Arkiv

Archive for 4. august 2008

Derfor er min plads også i ligningsrådet

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 14 / 30. august 1974 / 2. årgang

Derfor er min plads også i ligningsrådet

Folketingsmedlem Grethe Philip (B) har undret sig over, at Mogens Glistrup samtidig med retssagen kan få tid til at være medlem af Statens ligningsråd og spørger, hvor stort arbejdet i ligningsrådet er.

Fremskridt har ladet spørgsmålet gå videre til Mogens Glistrup, der svarer:

- Da det betales med ca. det halve af, hvad fru Philip får fra Det kongelige Teater, er arbejdsbyrden vel kun det dobbelte. Altså ikke overvældende.

- Fru Philip undrer sig over, at jeg kan udføre arbejdet sammen med at klare retssagen. Nok er jeg klar over, at fruen og 133 andre stemte for min immunitetsophævelse for at hindre mig i sligt. Det er imidlertid nu engang ikke hendes eller deres vælgere, de godt 4000.000, som har sat mig til at være skatteydernes ven i de mest centrale legepladser for skatteyderplagerierne. Derfor er min plads ikke blot i Folketinget og dets skatte- og afgiftsudvalg, men tillige i ligningsrådet.

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

Læs også: Fremskridtspartiets skattepolitik: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/s-k-a-t-t-e-p-o-l-i-t-i-k/

Læs også: Sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/20/sygstemet-f%c3%b8rer-over-40-ar-gamle-skattesager-mod-glistrup/

KL-topfolkenes 233% lønforhøjelse er en skandale

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 39
08. november 1985
Årgang 13

KL-topfolkenes 233% lønforhøjelse er en skandale

Sagen rejses i Folketinget, hvor økonomiminister Anders Andersen (V) må stå til regnskab

- Det harmonerer meget dårligt med regeringens erklærede indkomstpolitik, at medlemmer af Kommunernes Landsforenings bestyrelse netop har bevilget sig selv lønforhøjelse på helt op imod 233%.

Sådan siger Fremskridtspartiets landsformand Helge Dohrmann, og han rejser nu sagen over for økonomiminister Anders Andersen, Venstre, i Folketingets spørgetid.

- Det kan kun betegnes som en uanstændig behandling af skatteyderne, at topfolkene i Kommunernes Landsforening på den facon blot rager til sig. For det må jo ikke glemmes, at de fleste medlemmer af den bestyrelse i forvejen oppebærer meget høje skatteyderbetalte indkomster, for eksempel som borgmestre. Almindelige lønmodtagere må rette sig efter og leve under et overenskomstmæssigt lovindgreb, der siger max. 2 procents lønforhøjelse, påpeger Helge Dohrmann.

Z-medlem gik imod
Fremskridtspartiets repræsentant i Kommunernes Landsforenings bestyrelse, Carl Alstrup, var den eneste der gik imod beslutningen om de forhøjede honorarer, vederlag og diæter til bestyrelsesmedlemmer i Kommunekemi i Nyborg og Kommunernes Landsforening.

Torben Zinglersen

WWW.FRP.DK

En politisk Tjernobyl

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 11 / November 1993 / 21. årgang

En politisk Tjernobyl

Politiske magthensyn gør sig gældende ved danske domstoles behandling af mange retssager. Det gælder overholdelsen af landets grundlov samt almindelig retspraksis.

Den, der har den politiske magt, har også den juridiske ret og opbakning bag sig et hundrede procent, også selv om landets love overtrædes.

Justitsministeriets Lovkontor og Højesteret udfører politiske “juridisk” bestillingsarbejde ved tolkningen og vurderingen af danske love inkluderet Grundloven. Magten korrumperer i uskøn forening med den tilfældigt siddende regering.

Sidst med Ambi og alle gebyr-skandalerne og ikke mindst tamil-sagen, en politisk Tjernobyl. Befolkningen er efterhånden helt på det rene med at domme altid falder ud til fordel for de politiske magthaveres mening og magtsyge moral og ikke efter lovens krav.

