Arkiv

Archive for 3. august 2008

Det sku´ være så godt ….

3. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 9 / September 1997 / 25. årgang

 

Det sku´ være så godt …

 

Regeringen (A og B, red.) og i særlig grad, finansminister Mogens Lykketoft (A) er ved at boble over af stolthed. Aldrig før har det gået så godt for dansk økonomi. Aldrig før har Socialdemokratiet vist så flotte resultater. Det er nogle af de overskrifter, der blev brugt af regeringen i forbindelse med præsentationen af finanslovsforslaget for 1998.

 

I ubehagelig propagandastil har finansministeren brugt skatteyderpenge på at få fremstillet en prale-brochure om regeringens “fantastiske” politik. Dertil kommer, at finansministeren bruger billeder af smarte unge på Miami Beach som omslag til det ene hæfte.

 

Jeg bliver vred når jeg ser den type propaganda og manipulering. Jeg bliver vred på vegne af de mange tusinder i det danske samfund, som ikke oplever, at leve i et velfærdssamfund. Hvorfor bruger Lykketoft ikke et billede af en gammel hjemløs posedame, der leder efter tomme flasker i skraldespanden foran Det Kgl. Teater? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af en sindslidende, som er blevet efterladt i en lejlighed og går amok med en brødkniv, efter at have taget forkert medicin? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af grædende pårørende til den syge mand, der døde mens han var på venteliste? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af en ensom gammel dame i en beskidt lejlighed, hvor hjemmehjælpen ikke har været i flere uger på grund af faglige møder og dårlig arbejdsplanlægning? Hvorfor brugte Lykketoft ikke et billede af 2. generationsindvandrere på Nørrebro i København, som skriger “ud med danskerne” mens de kaster sten efter politiet?

 

Alle ovenstående forslag til billeder på finanslovsforslaget er helt aktuelle billeder fra dagens Danmark. Men i stedet vælger regeringen, at bruge smarte unge fra USA. Det er fordi regeringens politik er falsk og udtryk for et glansbillede af Danmark, som ikke passer til virkeligheden. Lykketoft, Nyrup (A) og Jelved (B) vil helst ikke mindes alt for meget om virkeligheden når de har dyr regeringsmiddag på Marienborg. De vil helst ikke konfronteres med virkeligheden uden for de tonede ruder i den store BMW ministerbil.

 

Virkelighedens Danmark er, at der i disse år ansættes et uhyggeligt stort antal nye offentligt ansatte. Kommuner, amter og staten nyansætter som aldrig før. I 1994 var regeringens eget skøn, at der frem til år 2.000 skulle nyansættes ca. 25.000 personer. Nu har vi ved udgangen af 1997 allerede nået ca. 75.000 nye medarbejdere i det offentlige. De skal alle have skrivebord, computer og et kontor, hvorfor der også nybygges og indkøbes i uansvarligt omfang. Men hvad meget værre er, så vil hver eneste af disse folk fremover plage danskerne med bureaukrati og regulering. Hver eneste af dem vil finde på nye love og regler for at berettige sin egen stilling. Det bliver ikke rart.

 

Virkelighedens Danmark er også, at regeringen nu gennem flere år med opsving i Danmark ikke har formået at få nedbragt den 800 mia. kr. store statsgæld. Tvært imod, så stiger gælden fortsat. Man har nemlig brugt en række engangsindtægter til at holde driftsudgifterne nede. Men driftsudgifter som løn til medarbejdere og sociale ydelser skal jo ydes hvert år fremover. Regeringen skubber derfor en udgiftspukkel foran sig på ca. 22 mia. kr. som bliver finansieret fra engangsindtægter.

 

I 1998 er det salg af aktier, opstramninger af kredittider for landbruget og restanceinddrivelse, som vil pynte på budgettet. Lykketoft hævder, at vi får overskud på statens driftsbudget i 1998. Sandheden er, at det aner han ikke noget om. For det første, så vil salget af aktier måske slet ikke blive til noget i 1998 – eller måske først i slutningen af året, hvorved driftsudgifterne for længst er afholdt. For det andet så har regeringens skøn over orlov, efterløn, delpension m.v. vist sig ikke at holde de seneste år. Skønnet holder givet heller ikke i 1998 – og så er der underskud igen.

 

Noget af det sikre på finansloven er ulandspengene og pengene til miljø- og katastrofer i udlandet. Hele 17 mia. kr. vil flertallet dræne Danmark for i 98. Det er fortsat KUN Fremskridtspartiet, som stemmer imod bevillingerne! Snik snak fra Venstre og Konservative, krydret med pressemeddelelser er intet værd, når de fortsat stemmer JA i Finansudvalget.

