Arne Melchior har haft personlig vinding

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 27 / 22. august 1986 / 14. årgang

 

Arne Melchior har haft personlig vinding

 

Den tidligere trafikministers økonomiske manipulationer med skatteborgernes penge var langt mere belastende end Ritts vilde ridt på Ritz

 

Usympatisk.

 

Sådan karakteriserede Fremskridtspartiets statsrevisor, Henrik Warburg, Arne Melchiors (CD) økonomiske fiksfakserier med skatteydermidler i Trafikministeriet.

 

Henrik Warburg har mange års erfaring som politisk udpeget statsrevisor og er så højt estimeret, at han i dag beklæder formandsposten i statsrevisoratet. Her er hans medrevisorer, alle udpeget af Folketingets partier, Hagen Hagensen fra de konservative, socialdemokraterne Ritt Bjerregaard og Kristian Albertsen, Ivar Hansen, Venstre, samt Bjørn Poulsen fra SF.

 

Om Melchior-skandalen sagde Henrik Warburg: Der ligger så megen personlig vinding i den, og selv om beløbene er små, gør det sagen usympatisk. Set ud fra finanslovens store tal er beløbene selvfølgelig små. Men der er for mange af dem, og når de bliver lagt sammen danner de en mosaik, som er uacceptabel.

 

En almindelig privat borger ville uden tøven få skattevæsenet i hælene, hvis han havde handlet på samme måde. Når jeg ser på de bilag, som Melchior har givet for repræsentation i hjemmet, er jeg helt sikker på, at skattevæsenet aldrig ville have anerkendt tilsvarende for private næringsdrivende. Det er helt sikkert. Og der må da i det mindste gælde de samme regler for en minister som for almindelige borgere.

 

Det er for dårligt af en minister at føre sit embede på den måde, sagde Henrik Warburg og understregede overfor Morgenavisen Jyllands-Posten, at det særligt belastende var sammenblandingen af Arne Melchiors private økonomi med statens finanser.

 

Høj cigarføring

Foruden sin 60-års fødselsdagsfest til over 36.000 kroner, har storrygeren Melchior – der ynder høj cigarføring – så rigeligt også kunnet få dækket sit tobaksforbrug uden at skulle have hånden i egen pung. Alene i 1985 løb Trafikministeriets indkøb af tobaksvarer op omkring 50.000 kroner!

 

Ved sin tiltrædelse trøstede Melchior for åben Tv-skærm de ansatte i ministeriet med, at han ikke ville opholde sig meget på kontoret. Det løfte holdt han. Omkring 50 kostbare og overflødige udlandsrejser nåede han at foretage i løbet af ca. 3 år.

 

Foighels eksempel

Arne Melchiors mange privatøkonomiske jongleringsfiduser med offentlige midler leder tankerne hen på de forhold, der i sommeren 1984 blev afdækket omkring kollegaen Isi Foighel (C). (FREMSKRIDT nr. 29-84).

 

Også skatte- og afgiftsministeren er nemlig en sand mester i at holde hænderne fra egne lommer. Lettere glider det, når det er skatteborgernes, der skal gramses i. Således lod Foighel skatteyderne betale fødselsdagsgave til sin broder, værtindegaver, blomsterbuketter i læssevis, samt mere eller mindre familiære middage på Hotel King David i Jerusalem og Hotel Sheraton Tel Aviv, hvor ministerens datters og svigersøns nyfødte skulle fejres. 750,00 kroner fik tjeneren på Hotel King David i drikkepenge. Foighel kan nemlig godt være rundhåndet, blot det ikke skal ske for egne midler. End ikke indkøb af en beskeden æske tændstikker lader han finansiere fra egen lomme. Regningen sendes videre til statskassen.

 

Jo d’herrer Melchior og Foighel har været et par yndige repræsentanter for Schlüters (C) ”spare”-regering (V, C, CD og KrF, red.).

 

Melchior måtte gå, afgifts-Foighel trækkes vi fortsat med.

 

Hold stien ren

Alle, der disponerer over betroede midler bør holde deres sti hundrede procent ren og udvise respekt for skatteydernes penge. Et postbud eller en jernbanefunktionær under Melchiors tidligere ministerium ville sandsynligvis blive afskediget omgående, hvis han glemte at afregne nogle få hundrede kroner, siger Helge Dohrmann (Z) i en kommentar til ministerskandalen.