Gudskelov er vi mange, der stadig har kræfter og rygrad til ikke at bøje os en millimeter for denne politisk styrede Tjernobyl.

Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at retssager anlagt af almindelige borgere mod det offentlige, enten afvises eller tabes, uanset hvad loven siger.

Når så samtidig et folketingsmedlem fra den socialdemokratisk ledede regering (A, B, CD og KrF. red), hr. Frank Jensen, uimodsagt fremkommer med udtalelser om at Grundloven nu skal tilpasses de faktiske forhold, ja, så er vi ude i et grotesk og absurd demokratiproblem.

Grundloven fejler for så vidt ikke noget. Det gør derimod folkevalgte politikere, som har “glemt” deres løfte ved indtrædelsen i Folketinget jævnfør Grundlovens § 32, stk. 7. Dette løfte gælder også for tjenestemænd ansat i ministerier.

Mange mennesker er ikke klar over, at det er befolkningen og kun befolkningen, der kan lave Grundloven om jfr. § 88.

Når man begynder, at undergrave Danmarks Riges Grundlov og tilliden til retssystemet, ja, så begynder hele fundamentet under vores demokrati at smuldre.

Til yderligere belysning af problemet kan man tage et helt dugfriskt tilfælde, som kun afdækker en promille af isbjerget.

Den 2. september 1993 kunne man i landets største aviser læse følgende: Advokat har i Østre Landsret fået fire måneders betinget fængsel for underslæb. Udover betinget fængsel blev han fradømt retten til at udøve advokatvirksomhed i fem år. Han er i dag ansat i juridisk lederstilling i det offentlige! Morale: Fanden hytter sine.

Hvad er formålet med nedbrydelsen af tilliden til systemet, som skulle være et uvildigt og retfærdigt retssystem?

Håber man på idealistisk vis, at befolkningen kommer op af lænestolene og gør oprør mod ødelæggelsen af samfundet Danmark? Endnu er vi nogle mennesker af kød og blod med chancen for at tænke og forstå, selv om vi er godt på vej til det computerstyrede robot-samfund.

V. A. Møller

www.frp.dk

Læs også: Grundloven tilsidesat: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/11/19/grundloven-tilsidesat/

Løgnens lovgivning

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19
21. maj 1982
Årgang 10

Løgnens lovgivning

For mange love savner tilstrækkeligt med forudgående omtanke, vurderende langsigtet virkning og uheldige eller destruktive bivirkninger. Enkelte love er endvidere præget af en klar nedvurdering af selvstændigt tænkende borgere, og påtvinger direkte befolkningen et regelsæt, hvis grundlag er så tvivlsomt, at man kun kan opfatte lovbeslutningen som et udtryk for arrogant magtanvendelse.

Et klart eksempel på dette er vedtagelsen af de generelle fartgrænsers indføjelse i færdselsloven. Til trods for en række afslørende svar til Folketingets Retsudvalg fra justitsministeren har hele oplægget været så manipulatorisk, at det stærkt svækker den i forvejen tyndslidte tillid til mange folkevalgte på tinge.

Misteltenen i dette spil er Færdselssikkerhedskommissionens betænkning nr. 905/80, som med sine vage statistikker alligevel skråsikkert fremsætter en konklusion, der derpå udmøntes i den gældende lovbeslutning.

Tvetydige statistikker tilført uvederhæftige skøn og formodninger er således i stand til at påtvinge samfundet et væld af konfrontationer mellem borgere og politi, nedbrydning af retsopfattelsen og respekten for politiet samt grobund for politisk foragt, foruden at et klart billede toner frem, at regeringen (A) mangler vilje til at gå i lag med de virkelige ulykkesårsager.

Ene og alene er en gruppe menneskers mangelfulde forståelse eller politiske styring i stand til at påføre borgerne en lovgivning, hvis grundlag aldrig har været ærligt undersøgt, men alt er taget til indtægt og fordrejet til fordel for de generelle hastighedsgrænser.