 

Det er også sikkert, at kulturbudgetterne stiger, lige som der fortsat ydes store summer til de politiske partier, erhvervstilskud og andre unødvendige udgifter.

 

Skatter og afgifter vil foreløbigt blive forhøjet med 800 mio. kr. Man har ikke endnu besluttet sig for, hvad der skal forhøjes, regeringen og socialisterne skal dog nok nå til enighed. Miljøskatterne har nu nået 60 mia. kr. om året – og stiger fortsat. Kun en brøkdel går til forbedring af miljøet. Resten går til flygtninge, bureaukrati og andre unødvendige udgifter.

 

Vi får derfor et meget spændende efterår, hvor vi igen har som vigtigste opgave i Fremskridtspartiet, at kæmpe imod Lykketofts budgetter. At stille forslag om forbedringer til de svageste i vores samfund og udstille regeringens elendige politik for befolkningen. Politiken bliver nemlig ved med at være elendig indtil vi får en ny regering. Først når hele befolkningen i kor råber: “Nyrup, Jelved og Koch – nu har vi fået nok” kan vi få en finanslov, som er ansvarlig.

Fremskridtspartiets finansordfører

Kim Behnke,

 www.frp.dk

 

Læs også: Sporene er skræmmende:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%c3%a6mmende/

Læs også: Velfærd frem for vanvid:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/13/velf%c3%a6rd-frem-for-vanvid/

Læs også: Vi kunne alle have det så godt:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/28/vi-kunne-alle-have-det-sa-godt-2/ 

Fra samfundskritiker til EU-fanatiker

3. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:

Fremskridt nr. 12

December 1998

26. årgang

 

Fra samfundskritiker til EU-fanatiker

 

Bertel Haarders udvikling fra grundtvigiansk Venstre-mand til ideologisk europæer. Hvad der i 70´erne og 80´erne blev latterliggjort af Haarder, skal i dag politisk gennemføres – med Haarder som ivrigste fortaler

 

Da Fremskridtspartiet blev dannet for over 25 år siden, var mange rystede og ville ikke være i stue med Glistrup og hans oprørere. En af dem, som ikke stirrede sig blind på Fremskridtspartiet, var en ung adjunkt fra Aalborg, Bertel Haarder.

 

I Fremskridt skrev cand. scient. pol., Bertel Haarder, om den offentlige spildproduktion, socialdemokratiets ødelæggelse af familien, tyranniet i at institutionerne skulle bestemme hvad borgerne skulle have o.s.v. Og i det hele taget gjorde han på klar og forståelig vis op med en vanetænkning, som også var trængt ind i de borgerlige partier i 60´erne og 70´erne. Haarder har aldrig været fremskridtsmand og blev i 1975 valgt til Folketinget for partiet Venstre, men han repræsenterede en modig nytænkning og bragte nyt ideologisk liv til det borgerlige Danmark efter VKR-regeringens åbenlyse kapitulation i 1968-1971.

 

Gennem 1970´erne skrev Bertel Haarder en række debatbøger, som på fremragende vis argumenterede for mindre offentlig styring og især mindre formynderi fra det offentlige bureaukratis side. F.eks. Statskollektivisme og Spildproduktion fra 1973 og Institutionernes Tyranni fra 1974.

 

Bertel Haarder fortsatte sit samfundskritiske forfatterskab op gennem 80´erne og bogen Grænser for politik fra 1990, er stadig skrevet ud fra en klar liberal grundholdning, hvor staten og fællesskabet ikke er et mål i sig selv, men en ramme om borgernes frihed. Staten er selvfølgelig nødvendig for at værne om borgernes private liv, men målet holder Haarder hele tiden klart for øje. At det i politik gælder om at skabe rum for individuel udfoldelse, hvor borgerne selv kan bestemme, f.eks. over opdragelse, skolegang o.s.v.

 

EU-skeptiker i 1990

Endnu i 1990 kunne Bertel Haarder med sund fornuft skrive skeptisk om det daværende EF. “Et særligt problem i 90´erne bliver EF, som hidtil har kunnet øge reglerne ug udgifterne år for år i det gode samarbejdes navn. I Danmark har der været klar bane for udgifterne, fordi socialdemokratiet af gammel vane ikke modsætter sig merudgifter, og fordi de liberale og borgerlige ikke modsætter sig europæiske fremskridt”.

 

Slagordet var, at der skulle sættes grænser for politik. Og det betød også grænser for EF´s udvikling. Man mærker Haarders ironiske forbehold, når han i gåseøjne taler om “europæiske fremskridt”. Haarder var ikke bange for at melde ud, selvom han var minister.

 

“Dette må nu høre op. Nu må vi efterhånden være blevet så europæiske, at vi husker både fornuften og almindelig sparsommelighed, når vi drøfter nye europæiske fremstød… Der skal sættes grænser for politik, også i EF”.