 

Selv om Melchior i fremtiden muligvis kommer til at betale en del af sine cigarer selv, kommer han ikke til at suge på labben. Nogle embedsmænd bliver afskediget i unåde og uden pension. Det gælder ikke en minister, som har lånt af kassen. Derfor kan jonglør-Melchior roligt se fremtiden i møde. Skatteyderne sørger uretfærdigt godt for ham. Foruden lønnen som folketingsmedlem på ca. 220.000 kr., og som stiger 70.000 kr. til oktober, kan han i de kommende to år også hæve “ventepenge”, som er på omkring 236.000 kr. I alt altså en skatteyderbetalt årsindkomst på godt 458.000 kr.

 

Og når vælgerne engang – og det sker snart! – smider ham ud af Folketinget, er han sikret livsvarig pension.

 

Jo, Fanden hytter sine ….

 

g-mand

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Mimi Jakobsen: Skatteyderne betalte 40.000 kr. til min sommerrejse:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/kultur-mimi-ma-bekende-skatteyderne-betalte-40000-kr-til-min-sommerrejse-til-usa/

Læs også: Udenrigsministren skal stå skoleret i finansministeriet:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/26/udenrigsministeren-skal-sta-skoleret-i-finansudvalget/

Læs også: De gnaver ben for 20 mil. kroner om året:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/25/de-gnaver-ben-for-20-mill-kr-om-aret/

190 millioner skattekroner fejlinvesteret

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 3 / 23. januar 1981 / 9. årgang

190 millioner skattekroner fejlinvesteret

Radiorådet har det fulde ansvar for en ansvarsløs anbringelse af 190 millioner kroner i apparatur og bygninger, man ikke kan bruge. Det siger venstremanden, næstformand for Radiorådet Jørgen Kleener. Det havde været mere ærligt og korrekt, hvis venstremanden havde sagt, at det var et flertal i Radiorådet inklusiv Venstre, der havde ansvaret for stigningen i de offentlige udgifter. Det er endnu et bevis på, at det er beklageligt, at Danmarks Radio/TV er udenfor Folketingets kontrol.

Dette statsmonopol, der stort set varetager magthavernes interesser og driver selvstændig politisk virksomhed af venstreorienteret observans, trænger i den grad til konkurrence fra et frit TV og en fri radio.

Havde det været en privat virksomhed, der havde brugt virksomhedens overskud til at investere i bygninger og apparatur, den ikke kunne bruge og samtidig havde belastet driftsbudgettet med en renteudgift på 38 millioner kroner, havde virksomhedens direktør næppe overlevet den førstkomne generalforsamling. Det er pudsigt nok, at Danmarks røde radio klager over sortseere, når den samtidig viser, at den er parat til at smide et overskud ud af vinduet.

Det er også bemærkelsesværdigt, at det overhovedet ikke er faldet Radiorådets flertal ind, at et overskud kunne anvendes til at nedsætte licensen.

Det er moderne med hvidbøger – som f.eks. om B & W. Mon ikke kulturministeren (Lise Østergaard, A, red) skulle udarbejde et par stykker om Danmarks Radio og dets leverandører!

Ole Maisted

WWW.FRP.DK

42.000 kroner for nyt gulv

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 1 / 9. januar 1981 / 9. årgang

42.000 kroner for nyt gulv

Håndværkerne nåede det. Lillejuleaften stod K. B. Andersens kontor på Christiansborg færdigt. Formentlig verdens dyreste gulv var poleret og blankt og en fryd for øjet. Cubansk mahogni fra vennerne i den caribiske havbugt var blevet importeret, behandlet og med største håndværksmæssige dygtighed lagt på gulvet i K. B. Andersens kontor.

Prisen er ca. 600 kr. pr. m2. K. B. Andersen bor jo ikke under små forhold. Der er 70m2, hvilket giver en pris på 42.000 kr. End ikke de kongelige slotte i Danmark kan præstere et så smukt gulv. Mon ikke de mange socialdemokratiske vælgere fro hovedstadsområdet med interesse, når de besøger Folketinget, vil bede om at få lov til at se ikke alene K. B. Andersens gulv men også det smukt udstyrede kontor. De mange socialdemokratiske folkepensionister fra Nørrebro og Vesterbro her kan glæde sig over, at deres folkevalgte politikere kan tilbringe deres travle arbejdsdag under værdige forhold.