Det er plat umuligt at udseparere alle trafikulykkernes årsager med mindre man udfører en nøjere undersøgelse, derfor er de misbrugte statistikker i betænkningen reelt et løgnagtigt grundlag, som altså har været benyttet med fuldt overlæg af regeringen, men det tåler demokratiet bare ikke uden videre.

Det er interessant at se på Færdselssikkerhedskommissionens medlemmer og deres baggrund.
En stor del af medlemmerne er forudsætningsløse politiker, d.v.s. de sidder i kommissionen udfra et personfordelingssystem, og ikke fordi de har særlig forstand på det komplicerede problem, der hedder trafiksikkerhed.

En større del af medlemmerne er embedsmænd og derfor ikke frit stillede med synspunkter; som bekendt findes øverst oppe i hierarkiet en fagminister tilhørende regeringspartiet, hvilket kan være meget generende.

Kommissionsmedlemmer tilhørende partier til venstre for midten har ifølge sagens natur hang til central styring og ensretning af borgerne og er dermed automatisk tilhængere af generelle fartgrænser.

Radikale medlemmer har på det seneste vist, at de alle trasker med den kendte landinspektør, som ikke forstår den rette sammenhæng og kun kan se statistisk på problemerne.

Tryk Trafiks medlem er alene til stede i kommissionen for at medvirke til fartgrænsernes etablering.

Medlemmet fra Dansk Cyklist Forbund har vist at have samme indstilling.

Selv om nogle medlemmer med deres mindretalsudtalelser viser, at de tager afstand fra den kategoriske konklusion i betænkningen, savnes en helt klar tilkendegivelse af, at det er på en helt anden måde vi skal takle problemerne.

Det er således meget svært at nære tiltro til en kommission med den sammensætning, med etatspåvirkelige personer, personer med ensidige formål for øje og personer med manglende forudsætninger.

De få medlemmer, som ved hvad det drejer sig om, kan tælles på èn hånd, men de har efter al sandsynlighed været udmanøvredrede partipolitisk eller været genstand for påvirkninger, der unddrager sig parlamentarisk kontrol, eller kæmpet mod en for stærk overmagt.

Grundlaget for tiltro til dette justitsministeriets appendix er derfor borte. Tilbage står for de selvstændigt tænkende borgere, der ikke ser den nuværende politiske konstellation for modtagelig for fornuftige ændringer, at klare sig bedst muligt under de givne omstændigheder.

Det betyder slet ikke indretning efter det politiske færdselssystem, men snarere velovervejet omgåelse ved enhver forsvarlig lejlighed med den overbelastning af færdselspolitiet man kan imødese den kommende sæson.

Generalsekretær jens Poulsen, komiteen for Sikker Trafik

WWW.FRP.DK

Energi – et yndet skattemål

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 7-8

August 1996

24. årgang

 

Energi – et yndet skattemål

 

Siden regeringsskiftet i 1993, er der for alvor kommet gang i beskatningen af energi. Det er blevet dyrere at bruge vand, varme og lys, og Fremskridtspartiet er ikke i tvivl om, at skatteskruen får flere nøk opad de kommende år. Det er de skræmmende udsigter, så længe flertallet i Folketinget er sovset ind i Socialdemokratiets fejlslagne økonomiske politik.

 

Selv om vi i Danmark allerede i dag har verdens højeste energiskatter, så er det regeringens (A, B, CD, red) erklærede mål, at disse skatter skal forhøjes de kommende år.

 

Eksempelvis har et flertal i Folketinget bestemt, at Danmark skal reducere CO2-udslippet med 20 procent inden år 2005. Og ikke nok med det. Inden år 2037 skal CO2-udledningen reduceres med 37 procent. Intet andet land i verden har så høje mål. Kun i Danmark er politikerne dumme nok til at tro, at så urealistiske mål kan nås.

 

Regeringen kan ikke “skatte” sig til en forbedring af miljøet. Således er Danmarks del af det globale CO2-udslip forsvindende lille. Det er at skyde gråspurve med kanoner, når danskerne pålægges en så høj CO2-afgift. Den har kun en meget ringe effekt på miljøet, men gavner til gengæld statskassen, som skiftende regeringer på det skammeligste har tømt.

 

Vi danskere betaler i forvejen verdens højeste skatter og afgifter. Derfor er det aldeles urimeligt, at regeringen planlæger, at vi i de kommende år skal betale endnu mere. Dertil kommer, at det er aldeles umoralsk at beskatte noget så livsnødvendigt som vand, varme og strøm. Det er ikke en luksus i det kolde nord, men en tvingende nødvendighed.

 

Regeringens iver efter at beskatte og afgiftsbelægge energi, de såkaldte grønne afgifter, koster danskerne dyrt. Der er skat på vand, el, benzin, diesel, affald, spildevand o.s.v. I 1998 skal familien Danmark betale næsten 5.500 kroner i ekstra-skatter i forhold til 1993. Det er mange penge, når man tænker på, at de grønne skatter er kommet til efter den skattereform, der i forvejen forhøjede skatterne. Og pengene kan kun hentes ét sted: I husholdningsbudgettet.

 

De grønne afgifter vender den tunge ende nedad. Således er det de mindre velstillede, der kommer til at betale mest. Sammenligner man med en familie med 250.000 kroner i årlig indkomst, og en familie med 700.000 kroner i årlig indkomst, og antager at de begge bor i ejerlejligheder, er urimeligheden indlysende. Begge familier har det samme forbrug af vand, varme og el. Begge familier betaler det samme i grønne afgifter og skatter. Familien med den laveste årsindkomst betaler altså lige så meget, som familien med den noget højere indkomst.  Regeringen kalder det retfærdighed – Fremskridtspartiet kalder det dybt asocialt.

 

Fremskridtspartiet har intet imod grønne skatter og afgifter. De skal bare ikke indføres som et supplement til det eksisterende skattesystem. De skal erstatte de skatter vi kender i dag.

 

Jo højere skattetryk, des færre penge til forbrug for den enkelte. Dermed fjernes incitamentet til at arbejde. Det er på tide, at regering og Folketing tager hele skattesystemet op til revurdering. Er det den rigtige vej at gå, både af hensyn til miljøet og den enkelte skatteborger? Fremskridtspartiet mener nej.

 

Gennem de seneste 25 år har vi argumenteret for, at den eneste vej til ægte beskæftigelse i den private sektor, går over markant lavere skatter for de laveste indkomster. Udenlandske erfaringer har med al tydelighed dokumenteret, at det er den rigtige vej at gå. Nu mangler vi bare, at også regeringen og den øvrige del af Folketinget får øjnene op for dette faktum, og igen gør det sjovt at være dansker.

 

Kim Behnke,

formand for:

Folketingets energipolitiske udvalg

www.frp.dk

 

Læs også: Regeringens grønne afgifter blev alligevel en ekstra skat:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/02/05/regeringens-gr%c3%b8nne-afgifter-blev-alligevel-en-ekstra-skat/

 

Læs også: Zarens kur:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/zarens-kur/

 

Læs også: Drikkevandet bruges som et skatteobjekt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/08/drikkevandet-bruges-som-et-skatteobjekt/

P & T skal ikke have monopol på udenlandsk TV

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 19
18. maj 1984
Årgang 12

P & T skal ikke have monopol på udenlandsk TV

Z-gruppeformanden utilfreds med regeringens holdning i to fjernsynsspørgsmål

- Er det virkelig, hvad man i regeringen (V, C, CD og KrF, red.) opfatter som frihed til selv at vælge?

Spørgsmålet kommer fra gruppeformand Helge Dohrmann og gælder regeringen Schlüters (C) afvisende holdning overfor landets mange antenneforeninger til, via parabolantenner, selv at kunne hente udenlandske fjernsynsprogrammer ned.

- Hvorfor i alverden mener regeringen dog, at Post- & Telegrafvæsenet skal have monopol på det. Kan det virkelig være en borgerlig/liberal regerings holdning, at antenneforeninger og private ikke skal kunne drage fordel af tidens nye teknologiske muligheder?

En tro kopi
Også med hensyn til regeringens nyeste holdning til spørgsmålet om TV 2 er Dohrmann utilfreds.

- Resultatet af en beslutning om at etablere et TV 2 uden reklamer bliver let, at vi blot får en ny fjernsynskanal, der bliver en tro kopi af den vi kender alt for godt, uden nogen form for konkurrence og hvor licensen stiger til det dobbelte.

I disse spørgsmål går regeringen efter min opfattelse socialisternes ærinde, slutter Z-gruppeformanden.

Pressemeddelse fra Z-gruppeformand Helge Dohrmann

WWW.FRP.DK

Hvorfor stemmer de stadig på A!

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 10
13. marts 1981
09. årgang

Hvorfor stemmer de stadig på A!

De fleste kender sikkert historien om den gode socialdemokrat, der lå for døden og meldte sig ind i Fremskridtspartiet, fordi det var bedre, der døde en fremskridtsmand end en socialdemokrat

Men selv med den megen velfærd lever socialdemokrater nok ikke længere end andre. Tværtimod giver ”efterløn” sikkert større dødelighed. Det er nemlig en gammel sandhed, at flere er døde af intet at bestille end af at bestille for meget. Man lever længere og lykkeligere ved at holde sig i gang, være aktiv, og man træffer allerede nu mange ulykkelige mennesker blandt Svend Aukens 60.000 efterlønsmodtagere.

Og selv om ”socialindkomsten” mishandler mange pensionister og invalidepensionister, sørger man dog for, at de ikke sulter ihjel.

Men man undrer sig alligevel over, at der stadig kan være mange socialdemokrater. Nedskæring af visse offentlige ydelser, mishandling af selvpensionister, straf for opsparing, zig-zagkurs i oliestriden fra venstrefløjen og til højre for midten, splittelse i Socialdemokratiet med 6 forskellige ”kaffeklubber”, alligevel mange stemmer.

Hvorfor? Fordi man giver de 750.000 offentligt ansatte større lønforbedring end det private arbejdsmarked. Fordi man stadig ansætter flere, og fordi understøttelsen til de 270.000 arbejdsløse er sikret på højt plan.

Men der er heldigvis på det sidste færre socialdemokrater, og der bliver færre endnu. En dag må fornuftige mennesker få øjnene op for, hvor langt, langt værre det står til, end man vover at fortælle dem.

De klogeste har opdaget, at kun beskæftigelse kan skabe velstand i samfundet og højere levestandard.

Leder

WWW.FRP.DK

Danmark for danskerne

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 8 / 22. februar 1985 / 13. årgang

 

Danmark for danskerne 

 

Det er til at få kvalme af Bernhard Baunsgaard (B).

 

Når han tillader sig at sammenligne de danske jøders flugt over Øresund med nutidens invasion af muhamedanere, der i luksusfly passerer hen over den kvarte jordklode.

 

De, som kommer i virkelig fare i Iran, vil typisk hverken have mulighed eller penge for andet end at komme med fiskerbåd over Den persiske Havbugt over til trosfæller og naboer på bugtens sydside.

 

En helt anden type er dem, som vurderer familiens fremtid på den måde, at det er lettere at opnå velfærd og velstand i Danmark end i Asien. Og det er dem, som nu vælter ind over de danske grænser.

 

Når det kan lade sig gøre, skyldes det den lov, som Folketinget vedtog den 03. juni 1983 med alles stemmer mod Fremskridtspartiet.

 

Havde vi beholdt den gamle fremmedlov, havde det været let for regeringen (V, C, CD og KrF, red) at instruere politiet i Gedser om at afvise alle asiater. De kommer jo til Danmark fra Østtyskland. Og i forhold til det østtyske styre er de ikke politiske flygtninge.

 

Nu kræver den stjernegale 1983-lov imidlertid, at de lukkes ind i Danmark. Og i og med dette er sket, er det svært for Danmark at blive af med dem igen. Skal de sendes hjem, skal det være til deres hjemland. Altså typisk Iran. Men ingen kan afvise deres påstande om, at den iraner, som har søgt asyl i Danmark, ved tilbagekomsten til Khomeinis rige før eller senere vil blive forfulgt af myndighederne.

 

Som med næsten alle andre alvorlige problemer for Danmark er skylden altså hos de vælgere, som ikke har sikret et stærkt Z-parti på Christiansborg.

 

Det er til at brække sig over, når de andre partier hykler interesse for menneskerettighederne. Vi ved bedre – vi, der hver dag på vor krop føler, hvordan de danske gamle partier misbruger retssystemet ganske efter egen bekvemmelighed til at beskytte egne venner og indespærre modstandere.

 

Men uanset motiveringen er følgen af de andres landsforræderiafstemning i Folketinget, at Islam får stigende indflydelse i Danmark. For dem er religion ikke en ligegyldig privatsag. De er opdraget til at føre hellig krig mod de vantro – herunder danskerne. Og de yngler som bekendt også væsentlig kraftigere end danske familier. Det er en statistisk kendsgerning, som bl.a. den dansk-nationale A. Th. Riemann (Z) klart har dokumenteret.

 

De samme politikere har ført stemmekøbspolitik, så de har gældsat og plaget den danske ungdom i multimilliardomfang. Derfor er det meget begrænset, hvilken styrke Danmark har tilbage til at hjælpe sine egne svagt stillede medborgere. Dette gør masse-importen af fremmede endnu mere afskyelig.

 

Selvfølgelig skal Danmark ikke være et lukket land. Men lad os aftage fremmede ved, at danske familier adopterer ulands-babyer, der så vokser op som danske i dansk kulturkreds.

 

Og lad os så sige nej til alle fra fremmede kontinenter, der som flygtninge vil forsøge at erobre os.

 

Mogens Glistrup

WWW.FRP.DK

  

Læs også: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/04/de-skjulte-tal/

Læs også: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/

Stakkels Danmark

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse Fremskridt nr. 14 / 21. april 1989 / 17. årgang

Stakkels Danmark

Danmark er ikke mere et forbillede – vi er blevet et land i forfald, skriver skribenten, som håber, Fremskridtspartiet vil få en kæmpe fremgang.

Hvad er der dog sket med Danmark? Vort land har altid tidligere været et forbillede for andre lande, men det kan man bestemt ikke sige mere. Det er desværre blevet et land i forfald. Det startede faktisk i de såkaldte glade tressere, Hvor Anker Jørgensen (A) i en tale sagde, at landet slet ikke havde råd til al den velfærd, da så befolkningen virkelig sparede op og der på den måde kom rigtig mange penge i bankerne som erhvervslivet skulle nyde godt af, så blev han åbenbart grebet af panik, for så blev der ikke købt nok i butikkerne. Så sagde han, at nu skulle pengene sandelig bruges, men altså ikke af virksomhederne, men derimod til biler, både og sommerhuse for ellers var man ikke “in”. Da Danmark som bekendt aldrig har haft penge nok alligevel, nå, hvad så, så lånte man da blot i udlandet, og det er altså det, der sviger til landet i dag. For så skete der nemlig det mærkelige, at da Danmark næsten var ved afgrundens rand, så skulle Anker Jørgensen sandelig ikke have mere med regeringsmagten at gøre, det var blot at luske sig ud af rodet.

