Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 44
19 december 1986
Årgang 14
Skadeserstatning
Lægerne skændes om årsagen til hjerneødelæggelsen hos malere. Skyldes den de opløsningsmidler, de har brugt, er det en arbejdsskade, og skal der udbetales arbejdsskadeerstatning?
Det er hul i hovedet, at loven er sådan.
Hvordan samfundet skal hjælpe handicappede medborgere, bør ikke have forbindelse med årsagen til skaden.
Det burde være så hamrende ligegyldigt, om Randersdamen fik perforeret sin livmoder, fordi lægen fortsætligt ville skade hende, eller der indtraf et uforudset jordskælv, mens han operede og operationsredskabet derfor smuttede.
Retsreglen om, at opnåelse af skadeserstatning skal bero på skyld, stammer fra en forlængst forsvunden tid, hvor samfundet som sådan ikke kunne hjælpe sine handicappede.
Som reglens navn – culpareglen – viser, stammer den fra det gamle Rom.
Her, ca. to årtusinder senere, skal vi frigøre os fra at forbinde skadeslidtes restitution med skadeforvolderens skyld.
Hvordan skadeforvolderen skal straffes skal bero på helt andre betragtninger.
Mogens Glistrup