Kjeld Olesens nye kontor

Som bekendt er Udenrigsministeriet flyttet ind i det stærkt omdiskuterede kontorkompleks på Asiatisk Plads ved Knippels Bro. Kjeld Olesen er imidlertid blevet træt af omgivelserne – nybyggeri har jo heller ikke altid det miljø, der kan være allerbehageligst at arbejde i. Kjeld Olesen har derfor besluttet sig til at flytte ind i den fredede bygning i Strandgade, Philip de Langes Palæ. Bygningen er ved at være klar til brug efter en lille restaurering som har kostet 61/2Million kroner.

Udenrigsministerens kontor vil desværre næppe blive åbnet for offentligheden. Her ville ellers Socialdemokratiets vælgere kunne glæde sig over, at endnu én af partiets ministre bor smukt. Kontoret fremtræder som et højloftet, velbelyst og smukt proportioneret rum. Mellem vinduerne i gavlvæggen findes en buet ovnniche beklædt med norsk marmor. Desværre var den oprindelige, originale kakkelovn i tidens løb gået til, men det er lykkedes for Udenrigsministeriets utrættelige embedsmænd at finde en ligeså smuk på Frederiksborg, og den bliver nu opstillet i stedet. Ovnen er udsmykket med portrætrelieffer af Frederik den femte og hans dronning.

Socialdemokratisk luksus

Disse to socialdemokratiske ministres kontorer føjer sig smukt ind i billedet af socialdemokratiske, politiske ledere der komplet har glemt, at deres opgave i første række må være at værne om de svage i samfundet.

Den luksus, som Socialdemokratiets ledere omgiver sig med, er i skrigende modsætning til mange af dets vælgeres daglige levevilkår. Hvorledes de socialdemokratiske vælgerforeninger i det lange løb kan acceptere dette, er en gåde.

Youngman

WWW.FRP.DK

Læs også: For hårde ord?: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/27/for-harde-ord/

Læs også: Socialdemokratisk MF´er: 350 kr. til folkepensionister er politisk overbud: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/05/socialdemokratisk-mf%c2%b4er-350-kr-til-folkepensionister-er-politisk-overbud/

Kultur-Mimi må bekende: Skatteyderne betalte 40.000 kr. til min sommerrejse til USA

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 40 / 16. november 1984 / 12. årgang

Kultur-Mimi må bekende:

Skatteyderne betalte 40.000 kr. til min sommerrejse til USA

En hån, at hårdtarbejdende mennesker skal betale til opfyldelse af rejsegale ministres globetrottertrang, mener Pia Kjærsgaard (Z), der endelig har fået svar på et tre måneders gammelt spørgsmål.

Så måtte kulturminister Mimi Stilling Jakobsen gå til bekendelse.

Siden august måned har kulturens administrative overhoved ellers med alle mulige krumspring forsøgt, at snige sig udenom at besvare et ubehageligt spørgsmål fra Fremskridtspartiets Pia Kjærsgaard.

Nu gik den ikke længere. Pia Kjærsgaard satte trumf på og forlangte klar og fuld besked (FREMSKRIDT nr. 38-1984).

Om hun så har fået det – fuld besked – kan kun stats- og rigsrevisionen afgøre til sin tid

Ministerens sommerrejse

Sagen drejer sig om kulturministerens sommerrejse til Los Angeles i juli og august i år. Hvor meget har skatteyderne måtte ryste op med til den, spurgte Pia Kjærsgaard. Og nu, tre måneder efter er det altså endelig lykkedes, at vriste noget som med lidt god vilje kan minde om et regnskab ud af ministeren.

Det ser således ud:

1.     Flybilletter 17.200,00 kr.

2.     Forsikring 710,00 kr.

3.     Hotel m.v. 18.796,95 kr.

4.     Diæter 3.340,42 kr.

5.     Repræsentation 414,52 kr.

Beløbet er afholdt over ministeriets driftsbevillinger, oplyses det. Nem facon at få finansieret sin sommerrejse på. Fru Jakobsen kunne naturligvis ikke selv overkomme at slæbe sine pakkenelliker. Det måtte hun have ministersekretæren til. Det betød en ekstraudgift på 3.340,42 kr. til diæter.

Turen var elegant nok lagt sådan, at den tidsmæssigt faldt sammen med afholdelsen af de olympiske lege.

