Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr.13
13. august 1974
2. årgang
Mogens Glistrup vurderer:
Følgerne af Hartlings skattereform
Regeringen Hartling har fremsat forslag til en skattereform (lovforslag nr. 165 og 166). Hvilken betydning vil det få for den enkelte skatteyder og for landets vaklende økonomiske situation som helhed, såfremt Folketinget skulle vedtage regeringens (Venstre, red) forslag?
Fremskridt kan her offentliggøre Mogens Glistrups foreløbige politiske vurdering af forslagene og disses virkning på hele det skatteøkonomiske område.
For overskuelighedens skyld er der foretaget en opdeling i 11 hovedpunkter:
1. Forslag om at fjerne 2.000 kr. af de fleste lønmodtageres fradrag og påføre selvstændigt erhvervsdrivende fiktive indkomster op til 2.000 kr.
De skattepligtige indkomster vil herved i 1975 blive forøget fra ca. 150 mia. kroner til ca. 154,5 mia.
Denne omrokering, hvorved man fratager folk, hvad de har vænnet sig til som deres velerhvervede rettigheder, må formodes at give anledning til megen gold bitterhed og misforståelser. Nyadministration bliver nødvendig til at klare de fortolkningsvanskeligheder, de nye regler vil frembyde i praksis. Forslaget ligger således på linje med snesevis af andre patentændringer, som indkomstskattelovgivningen har været underkastet i efterkrigsårene: Ved at flytte lidt om på brikkerne bidrager man ikke til at løse det egentlige spørgsmål, nemlig at indkomstskatten som sådan er ude af trit med tidens forhold.
2. Forslag om at beskære bruttorentefradraget med de første 4.000 kr.
Herved forhøjes de skattepligtige indkomster i 1975 med ca. 4,8 milliarder kroner.
Da væsentlige sider af renteudgiftsfradragsproblematikken ifølge boligforlig af 11. juni 1974 nu skal tages op til nyvurdering, findes det ikke rigtigt, at ændre den grundfæstede ordning i indeværende folketingssamling (og i øvrigt næppe heller senere).
Holdbart instrument
3. Personfradraget forhøjes fra 7.000 til 10.000 kr.
Beskatningsgrundlaget formindskes herved med ca. 8 milliarder kroner og antallet af skatteydere formindskes fra ca. 2,9 millioner til ca. 2.750.000.
De samfundsmæssige virkninger af personfradragsforhøjelser findes, at være gunstige. Jo flere personer, der føres ud af indkomstskattesystemet, jo mindre administration. Jo højere skattefrit minimum, jo flere kommer ud på og fastholdes på arbejdsmarkedet af dem, der ønsker, at være beskæftiget. Derudover er personfradragsforhøjelser formentlig det politisk set mest holdbare instrument som led i en langsigtet udvikling frem mod indkomstskattens afvikling.
4. Personfradraget omformes fra at være et fradrag i indkomstskatten til at blive et nedslag i skatten på 3.660 kr. i en middelkommune.
Denne ændring betyder ikke i sig selv, at progressionen bliver stærkere, end hvis man bevarede det hidtidige system. Progressionsgraden regulerer man jo mere gennemskueligt ved fastlæggelsen af skatteskalaen.
Der ses ikke påberåbt andre væsentlige argumenter for ændringen, der vil være behæftet med en del ulemper.
5. Uudnyttet personfradrag hos en ægtefælle skal fortsat kunne overføres til den anden ægtefælle.
Reglen er en reminiscens (genkaldelse af erindringer, red) af de sambeskatningsordninger, som tidens kvindefrigørelsesudvikling arbejder så stærkt imod. Når den ikke har kunnet ophæves, skyldes det især, at det vil give uheldige skatteforøgelser i de familier, hvor hustruen er hjemmearbejdende. Når personfradraget forøges, er muligheden imidlertid for hånden til at nedtrappe overførselsretten, for eksempel således, at den begrænses til tre femtedele. Herved ville en ægtemands personfradrag i et traditionsægteskab ikke stige fra 14.000 kr. til 20.000 kr., men fra 14.000 kr. til 16.000 kr.
Et fremskridt
6. Gifte pensionister bliver skattemæssigt sidestillet med andre medborgere.
Forslaget må hilses som et fremskridt.
7. Enlige pensionisters skatteforhold omlægges, således at de alle får personfradragsforhøjelser på 70 %.
Hidtil har der kun været særskilte regler for pensionister med mere beskedne indtægter. Da der er bred enighed om, at pensionistproblemer bør løses i sociallovgivning og ikke i skattelovgivning, findes det at være et tilbageskridt, at også velstillede enlige pensionister nu skal have særskattefordele.
8. Hustrufradragene omlægges fra at være fradrag i indkomsten til at være fradrag i skatten.
Nyordningen betyder en teknisk besværliggørelse af skattesystemet, uden at man gennem reformen opnår særlig betydelige omflytninger af skattebyrderne mellem skatteyderne eller andre nævneværdige fordele.
9. Samvirkende ægtefæller i butikshandel, håndværkerbedrifter, landbrug og andets sted får deres skattemæssige stilling tilnærmet den bedre ordning, der gælder for ægtefæller, som er erhvervsdrivende hver for sig eller som lønmodtagere.
Igennem en lang årrække har indkomstskattesystemet mishandlet samvirkende ægtefæller mere end andre. Det vil derfor ikke være afgørende urimeligt om nyordningen af denne befolkningsgruppes skatteforhold bliver væsentlig mere favorable for de pågældende end regeringsforslaget.
Dette bør derfor ændres derhen, at halvdelen af indkomsten henføres til mandens selvangivelse og halvdelen til hustruens.
Stigning på 200 mil. kr.
10. Fradragsretten for præmier til syge- og ulykkesforsikringer ophæves for så vidt fradraget ikke kan rummes indenfor de 3.000 kr., der gælder for kapitalforsikringer m.v.
Herved skulle de skattepligtige indkomster stige med ca. 200 millioner kroner eller een promille. Indgreb i forsikringsvilkår, som man har indrettet sig efter, bør nok undgås.
11. De omkring10 milliarder kroner, som indkomstskatten skal nedsættes med i 1975 i henhold til fempartierklæringen i tillægsbetænkning af 15. maj 1974, ønskes først og fremmest anvendt til nedsættelse af marginalbeskatningsprocenten for mellemindtægterne.
Det vil nok være bedre at forhøje personfradraget yderligere og så have en enkeltbeskatningsprocent på 50 for al indkomst udover den skattefri bundgrænse.
Mogens Glistrup
Læs også: Nu kommer skattereform-skaderne:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/13/nu-kommer-skattereform-skaderne/
Læs også: Ulykkestoften:
