telefon-Aktieselskab. Og det er just telefonselskaberne, der efter planerne skal opbygge og drive hybridnettet.

Til Berlingske Tidende siger censor Camre: “Efter min mening er vi i den situation, hvor nogle smarte folk er ved at overtage et kommende TV-2. Det vil jeg ikke være med til alene af den grund, at deres virke sker uden offentlig indsigt af nogen art. Man skal ikke tro, at det at sende TV bliver fri næring på lige fod med at sælge grøntsager”.

Se, da talte en ægte socialist!

Meningscensur
Der er selvsagt tale om usmagelig og uacceptabel meningscensur, hvis Camre og hans ligesindede får held med at forbyde, at folk i f.eks. Frederikshavn, Ikast og Tønder, gennem “forbrugernes frie valg”, får mulighed for at se eksempelvis ” Week-End TV” og “Kanal 2″.

Camre er også ude i det rene hykleri al den stund hans parti forlængst har indført deres eget TV-2. Det er sket gennem udsendelse af centralt producerede programmer til A-pressens og Socialdemokratiets sendere ud over landet.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Borgernes retsstilling skal styrkes i sager mod det offentlige

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 02
Februar 1997
Årgang 25

Borgernes retsstilling skal styrkes i sager mod det offentlige

Med det formål at styrke borgernes retsstilling markant over for det offentlige fremsætter Fremskridtspartiet nu i Folketinget et beslutningsforslag, der indeholder fire hovedelementer:

1. Adgangen for borgerne for at opnå fri proces i sager mod det offentlige skal lempes.

2. Borgeren skal have fuld dækning for sagsomkostningerne, når borgeren vinder sagen mod det offentlige.

3. Vinder en borger en sag over det offentlige, skal det offentlige ikke anke sager, der er vundet af borgeren ved lavere retsinstans.

4. Borgeren skal ydes kompensation for relevante økonomiske tab, der er lidt som følge af sagsbehandlingstid, når det er det offentlige, der har anlagt sagen.

- Med titlen “Klag din sag” har DR-TV netop startet en udsendelsesrække, der fortæller om, hvordan borgere har fået ret over for det offentlige, siger næstformanden i Folketingets miljøudvalg, Aage Brusgaard og fortsætter:

- Den første udsendelse drejede sig om en borger, der efter seks år mod det offentlige bevarede retten til at dyrke sin mark. Embedsmændene mente ikke hun havde retten, men den endelige afgørelse viste noget andet. Det offentlige blev sat på plads.

Men det er ikke alle, der har kræfter til at føre årelange kampe mod systemet. Alt for mange gange opgiver borgerne. De kan ganske enkelt ikke overskue tingene i sager mod det offentlige, der jo ikke har nogen problemer med penge, juridisk assistance eller med tiden. Det skal der gøres effektivt op med. Derfor skal borgernes retsstilling sikres langt bedre end i dag. Det er det Fremskridtspartiet med forslaget lægger op til, siger Aage Brusgaard.

Pressemeddelse fra:
Aage Brusgaard, MF, Fremskridtspartiet og næstformand i Folketingets miljøudvalg

WWW.FRP.DK

Auken fører ideologisk kamp – samråd om dåseforbud

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 05
Maj 1996
Årgang 24

Auken fører ideologisk kamp – samråd om dåseforbud

Nu må miljøministerens (Svend Auken, A, red.) ideologiske kamp mod øl og sodavand på dåse høre op. Ministeren har ingen saglige begrundelser for at opretholde forbuddet, og han må nu forklare sin indædte modstand i et samråd i Folketingets miljøudvalg, siger næstformanden i Folketingets miljøudvalg, Fremskridtspartiets miljøpolitiske ordfører, Aage Brusgaard.

- Svenske undersøgelser viser med al tydelighed, at der er store fordele for miljøet ved at tillade vand og øl på dåse. Således er genbrugsprocenten næsten 100, og de svenske erfaringer viser, at der kun i et yderst begrænset omfang bliver smidt dåser i naturen. Det kan man ikke just sige, er erfaringen med flasker.