En hån mod skatteyderne

Trods helt klare løfter fra statsministeren i tiltrædelsestalen for to år siden, er ministrenes rejseaktiviteter under firkløverregeringen (V, C, CD og KrF, red.) steget, så de i dag er større end nogensinde. Det er en hån mod de hårdtarbejdende mennesker, der må aflevere en god bid skatteopkrævede penge af deres løn, for at rejsegale ministre kan få tilfredsstillet deres globetrottertrang.

Opfordringerne til at spare blev lydigt hørt af lønmodtagerne ved forrige overenskomst. Men når regeringen i den grad udvider omkostningerne til ganske overflødige rejser, så er der noget rivende galt.

Flottenheimenmentalitet

Vi lever i en sparetid, hvor enhver må give sit bidrag til sparerunden. Det burde naturligvis i særlig grad gælde landets ministre.

Der er ikke noget at sige til, at regeringen ikke har evnet at bringe balance i økonomien med den flottenheimermentalitet, vi er vidne til.

Respekten for statsministerens tiltrædelsesudtalelser kan efterhånden ligge på et meget lille sted.

Det bør være slut med skatteydernes bidrag til regeringens medlemmers fornøjelsesture, slutter Pia Kjærsgaard.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

Læs også: Frem i lyset med politikernes fradrag: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/21/frem-i-lyset-med-politikernes-fradrag/

Læs også: Nordisk svineri: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/27/nordisk-svineri/

Læs også: Arne Melchior har haft personlig vinding:  http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/arne-melchior-har-haft-personlig-vinding/

1/2 million licenskroner anvendt på DR-ansattes private post

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 22

7. juni 1985

13. årgang

1/2 million licenskroner anvendt på DR-ansattes private post

Det er ikke kun i energiminister Knud Enggaards (V) ministerium, ansatte fristes over evne af let adgang til offentlige midler i form af gratis frimærker og fri frankeringsmaskine.

I monopolet Danmarks Radio er disciplinen “gratis porto, licensbetalerne betaler” flittigt dyrket, og det i et sådant omfang, at formentlig kun en mindre del af de omkring 3.500 ansatte, kan have noget større behov for selv at skulle anvende dele af den rigelige hyre til frimærkekøb.

Licensbetalerne finansierer nemlig DR-medarbejdernes private postforsendelser for en halv million kroner årligt!

At der ikke er tale om “løs og hetzagtig Fremskridtssnak”, men klare og kolde kendsgerninger, afsløres i “Dråben”, Danmarks Radios medarbejderes eget blad.

Og et dyk i frimærkekassen i den størrelsesorden, gør jo rigtignok Dansk Journalistforbund til rene sinker, når det gælder misbrug af offentlige midler.

4 millioner kroner til porto

i 1984 blev monopolinstitutionen Danmarks Radios udgifter til porto ca. 4 millioner kr. Heri er ikke medregnet porto til licensopkrævninger og udsendelse af Undervisningsafdelingens bøger og hæfter.

Af disse fire millioner kr. blev altså omkring en halv million brugt til personalets private post.

Misbruget har været så stort, at det har kunnet registreres, at omkring hver tredje forsendelse, der udgik fra Danmarks Radios postekspedition, var privat. Den store mængde private post blev afsløret ved en ren tilfældighed, fortæller “Dråben”. Et større antal forsendelser blev fejlfrankeret, hvilket betød, at brevene måtte åbnes og lægges i nye kuverter. Det åbenbaredes da, at ca. hvert tredje brev var privat post.

Så store mængder er der normalt ikke tale om. Sandsynligvis er tallet nærmere 5-10 %, med faldende tendens, trøster “Dråben”.

Formaninger

“Man kan synes, at i DR´s regnskab på 1.700 millioner kr. spiller en halv million til private forsendelser – eller hvor meget det nu er – ikke nogen større rolle. Men vi er nødt til at se på alle kategorier af udgifter. Hvis vi ikke holder rimelig disciplin i de mindre ting, så smitter det af i de større. Vi skal bruge vore penge til programmer, ikke til privat porto, siger økonomichef Søren Jacobsen til personalebladet, der også på anden vis formaner medarbejderne til eftertanke og selvstændig indkøb af frimærker m.v. Det hedder således: “Private modtagere af breve, der er skrevet på DR´s papir, lagt i DR´s kuverter og frankeret på DR´s maskiner, må spekulere på, om deres licensmidler også anvendes så lempeligt på andre områder”.

Og det gør de.

Og til januar stiger licensen igen.

g-mand

WWW.FRP.DK

Læs også: Radiorådet skyldig i grov forsømmelighed:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/18/radioradet-skyldig-i-grov-fors%c3%b8mmelighed/

7 år med Anker

Må citeres frit med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 32 / 17. september 1982 / 10. årgang

7 år med Anker

Når firkløver-regeringens (V, C, CD og KrF, red.) ministre er kommet sig over deres nyvundne ministerværdighed, begynder den grå hverdag med at rydde op i Anker Jørgensens (A) fallitbo.
7 år med Anker var mere end nok. Danmark er på randen af en tvangsauktion.

Tallene taler for sig selv.

Da Anker Jørgensen trådte til i 1975 var der 125.000 arbejdsløse. I dag er der 253.000. I 1975 havde vi en gæld til udlandet på 27 milliarder kroner. I dag har vi passeret de 130 milliarder eller mere end 30% af nationalproduktet.

Da Anker kom til var obligationsrenten på 12-13%. I dag er den over 23%. I 1975 var statens underskud 10 milliarder kroner. Nu er vi på vej mod de 74 milliarder.

Uden politiske indgreb har vi en statsgæld i 1984 på 500 milliarder kroner. De 400 milliarder stammer fra omsætning af stats-obligationer. Kurstab og rentebetaling i 1982 udgør alene 24 milliarder kroner. I 1983 vokser det med mindst 16 milliarder kroner.

Man kan ikke bekæmpe arbejdsløsheden som Anker ved at lave syntetiske beskæftigelsesjob. Det står klart i dag.

Firkløver-regeringen må vide, at der ikke længere er brug for lappeløsninger, og de bør indse, at VK-planens besparelser på 14,1 milliarder i 1982 og 15,1 milliarder i 1983 forlængst er passeret af udviklingen.

Efter sin tiltrædelse har firkløver-regeringen barslet med en tiltrædelseserklæring, som hverken er fugl eller fisk, men mere ligner en mellemting mellem en socialdemokratisk håndfæstning og en højtløftende programerklæring. Allerede i starten af tiltrædelses- erklæringen kryber mismodet frem på side 1, hvor man får oplyst: “At få Danmark på fode igen er en kæmpeopgave. Det vil vare adskillige år, før vi er fremme ved målet”.

På den måde helgarderer man sig, hvis firkløveret ikke skulle overleve i det usunde økonomiske klima, som Anker har skabt.

Firkløver-regeringens tiltrædelseserklæring er en tynd kop the. Det er ikke nok at bekæmpe inflationen og øge produktionen med en cirkulæresanering og en frisindet uddannelses- og kulturpolitik, ligesom et medlemskab af De forenede Nationer, Nato, EF og Nordisk Råd ikke er nogen garanti for mindre arbejdsløshed.

Den nye regering skal have en chance til at vise, hvad den duer til, men den skal ikke regne med Fremskridtspartiets ubetingede støtte, hvis den kun er ude på at træde vande.

Knud Lind

www.frp.dk

Læs også: Renteudgiften til udlandet nu 100 millioner kroner om dagen:  http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/10/13/renteudgiften-til-udlandet-nu-100-mill-om-dagen/

Opløsningsretten

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 2 / 22. januar 1974 / 2. årgang

Opløsningsretten

Sålænge vi har haft folkestyre, har statsministeren haft fri adgang til, nårsomhelst, at udskrive folketingsvalg.

Styrken heri er i den sidste snes år blevet mangedoblet af fire årsager:

1) Grundloven af 1953 afskaffede Landstinget og gjorde dermed Folketinget til næsten den eneste indehaver af topmagt.

2) Finanspolitikken og statsmagtens iøvrigt stærkt udvidede magtbeføjelser medfører, at en regering kan opnå kortvarig popularitet gennem en politik, som er katastrofal på lidt længere sigt.

3) De hyppige opinionsudnersøgelsers offentliggørelse indebærer, at en statsminister med større sikkerhed end tidligere kan bedømme, hvornår hans parti står til et godt valg.

4) Den enkelte vælgers fastknytning til et bestemt parti er blevet væsentligt svagere.

Når opløsningsretten er blevet et stærkere våben, betyder det også, at den lettere lader sig bruge i partiegoistiske øjemed til, på et øjebliks-grundlag, at skaffe sig fireårs-magt.

Fremskridtspartiet finder det uheldigt. Vi har derfor foreslået indskrænkninger i Statsministerens frihed til at opløse Folketinget.

