Efterløn

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 5

5. februar 1982

10. årgang

 

Efterløn

 

Århundredets succes eller fiasko

Da “efterløn” første gang var fremme, var der ikke flertal i Folketinget. Men det blev et led i “Marienborg-handelen”, da SV-regeringen blev dannet. Man bør således huske, at partiet Venstre har ansvaret for denne “velsignelse” for den arbejdende befolkning, dersom det er en velsignelse.

 

Helt forkert hypotese

Da lovforslaget blev behandlet, gik prognosen ud på, at ca. 17.000 ville tage imod tilbuddet om at gå på “efterløn”. Men som så mange andre fejlberegninger foretaget af den socialdemokratiske regering og dens embedsmænd, som står fadder til forslaget, viste det sig hurtigt, at det var en af de mest forkerte beregninger, der nogensinde er lavet.

 

Der er i dag ikke 17.000, men 70.000 på “efterløn”.

 

De økonomiske konsekvenser

Man regnede dengang med en ny statsudgift på godt en milliard. Men statens udgift blev i 1981 noget over 4 milliarder, og i 1982 regner statsbudgettet med næsten 5 milliarder. – Det er altså ikke længere småpenge, det drejer sig om. Dette kæmpemæssige beløb til trods for, at arbejdsgivere og lønmodtagere hele tiden har betalt til ordningen, dog et forholdsvis beskedent beløb på baggrund af de helt forkerte beregninger på 17.000 på “efterløn”.

 

Men i lovteksten stod, at loven skulle tages op til revision efter 3 år.

 

Lovændring

Det sker nu. På Folketingets bord ligger et lovforslag, der ganske enkelt går ud på, at virksomhederne fremover skal betale et tilskud til “efterløn” på kr. 890,- pr. arbejdsplads pr. år. Samtidig forhøjes lønmodtagernes bidrag op til kr. 1.023,-. Men hvor skal lønmodtagerne hente disse penge fra andre steder end hos deres arbejdsgivere? Enhver fordyrende genistreg, regeringen finder på, belaster arbejdsmarkedet med nye lønkrav. Man kan således meget enkelt og realistisk sige, at hver dansk arbejdsplads belastes med kr. 890,- + kr. 1.023,- eller i alt kr. 1.913,-. Lægger man hertil den fuldstændige idiotiske forhøjelse af ATP til 1.164,- pr. helårsbeskæftiget belaster alene disse to poster en arbejdsplads med kr. 3.077,-.

 

Erhvervsvenlig politik?

Statsministeren (Anker Jørgensen, A, red) i sin åbningstale – og senere alle hans følgesvende – taler op og ned af stolper om at føre en erhvervsvenlig politik.

 

Ved regeringen og Socialdemokratiet i det hele taget, hvad erhvervsvenlig politik er?

De bilder befolkningen ind, at de er noget så erhvervsvenlige, fordi de giver tilskud til alt mellem himmel og jord, arbejdsgivertilskud for at tage langtidsledige, energibesparelse, isolering, produktudvikling, konkurrenceforvridende egnsudvikling o.s.v., i alt “erhvervsvenlige” tilskud på 5,1 milliard.

 

Men det er jo direkte sørgeligt, at man har gjort erhvervslivet så svagt, at det ikke kan klare sig selv, fordi man i den anden ende forhøjer selskabsskatter, formueskatter o.s.v.

 

Ser man lidt kritisk på fordelingen af de mange penge, er det de svage, man holder liv i og lader de sunde passe sig selv under stadig hårdere betingelser.

 

Fremskridtspartiet ikke bare tror, men ved, at erhvervsvenlig politik alene er at skåne virksomhederne for fordyrende omkostninger og hårde skatter. – Belastningen med “efterløn” og ATP er derfor det stik modsatte af erhvervsvenlig politik. Erhvervslivet får jo absolut intet til gengæld – kun en konstatering af, at det er nødvendigt at sætte priserne op.

 

Bagsiden af medaljen

Når man “lokker” 70.000 på “efterløn” og forventer en stigning til i alt 85.000 mener jeg det bogstaveligt, når jeg siger lokker. – Man har nemlig glemt at fortælle, at efterlønsmodtagerne efter 3 år er nede på 60 % af udgangsbeløbet. Det vil sige, at en lønmodtager, der går på efterløn som 60-årig, fra 63-67 år skal klare sig for 60 % – antagelig efter de nuværende tal max. ca. 54.000,- kr. pr. år, – og han eller hun ligger da nøjagtig dér, hvor de stadig betaler skat, men ikke kan få en lang række sociale ydelser, som de kan redde sig som folkepensionister.

 

Det er således ikke engang en menneskevenlig ordning. Og ingen skal bilde mig ind, at 70.000 er nedslidte. Der er måske 10.000, der med rimelighed skulle på førtidspension.

 

Det viser sig da også, at masser af 60-årige alvorligt fortryder, at de er gået ud af arbejdsmarkedet så tidligt. – Og de kan faktisk aldrig komme tilbage med den nuværende arbejdsløshed. Hvorfor tror man, at så mange udnytter retten til 200 timers arbejde om året eller styrter rundt og laver “sort” arbejde. Fordi de ikke fejler noget og keder sig grusomt. Det er socialistisk politik.

 

Succes eller fiasko?

Arbejdsministeren (Svend Auken, A, red)) og ligesindede ser så primitivt på det, at det er lykkedes at skaffe 70.000 væk fra køen af arbejdsløse. Og han er ligeglad med, at arbejdsmarkedet ikke alene skal betale, men også undvære masser af dygtige og erfarne 60-årige formænd, “sjakbejdser” o.s.v.

 

Jeg er dybt uenig med arbejdsministeren og kalder det århundredets fiasko for det erhvervsliv, vi skal leve af.

 

Sociallov

Det er jo i virkeligheden en sociallov, der her er tale om. – Den har intet med normal arbejdsmarkedspolitik at gøre. Arbejdsmarkedspolitik – om man ellers har forstået noget af det – går ud på at fastsætte lønninger og regler, som gør erhvervslivet mest muligt konkurrencedygtigt og samtidig sørger for rimeligt gode arbejdsforhold og en fornuftig løn, der svarer til arbejdsindsatsen.

 

J. D. Lawaetz

www.frp.dk

Læs også: Det sku´ være så godt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku%c2%b4-v%c3%a6re-sa-godt/

 

Læs også: Skattefri statsstyring:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/03/20/skattefri-statsstyring/

 

Læs også: Velfærd frem for vanvid:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/