Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 5 / Maj 1994 / 22. årgang
Bremsen på Unionstoget
Datoen for valget til Europa-Parlamentet nærmer sig med hastige skridt, men de informative oplysninger til vælgerne udebliver. Begreber flyver om ørerne, mens politikerne og kandidater beholder betydningen for sig selv. Det kan borgerne ikke være tjent med, for det er trods alt dem, der skal vælge, hvem der skal repræsentere Danmark frem til årtusindeskiftet i Europa-Parlamentet.
Et af de begreber, der til stadighed bliver anvendt er EØS. Hvad er egentlig EØS? Det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS) har siden den 01. januar 1993 fungeret som verdens største integrerede marked, som strækker sig fra Nordpolen til Middelhavet og omfatter 380 millioner forbrugere.
EØS har 19 deltager-nationer, de 12 EU-lande og de syv EFTA-lande – Finland, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Sverige og Østrig – omfattet af EU´s fire grundlæggende principper, nemlig den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital.
Idéen med EØS er, at EU´s EFTA-naboer skal kunne udnytte fordelene ved Det indre Marked. Til gengæld skal EFTA-landene acceptere de regler, der vil være gældende på Det indre Marked.
En række EFTA-lande anser EØS for at være det første skridt imod fuldt medlemskab af EU. Østrigs, Sveriges, Finlands og Norges regeringer har allerede godkendt de overordnede retningslinjer for et medlemskab af EU, som skal endeligt afgøres ved folkeafstemninger, og det er ikke usandsynligt, at de øvrige EFTA-lande vil følge trop i løbet af en kort årrække.
I EØS-aftalen fastsættes det, hvorledes man skal formindske de regionale skævheder for at sikre en ligelig fordeling af fordelene mellem alle parter.
Ud over en række bestemmelser om landbrug og fiskeri, der er specielt udformet m.h.p. at nå dette mål, indførte EFTA-landene en finansiel mekanisme, så der i perioden 1993-1997 kan ydes støtte til visse regioner i Grækenland, Portugal, Spanien og Irland fra EU´s strukturfonde og EFTA-landene.
Ifølge EØS-aftalen vil EFTA-landene blive hørt i forbindelse med lovgivning om Det indre Marked, men har ikke stemmeret. Dette har fået flere EFTA-lande til at søge om medlemskab af EU, fordi de mener, de bedst vil kunne varetage deres interesser som fuldgyldige medlemmer.
Som situationen er nu, skal EFTA-landene ifølge EØS-aftalen i deres nationale lovgivning indarbejde ca. 10.000 sider eksisterende EU-lovgivning. De fleste af de spørgsmål, der bliver taget op i de netop afsluttede forhandlinger mellem EU og Finland, Norge, Sverige og Østrig, var således allerede afklaret via EØS-aftalen.
Det er netop i valgperioden fra 01. januar 1990 til 01. januar 1995, at de store omvæltninger har præget Europa. EF er blevet til EU, og mange begreber er opstået siden valget til Europa-Parlamentet i 1989.
Det er vigtigt, at vælgerne ved, hvad det er, de forskellige begreber betyder. Ved afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992 blev det med al tydelighed vist, at de danske vælgere ikke “køber” politikernes lovprisninger. Derfor er det vigtigt, at vælgerne erhverver sig viden om EU og de aftaler, der er knyttet hertil, således at det bliver “de rigtige” 16 danskere, der skal holde på bremsen i “Unionstoget” og forhindre en udvikling mod “Europas Forenede Stater”.
Aage Brusgaard, MF
Kandidat til Europa-Parlamentet (Z)
www.frp.dk
Læs også: Unions-propagandaen er en del af bedrageriet:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/04/unions-propagandaen-er-en-del-af-bedraget/
Læs også: Danmark ud af EU:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/28/danmark-ud-af-eu/