Helst burde retten flyttes til et aldeles uvildigt organ. Mest naturlig fremstår i denne henseende den person, hvem Grundlovens ord tillægger opløsningsretten: Dronningen. Danmark har den lykke at kunne forudse i den næste menneskealder som normalt at have et intelligent menneske, som mere end 90% af befolkningen sætter særdeles højt og hvis fuldstændige upartiskhed meget få tvivler om.

For at undgå, at dronningemagten trækkes ned mod sølet, vil det imidlertid være nødvendigt, at alle politiske partier af nogen betydning på forhånd bakkede op om den foreslåede løsning. De andre partier er imidlertid ikke modnede hertil.

Som den næstbedste løsning på problemet foreslog Fremskridtspartiet umiddelbart efter valget en borgfredaftale med partierne om, at den nye regering ikke måtte bruge opløsningsvåbnet uden støtte hertil i Folketinget. Støtten skulle være på mindst 89 medlemmer i tiden frem til 18. december, mindst 88 medlemmer i den følgende uge, mindst 87 i ugen 26. december 1973 – 1. januar 1974 og så fremdeles.

Nu er det jo en dårlig vane hos de andre partier, at hver gang nytænkning foreslås fra Fremskridtspartiet, vrænger de automatisk ad os og siger, at det ikke kan lade sig gøre.

Den helt nye struktur i Folketinget gør det imidlertid særdeles ønskværdigt, at det hurtigst muligt hindres, at det ene af de ti partier – nemlig det, der er kommet til at stille statsministeren – får en kæmpe fordel på de andres bekostning.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Sporerne er skræmmende: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/

Nu må galskaben have en ende

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 1

Januar 1991

19. årgang

 

Nu må galskaben have en ende

 

Fremskridtspartiets finans- og energipolitiske ordfører, Kim Behnke, afviser totalt de nye skattepolitiske overgreb på befolkningen og erhvervslivet i form af energiafgifter, som Socialdemokratiet, De Radikale og SF lægger op til. Kim Behnke siger:

 

- Det er horribelt, at politikere, der ønsker at blive regnet for seriøse, overhovedet tør påstå, at Danmark er et af de få lande i Europa, der ikke har forureningsafgifter, hvorfor De Radikale sammen med Socialdemokratiet og SF ønsker indført en såkaldt CO2-afgift. Danmark er sandsynligvis i forvejen det land i verden, der har den hårdeste beskatning på noget så livsnødvendigt som varme, og det på trods af, at ingen andre lande har gjort så meget for at skære ned på energiforbruget, som danskerne.

 

Sig sandheden

- Sig dog sandheden om baggrunden for dette vanvittige forslag. Der er to ting, de pågældende partier vil opnå. For det første ekstra penge i statskassen (1 milliard kroner), som de så kan formøble på ekstra offentligt overforbrug, og for det andet yderligere at tilsløre naturgas fiasko-projektet. Almindelig anstændighed eksisterer tydeligvis ikke hos de pågældende partier, og taberne bliver – endnu engang – befolkningen som helhed og parcelhusejerne i særdeleshed. Vil de ikke vælge naturgas med det gode, så skal de nævnte partier nok sørge for at de tager dem med det onde.

 

Brudte løfter

Kim Behnke slutter:

- Socialdemokratiet lovede inden valget, ligesom De Radikale, at danskerne skulle få skattelettelser. Næppe er valget overstået, før disse partier totalt svigter deres valgløfter og i stedet lægger op til yderligere brandbeskatning af befolkningen på et område, der i forvejen er beskattet til den yderste grænse. Den slags politik kan bedst betegnes som VÆLGERBEDRAG af groveste karakter.

 

Pressemeddelelse fra:

Kim Behnke,

Finans- og energipolitisk ordfører

www.frp.dk

 

Læs også: Regeringens grønne afgifter blev alligevel en ekstra skat:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/05/regeringens-gr%c3%b8nne-afgifter-blev-alligevel-en-ekstra-skat/

 

Læs også: Drikkevandet bruges som et skatteobjekt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/08/drikkevandet-bruges-som-et-skatteobjekt/

 

Læs også: Energi – et yndet skattemål:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/04/energi-et-yndet-skattemal/

Uacceptabelt med forhøjede afgifter

Må citers med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 33

3. oktober 1986

14. årgang

 

Uacceptabelt med forhøjede afgifter

 

Med stigende oliepriser på verdensmarkedet er det helt uacceptabelt, at regeringen igen spekulerer på at forhøje de danske energiafgifter, siger formanden for Fremskridtspartiets folketingsgruppe Helge Dohrmann og fortsætter:

 

- Det er i øvrigt helt forkert, når regeringspartierne og de radikale hævder, at man ifølge aftalen om påskepakken har aftalt nye afgiftsforhøjelser, hvis olien blev billigere.

