Pensionsbedrageriet

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 14/15

19. april 1985

13. årgang

 

Pensionsbedrageriet

 

En af regeringens (V, C, CD og KrF, red.) stemmekøbsplaner for at redde firkløverpartierne ved næste valg er delpension til de 60-66 årige.

 

Hvor kan man dog unde disse medborgere aflastning af økonomien i form af statstilskud.

 

Selv om der ikke er stemmer i det, er de faktiske forhold imidlertid så bundtriste, at staten ikke har penge til projektet. De, der er over 67 år, må sikres en anstændig pension, før der bliver råd til – for skatteyderpenge – at alderdomspensionere de under 67-årige.

 

Og påstanden om, at der kommer flere i arbejde, er aldeles løgnagtig.

 

Selvfølgelig er det urimeligt at begunstige dem, der har været trofaste A-kassemedlemmer frem for deres jævnaldrende. Men svaret herpå er, at Danmark heller ikke har råd til offentligt betalt efterløn.

 

Selvfølgelig skal det sociale sikkerhedsnet gælde for de 55-67-årige som for alle andre medborgere. Herunder at de får rundelig hjælp, hvis de på grund af sygdom eller andet er opslidt, så de ikke evner at tjene en arbejdsløn. Men det er ikke noget specielt for de aldersgrupper. Det gælder principielt for alle på lige fod.

 

Bogholderiposteringer

En af regeringens usmagelige fiduser er at gentage VKR-regeringsfupnummeret med den sociale pensionsfond: Man forhøjer indkomstskatten, men kalder skatteforhøjelsen for pensionsbidrag. Og så foretager man bogholderiposteringer, som flertallet ikke kan gennemskue, men som angiveligt viser, at pengene er tilstede. Lige til de forhøjede pensions-beløb skal udbetales. Så snor gammelpolitikerne sig fri heraf og giver i virkeligheden ikke folk større pension, end de alligevel havde fået.

 

Kernen er nemlig, at offentligt finansieret og drevet pensionskassevirksomhed efter samfundsøkonomiens ABC reelt kun kan finansieres på én måde: Nemlig via skatter, der opkræves på pensionsbetalingstidspunktet (eller senere).

 

Mogens Glistrup

www.frp.dk

 

Læs også: Sæt de gamle i fængsel:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/s%c3%a6t-de-gamle-i-f%c3%a6ngsel/

 

Læs også: Efterløn:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/17/efterl%c3%b8n/

 

Læs også: Har vi verdens bedste sociallov?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/har-vi-verdens-bedste-sociallov/

URI til TrackBack af dette indlæg er: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/pensionsbedrageriet/trackback/

RSS af kommentarer til dette indlæg.

3 Kommentarer


Comments are closed.