De svenske erfaringer er så gode, at ministeren må tage sin holdning op til revision. Der er nemlig ingen saglige begrundelser for at opretholde dåseforbuddet. Det er en ideologisk kamp ministeren udkæmper, og den er han dømt til at tabe. Omvendt passer det udmærket til Socialdemokratiets ideologi om, at staten ved, hvad der er bedst for borgerne.

Fremskridtspartiet vil have ophævet forbuddet, så den enkelte forbruger frit kan vælge, om man vil købe øl på dåse eller i flaske. I dag kan man jo også vælge om man vil købe mælk i karton eller plastic. Vi vil have sikret forbrugernes frie valg, og have fjernet dette formynderiske element fra det statsstyrede samfund, som regeringen (A, B og CD, red.) ynder, slutter Aage Brusgaard.

Under samrådet med miljøministeren vil Aage Brusgaard blandt andet have svar på, hvorledes ministeren forholder sig til de svenske undersøgelser, og om han ikke mener det er konkurrenceforvriddende i forhold til EU.

Pressemeddelse fra:
Aage Brusgaard, miljøpolitisk ordfører

WWW.FRP.DK

Afskaf statslig partistøtte

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 11 / December 1991 / 19. årgang

 

                            Afskaf statslig partistøtte

 

Det er da glædeligt, at Venstres Ivar Hansen omsider er kommet til fornuft, og nu vil afskaffe den statslige partistøtte, siger Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard, og bebuder samtidigt et forslag i Folketinget om, at afskaffe den statslige partistøtte hurtigst muligt.

 

Da forslaget blev vedtaget i december 1986 var Fremskridtspartiet sammen med VS de eneste, der stemte imod.

 

Skatteyderne bør ikke tvinges til at bidrage til de politiske partier. Politik er drevet af idealisme og ikke et ønske om at tage penge fra de svage i samfundet for blot at give dem til sig selv.

 

Det bør være idéerne, der driver politikken, mener Aage Brusgaard.

 

Medlemmernes støtte til partierne er afgjort det vigtigste for politikkens gennemførelse. Selve idéen om, at give statslig støtte til de politiske partier bygger på den samme forkvaklede holdning til demokratiet som hele det socialdemokratiske velfærdssamfund: At nogle har mere ret til goderne end andre.

 

Lad selv vælgerne vælge, hvem de ønsker at støtte gennem frivillige bidrag og befri borgerne for de urimelige skattebyrder som følge af politikernes berigelsestrang, udtaler Fremskridtspartiets gruppeformand, Aage Brusgaard.

 

Pressemeddelelse fra Fremskridtspartiets gruppeformand

Aage Brusgaard

www.frp.dk

 

Læs også: Medlemsflugt fra V og C i protest mod MF´ernes grådighed:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/medlemsflugt-fra-venstre-og-konservative-i-protest-mod-mf%c2%b4ernes-gradighed/

Læs også: Nye millioner til partierne:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/12/nye-millioner-til-partierne/

50 år med menneskerettighederne

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 01
Januar 1999
Årgang 27

50 år med menneskerettighederne

Før jul fejredes med pomp og pragt 50-året for menneskerettighedserklæringen. En god sag, som det kan være svært at være imod. Og alligevel bør især Fremskridtsfolk rynke brynene af alt for megen snak om menneskerettigheder. Det er socialisme ad bagdøren.

Frihedsrettigheder er ikke det samme som menneskerettigheder. Frihedsrettighederne bør vi kæmpe for til sidste mand og kvinde. Frihedsrettighederne findes i Grundlovens kapitel 8. Det er al det, der handler om den private ejendomsret, ytringsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed o.s.v.

Men FN´s menneskerettighedserklæring fra 1948 handler om meget mere end det. For FN´s menneskerettighedserklæring handler om meget mere og andet end frihed.