 

Meningen var tværtimod, at afgifterne skulle sænkes, hvis priserne på bl.a. fyringsolie blev dyrere. Denne garanti blev afgivet for at tilfredsstille CD, men det hele er nu blevet vendt 180 grader.

 

Helge Dohrmann, MF

www.frp.dk

 

Læs også: Drikkevandet bruges som et skatteobjekt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/08/drikkevandet-bruges-som-et-skatteobjekt/

 

Læs også: Regeringens grønne afgifter blev alligevel en ekstra skat:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/05/regeringens-gr%c3%b8nne-afgifter-blev-alligevel-en-ekstra-skat/

 

Læs også: Hellere A-kraft end en ødelagt natur:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/12/hellere-a-kraft-end-en-%c3%b8delagt-natur/

Kampen om det sorte guld

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 2

Februar 1994

22. årgang

 

Kampen om det sorte guld

 

Langt ude i Nordsøen, på bunden af havet, har Danmark en kæmpe skat i form af olie og gas i store mængder. Hvis DUC (A.P. Møller og to udenlandske olieselskaber, red.) ikke havde fundet olie og gas i midten af 60´erne, så ville Danmark i øjeblikket skulle købe energiråvarer for over 5 mia. kr. om året. Det vil være til stor skade for vores betalingsbalance og det ville være til endnu større skade for de titusinder af familier, der tjener deres daglige løn ved at arbejde i offshore industrien. Derfor burde det være i alles interesse, at vi gør det så nemt som muligt for DUC, at udføre arbejdet. Hvis man er modstander af det, så kan man vel i det mindste lade være med at genere DUC i deres gavnlige arbejde. Men sådan er det langt fra.

 

Det politiske flertal på Christiansborg med den socialdemokratiske ordfører, Poul Nielson, i spidsen gør alt, hvad det kan for at genere DUC i almindelighed og A.P. Møller i særdeleshed. Det seneste eksempel på denne socialdemokratiske aktivitet oplevede vi i november ´93, da den danske regering (A, B, CD og KrF, red) skulle forhandle med de øvrige EU lande om et nyt såkaldt konsessionsdirektiv.

 

Direktivforslaget var undervejs i to år og A.P. Møller har tilsyneladende været bevidst tilbageholdende med at tilkendegive stillingtagen, bortset fra, at det overfor energiministeren (Jann Sjursen, KrF, red) helt naturligt har været påpeget, at man gik ud fra, at en eventuel dansk tilslutning alene ville kunne ske under fuld overholdelse af de rettigheder, A.P. Møller har i gældende aftaler og bevillinger. Det var således også begrundelsen for, at der blev færdigforhandlet en undtagelsesbestemmelse i direktivet på et Rådsmøde i november ´92. Men efter den socialdemokratisk ledede regering tiltræder i januar ´93, forhandles der videre om en ny række undtagelsesbestemmelser for Danmark. Alle undtagelserne har til formål at beskytte de helt eller delvist statsejede selskaber (f.eks. under DONG), samt at bibeholde særlige statslige salgs- og transportkrav for olie og gasfund i Nordsøen.

 

Da de andre EU lande er interesseret i at bane vejen for norsk EU-deltagelse, var det forventet, at Danmark ville få de fleste forbehold igennem. Alligevel sker der det i sidste øjeblik, at regeringen beder om at få udhulet aftalen fra november ´92 således, at A.P. Møllers position bliver stærkt forringet. Forhandlingerne foregik bag lukkede døre og i strengt fortrolighed – så meget var løfterne om åbenhed i EU altså værd! Hverken omverdenen, A.P. Møller eller Folketingets Energiudvalg har fået at vide, hvad der foregik. Først da løbet var kørt, fik vi en meget begrænset orientering op til Rådsmødet den 10. december.

 

Resultatet blev som tilsigtet. Man opnåede igen at forringe A.P. Møllers position i forhold til 2012-forhandlingerne. Det bliver selvfølgelig heller ikke denne gang udlagt sådan, men kendsgerningerne taler for sig selv, bekræftet af Poul Nielsons slet skjulte glæde over “det fornuftige og tilfredsstillende resultat”.