Atter nedtur
Så kom Poul Schlüter (C) til, så troede mange af os, at nu ville alt blive bedre. Det blev det også i to år, men så vendte bøtten igen. I stedet for at beholde den stramme linie, begyndte han at rette sig efter oppositionen, som kun var ude på at slagte regeringen, for det passede aldeles ikke de venstre-drejede, at landet skulle komme på fode, for så kunne de ikke fortsætte med deres misundelse og nedrakning af regeringen og erhvervslivet. Derfor begyndte så alle fodnoterne med Socialdemokratiet i spidsen om ødelæggelsen af vores forsvar, så i dag ligger landet åbent for en fjende.

Flere lån
Jo mere, regeringen gav efter for oppositionen, jo flere lån skulle der optages i udlandet, jo større er gælden blevet, så i dag kan vi dårligt betale renterne. Derfor skal der spares på alle mulige områder, dog ikke på flygtningehjælpen, for de skal bestemt have det meget bedre end danskerne selv, for bare de hvisker ASYL, så bliver de nemlig modtaget med åbne arme, så skidt med, at vore patienter ikke kan få hjælp til noget som helst, Nu skal de også selv betale for medicinen, de bliver sendt hjem før de er raske – og de unge kan ikke få den uddannelse, de skal have. Man skulle faktisk tro, at regeringen (V, C og B, red) og folketingsmedlemmerne aldrig læste i en avis, for det er som at slå i en dyne, når man læser de mange indlæg hver dag i aviserne om flygtningene. Hvorfor bliver de ikke sendt hjem til de respektive lande hvor de hører til, der er bl.a. ikke krig mellem Iran og Irak og flere andre lande, men de skal måske blive her til de når pensionsalderen, så siger jeg stakkels danske pensionister, så bliver der da intet til dem, idet hele politikken om flygtningene er, at de skal komme i første række.

Nu kan man se, hvordan Ninn-Hansen (C) skal forfølges, kun fordi han gjorde det rigtige.

Landsforræderi
Jeg tror nok at hele den danske befolkning er meget interesseret i at vide hvad det er for kredse, der står bag flygtningepolitikken, for den er i virkeligheden GRUNDLOVSSTRIDIG, idet at dersom dette bliver ved, så er der flere fremmede i år 2000 end der er danskere. Det må kaldes LANDSFORRÆDERISK.

Fængslet eller skudt ned
Prøv engang, alle i kloge hoveder, at tænke den tanke, at i kom til f.eks. Iran og forlangte asyl, ville have lejlighed med møbler, penge til at leve for, foruden at der selvfølgelig skulle bygges kirker, så ville i omgående enten blive sendt hjem med det første fly, fængslet eller skudt.

Alle venstre-partierne som navnlig elsker flygtningene, skulle virkelig prøve at tage derover, så skulle de nok få syn for sagen. Hvorfor kritiserer i aldrig, for mig bekendt tager de ingen flygtninge nogen steder fra.

Læs Berlingeren
I skulle tage at læse i Berlingske Tidende pr 15/01 1989: “En historie fra det virkelige liv”, samt pr. 28/03 1989: “Magten misbruges”, dem kunne i måske lære af. Bliver der ikke lavet om på alt dette går Danmark sin egen undergang i møde. Det eneste håb for Danmark er, at komme med i Det indre Marked, så måske at vi til den tid har nogle fremsynede ministre som kan se fremefter og ikke som nu sender alle dygtige forretningsfolk til udlandet, fordi alt ødelægges herhjemme p.g.a. skatter og afgifter samt den berømte danske misundelse.

Jeg, og mange andre, ønsker, at Fremskridtspartiet vil gøre en kæmpeindsats for at få virkelige mange mandater ved næste valg, som forhåbentlig kommer til efteråret, for ellers ender det med, at Danmark bliver et U-land.

E. Hansen

P.S.: Jeg håber meget, at dette brev, selv om det er ret langt, alligevel kan komme i Fremskridt, for det er nok ikke kun Fremskridtsfolk der læser den lille avis.