Grundloven indeholder frihedsrettigheder, fordi de som formål har at garantere individets frihed. De etablerer politikfrie zoner, hvor den enkeltes selvbestemmelse er suveræn.

Menneskerettighederne adskiller sig mærkbart fra frihedsrettighederne. For frihedsrettighederne beskytter mod overgreb og sikrer friheden, mens mange af de moderne menneskerettigheder i princippet og i praksis betyder overgreb, regereri og statsindgriben.

Menneskerettighederne handler mest om stærkt moralsk prægede forestillinger om, hvad der er et godt menneskeliv, menneskelig værdighed etc. Groft sagt kan det være svært at skelne et basalt menneskeligt behov fra en menneskeret. For 15-20 år siden var de mest højtråbende i politik mest venstreorienterede og de råbte op om socialisme og mere statslig regulering. I dag formuleres den samme politik med helt andre ord. Ingen erklærer sig for kommunister i dag, men som menneskerettighedsforkæmpere. Før hed det revolution, nu hedder det menneskeret, men funktionen er den samme: Undermineringen af det danske samfund ved at karakterisere det som undertrykkende, diskriminerende og racistisk.

FN har af alle lande ofte kritiseret staten Israel for brud på menneskerettighederne. Det viser mere end noget andet, hvorledes menneskerettighederne blot udgør et brækjern for de politiske ideologier til at få deres egen politik igennem. Når et solidt parlamentarisk demokrati og åbent samfund som Israel kritiseres af FN, mens PLO anerkendes selvom deres målsætning i årtier har været at udslette Israel fra landkortet, ja, så ser vi hykleriet. Ligesom Pinochet arresteres i London, mens Fidel Castro får lov til at gå frit omkring og slagte cubanere.

Det meningsløse ved menneskerettighederne forstået som et samlet og ukrænkeligt hele er, at der er kommet alt for meget med. De eneste menigsfulde menneskerettigheder er de klassiske frihedsrettigheder, så som den private ejendomsret, ytringsfrihed, foreningsfrihed, religionsfrihed etc. Disse lader sig nemlig universalisere, d.v.s., at de kan gøres gældende for alle uden modifikation. Frihedsrettighederne forpligter nemlig ikke nogen til at gøre noget positivt, men alene forpligtiger de til at afholde sig fra at gøre noget. Når jeg sover i min seng, krænker jeg ingens frihedsrettighed.

Modsat forholder det sig med mange menneskerettigheder, nemlig alle dem, som kaldes sociale og økonomiske rettigheder. De forpligter den enkelte til at gøre noget bestemt. Ret til en bolig, ret til forsørgelse, ret til et arbejde, ret til tryghed og varme etc. forpligter i princippet alle andre til at sørge for, at folks rettigheder kan blive tilfredsstillet. Så bliver jeg uretfærdig ved at nyde min søvn, hvis andre er hjemløse, sultne, arbejdsløse etc.

Min passivitet kan bidrage til at undertrykke andres sociale rettigheder. Derimod er min passivitet en garanti for, at jeg ikke undertrykker andres frihedsrettigheder. Alle kan ikke få opfyldt deres sociale rettigheder på samme tid. Hvis alle menneskene satte sig ned og sagde: Jeg har ret til mad, så ville ingen af menneskene få deres “ret” opfyldt.

Sociale rettigheder kan aldrig gøres universelt gældende. De vil altid være krævende overfor dem, som undlader alene at lade deres liv bero på menneskerettigheder.

Hvis hr. Jensen har ret til en bolig, så betyder det i sin konsekvens, at alle dem, der selv har sørget for at erhverve sig noget at bo i, også skal sørge for hr. Jensens husly. Det samme gælder, når fru Pedersen har ret til et arbejde. Så skal den resterende befolkning, som selv har skaffet sig et udkomme, efter egen endt arbejdstid i princippet også skal sørge for, at fru Pedersen kan få et arbejde.

Sagt med andre ord betyder sociale og økonomiske rettigheder i virkeligheden tvang overfor andre mennesker, nemlig alle de mennesker, som selv sørger for deres udkommende. Hvis vi som tankeeksperiment antager, at alle danskere minus mig løser deres boligproblem selv, f.eks. ved at købe eller leje lejlighed eller parcelhus, så står jeg jeg dér tilbage med min “ret” til en bolig. Hvis så min “ret” til en bolig skal opfyldes, indebærer det i virkeligheden tvang overfor de mennesker, der vælger selv at tilfredsstille deres behov uanset menneskerettighedserklæringen. Så skal de mennesker, der udover at bruge en stor del af deres indkomst på egen bolig, også bidrage til at andre, som har en erklæret menneskeret dertil, skal have en bolig.

Politisk og ideologisk kan man argumentere for, at det bør være en offentlig opgave at skabe beskæftigelsesprojekter, sørge for at alle har tag over hovedet, have et offentligt forsørgelsesvæsen etc. Det har været traditionel socialistisk eller socialdemokratisk politik gennem 100 år. Men når det indskrives i en menneskerettighedserklæring, og som tilmed gøres hellig og urørlig, som om den var hævet over politik, moraliseres politikken.

Det kan derfor heller ikke undre, at når menneskerettighederne udvikles fra de klassiske frihedsrettigheder til de luftige og velmenende menneskerettigheder, som vi kender fra FN, så bliver konsekvensen ikke frihed, men et slags menneskerettighedsdiktatur.

I dag bruges menneskerettighederne til at tryne og kujonere den danske befolkning. Da Danmark stemte ja til Amsterdam-traktaten, afgav Danmark suverænitet med hensyn til menneskerettighederne. Det tænkte ingen på den gang, for alle de etablerede partier opfatter menneskerettighederne som mere hellige end paven, men det betyder i praksis i dag, at EU-kommissionen kan blande sig i tilfælde af diskrimination i det danske samfund. Og da der stort set ikke er nogen grænser for, hvad der kan opfattes som diskriminerende adfærd og holdninger, betyder den ukritiske accept af menneskerettighederne at udskrive en blanko-check til statsindgriben. Og det er svært at modsætte sig dem, der fører sig frem med ædle hensigter.

WWW.FRP.DK

Pia svigter Igen!

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 9 / September 2000 / 28. årgang

Pia svigter Igen!

Nu svigter Pia Kjærsgaard igen sine vælgere. Til trods for, at hun blev valgt på løfter om at arbejde for skattelettelser og mindre union, lader hun atter sine vælgere i stikken i forsøget på at skaffe sig personlig vinding.

Den eneste reelle garant for forbedring af forholdene for den “lille mand” er Fremskridtspartiet.

Kun èt parti

Afskaffelsen af indkomstskatten og en begrænsning af unionsideerne i EU, er den eneste rigtige løsning på danskernes problemer. Der findes i dag kun èt parti, der vil afskaffe verdens højeste skattetryk, og det er Fremskridtspartiet. Fremskridtspartiet vil aldrig svigte sine vælgere for ministertaburetter eller ønske om at komme med i det “pæne Selskab”. Derfor er det vigtigt, at alle vælgere, der vil begrænse et af verdens højeste skattetryk, sikrer, at Fremskridtspartiet også ved næste folketingsvalg er en mulighed på stemmesedlen. Enhver der støtter demokratiet, bør derfor underskrive en vælgererklæring for Fremskridtspartiet.

Pressemeddelelse fra: Åge Brusgaard

www.frp.dk

Læs også: Meningsmålingerne var klart udtryk for propaganda: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/23/meningsmalingerne-var-klart-udtryk-for-propaganda/

Læs også: Pia og eksklusionerne: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/24/pia-og-eksklusionerne/

Læs også: Pia Kjærsgaard tabte stort: http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/16/pia-kj%c3%a6rsgaard-tabte-stort/