 

Men hvad er egentlig denne 2012-situation. For at få overblik over det må vi tilbage til 1962. Den gang påtog Herr A.P. Møller sig den store byrde, det risikofyldte og økonomisk krævende arbejde, at efterforske efter olie i Danmark. Det skete på et tidspunkt, hvor ingen anden dansk virksomhed var interesseret og hvor den socialdemokratiske statsminister (Viggo Kampmann, A) gentagne gange opfordrede til, at efterforskningen kunne ske med dansk deltagelse.

 

Der blev givet koncession til DUC, der skal løbe i 50 år – altså til 2012. Af koncessionen fremgår det tydeligt, at der i god tid før 2012 skal forhandles om en eventuel forlængelse af bevillingen. Det er denne bestemmelse, som det socialdemokratiske folketingsmedlem, Poul Nielson, har fået udhulet gennem EU´s konsessionsdirektiv. Men hvilken interesse har Poul Nielson i at forhindre A.P. Møller i at fortsætte det fornuftige arbejde i Nordsøen? Poul Nielson er bl.a. direktør for arbejderbevægelsens selskab LD-Energi, som selv har deltaget i olieefterforskning i Nordsøen, men uden held og hvad er lettere end at overtage (stjæle) de producerende oliefelter fra DUC i 2012?

 

Det er jo desværre sket før, at Folketingets flertal har frataget A.P. Møllers arealer i undergrunden. I 1981, mens Poul Nielson var energiminister, vedtog et flertal i Folketinget, at 98 pct. af konsessionsområdet skulle tilbageleveres til staten over få år således, at andre kunne søge efter olie og gas. Til dags dato har ingen andre dog fundet noget!

 

Gang på gang sættes der en kæp i hjulet for DUC og A.P. Møllers arbejde på Nordsøen. For to år siden, i januar ´92, var der også problemer. Det socialdemokratisk styrede flertal, uden om regeringen (V og C), meddelte regeringen, at den kun måtte give DUC tilladelse til at bygge en ny rørledning mellem en række produktionsfelter, hvis det skete, under klart uacceptable forhold. DUC kunne således skrinlægge et stort anlægsprojekt, der kunne have sikret op imod 600 arbejdspladser. Esbjergs borgmester (A) var rasende på de socialdemokratiske partifæller på Christiansborg, eftersom det fortrinsvis var Esbjerg, der gik glip af de nye arbejdspladser.

 

Et vældigt teknisk fremskridt blev stoppet af ideologiske grunde og fordi det var imod de planer, Poul Nielson har for Nordsøaktiviteterne efter år 2012.

 

Men det er aldeles urimeligt. Danmark skylder en stor tak til A.P. Møller for det store arbejde med at finde og producere olie og gas. Mange arbejdspladser er sikret og ikke mindst har Danmark opnået over 100 pct. selvforsyning på energiområdet. Gasproduktionen er endda så stor, at det statslige DANGAS kan eksportere betydelige mængder gas til udlandet og dermed skaffe penge til landet.

 

Der er derfor en samfundsmæssig og national interesse i at ophøre med at lægge A.P. Møller hindringer i vejen for en fortsat ekspansion i Nordsøen. Tværtimod skulle man fra regeringens side søge at motivere sådanne til fortsat at lægge betydelige investeringer og fortsat give ny beskæftigelse. Hvis der fortsat skabes usikkerhed om mulighederne for, at A.P. Møller kan fortsætte sit arbejde på Nordsøen, så må selskabet jo om få år begynde at “skrue ned for blusset” for ikke at lide yderligere tab i 2012.

 

Den nuværende regering må derfor bekræfte, at den agter at forhandle med A.P. Møller for at nå en aftale om fortsættelse af selskabets Nordsø-aktiviteter efter år 2012.

 

Kim Behnke, MF,

Fremskridtspartiets energiordfører

www.frp.dk 

 

 

Læs også: Energiministeren og Poul Nielson har begået endnu en klokkeren fejltagelse:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/26/energiministeren-og-poul-nielson-har-begaet-endnu-en-klokkeren-fejltagelse/

 

Læs også: Olielovene bør udskydes til efter nyvalg:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/olielovene-b%c3%b8r-udskydes-til-efter-nyvalg/

 

Læs også: Nej til statsolie:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/15/nej-til-statsolie/