Svar: – Det er os en fornøjelse, at bringe brevet, Redaktionen.

WWW.FRP.DK

Læs også: Dit dejlige Danmark: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/dig-dejlige-danmark%e2%80%a6/

Fortidens advarende stemme

4. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 43
12. december 1986
13. årgang

Fortidens advarende stemme

Den græske filosof Sokrates levede for næsten 2.400 år siden, men eftersom menneskenes natur ikke er ændret nævneværdigt i mellemtiden, har hans ord stærkt behov for overvejelse i vor tid – måske endnu mere end i hans egen. Her er, hvad han sagde til sin elev og ven Glaukos og nedskrevet af Platon fra hvem vi har næsten al vor viden om ham:

“Når læreren ryster for sine elever, og tøjlesløsheden holder sit indtog i alle hjem. Når faderen opfører sig som en dreng, og drengen spiller faderens rolle – og end ikke viser respekt for sin moder, idet han ønsker at være så fri som muligt. Den uerfarne sætter sig over den erfarne, og den erfarne finder sig deri. Så ryster læreren for sine elever og taler dem efter munden. Eleverne regner ikke med sådanne lærere og fortaber sig i endeløse diskussioner med dem. De voksne blander sig med de unge og kappes om at være så indfaldsrige som muligt for at virke progressive – og for at der ikke skal opstå det indtryk, at de er kontrære og reaktionære.

Ja – i en sådan stat vil det gå så vidt, at arbejdstagerne forlanger de samme rettigheder som deres brødgivere. De vil hidse sig op over at skulle modtage ordrer. Til slut, min kære Glaukos, agtes da hverken den skrevne eller den uskrevne lov. Ingen skal have forrettigheder og dette – min ven – er vejen til diktaturet!

Nøjagtig som en lille korrupt minoritet gennem sin umættelighed og uretfærdighed blev bragt til fald – således vil også demokratiet blive det, thi ethvert overmål slår over i det modsatte. Når et demokratisk folk beruses af frihedens vin og dertil har en svag regering, så vil de, der ønsker et ædelt demokrati blive kaldt djævle og forfulgt. Kun de foresatte, der opfører sig som undergivne, og de undergivne som opfører sig som foresatte vil få betydning i samfundet, medens de gensidigt lover og priser hverandre. Du vil give mig ret i, at kun af demokratiet kan diktaturet fremvokse – den slemmeste og værste følge, men den logiske – af for megen frihed”!

Et skindemokrati
Sådan sagde den gamle athenienser for mere end to årtusinder siden, og det burde vel være pligtlekture for nutidens elever, men måske i særdeleshed blandt medlemmerne af LO og hos vore folkevalgte.

I hvert fald har vi daglig for øje, hvad der sker, når man ignorerer dem.

Vi lever i et skindemokrati, hvor masserne indoktrineres og føres rundt ved næsen af smarte demagoger, medens samfundet falder sammen om ørerne på os.

Danmark er blevet et paradis for gangstere, og de kræfter der går ind for lov og orden angribes åbenlyst af pøblen. Fagforeningerne har samlet milliarder af kroner gennem afpresning af deres medlemmer og praler nu med at de kan lamme og ødelægge det samfund vore forfædre med møje og hårdt arbejde har opbygget. Politikere åbner i humanismens navn vore grænser, så alskens pak kan strømme ind i landet og kræve at blive underholdt – med føde, husly, penge og klæder – medens vore egne gamle – de der skabte velfærdssamfundet – kan se til og spises af med en ussel pension.

Sandheden er ilde hørt
Når Fremskridtsfolk i dag – af pøblen – kaldes djævle, så er årsagen den simple, at sandheden altid har været ilde hørt.

Men – der er dog sket fremskridt siden Sokrates.

Mogens Glistrup slap dog for skarntydesaften!

Claus Frost-Hansen

WWW.FRP.DK