 

Det var i 1990. Imens foregik forhandlingerne mellem de europæiske statsbankchefer under Jacques Delors´ ledelse om det hidtil mest ambitiøse integrationsprojekt, den fælles valuta forankret i en økonomisk og monetær union. Et år senere kunne Bertel Haarders to ministerkollegaer og partifæller, Uffe Ellemann-Jensen og Anders Fogh Rasmussen, underskrive Maastricht-traktaten. Og i 1992 skulle danskerne stemme om ratifikationen.

 

Haarders foragt for småstaten

Gennem 1990´erne har Bertel Haarder gennemgået en forvandling. I dag er han medlem af Europa-Parlamentet og hører til de ivrigste forsvarere af EU og til de utrætteligste angribere af Danmarks forbehold. Og det på en måde, så det nærmest virker skingert og forceret. Fra i 1977 at have latterliggjort “EF-drømme om fælles mønt” (i bogen Danskerne år 2000 – en begrundet vision), helmer Haarder ikke i sit ønske om at få sat forbeholdet mod den fælles valuta til afstemning. Det skyldes alt sammen bare danskernes uvillighed til at ville være europæiske. Vi befinder os i en dvaleagtig tornerosesøvn og præges af snæversyn og indelukkethed. I pressen skrev han engang mod “småstatstænkningen”, vi tilsyneladende ikke kan komme fri af” og endte med følgende lidet patriotiske salve: “Jeg holder med de andre”.

 

I det sidste nummer af Venstres partiblad, Liberal, klandrer Haarder endnu engang danskernes uvillighed til at opgive kroner og ører til fordel for euroer og euroletter. Bertel Haarder sammenligner overgangen fra daler til kroner for 125 år siden. “Blev vi mindre danske af det? Nej, selvfølgelig ikke”.

 

Men at sammenligne den skandinaviske møntunion med det altomfattende skridt, som den økonomisk og monetære union repræsenterer i Europa, er at forklejne en alt for stor afgørelse. ØMU´ens gennemførelse vil gennemtvinge en integration på en lang række områder, som det for få år siden blev bedyret hørte til nationale anliggender. Skatte- og socialpolitik bliver i stadig stigende omfang integreret, ikke som et direkte politisk ønske, men som den nødvendige konsekvens af ØMU’en.

 

EU – det nye romerrige?

Derfor er Bertel Haarders angreb på dem, der ser på den europæiske integrationsproces som udviklingen af en egentlig union, ikke troværdigt. I Liberal kritiserer Haarder historikeren Palle Lauring for at have sagt, at Danmarks indtrædelse i EF i 1972 betød et punktum for Danmarkshistorien. Lauring så EF i en historisk udvikling fra Romerriget og senere bestræbelser på at skabe enhed og union i Europa. “Gennemført vrøvl var det alt sammen” mener Haarder i dag.

 

Men det forholder sig jo stik modsat Haarder.

 

Læs, hvad professor Bent Jensen fra Odense Universitet skriver om unionsbestræbelserne: “Det er og bliver det store tankekors her ved udgangen af det 20. århundrede, at i samme øjeblik Unionen af socialistiske sovjetrepublikker brød sammen og de undertrykte nationer gjorde sig fri, tog vesteuropæiske unionsfantaster fat på at opbygge en union i den anden halvdel af Europa. Forstod de slet ikke, hvad der forgik for øjnene af dem? Selv om de to projekter ikke kan sidestilles, er der alt for mange lighedspunkter. Det, der ser så forførende ud på skrivebordet, bliver et mareridt i virkelighedens verden. Hvis en økonomisk-monetær union skal kunne fungere, skal de nationale parlamenter sættes ud af kraft og en stærk, centralistisk styring af alt fra penge- og finanspolitik til social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik gennemtvinges. Det ene kan simpelthen ikke eksistere uden det andet, hverken der eller her”.

 

Det fascinerende ved Europas historie er striden mellem enhedsbestræbelserne, som har eksisteret siden Romerriget, og så de decentrale tendenser hen mod nationale, lokale eller regionale enheder. Europas navn og begreb kan bruges og misbruges af enhver politisk ideologi. Det var det, som Bismarck sagde så tydeligt: “Jeg finder altid Europas navn brugt af dem, der ønsker noget af andre lande, som de ikke kan få i eget navn”.

 

Og det er her Bertel Haarders pro-europæiske vending er så uforståelig. For få har tydeligere påvist, at kollektivisme, fællesskab og offentlig styring ikke er moralsk harmløs, men er skalkeskjul for egne interesser. Det var det, som Bertel Haarder påviste så forbilledligt og forståeligt i sine bøger i 70´erne. Offentligt ansatte har nødvendigvis ikke det offentlige vel som vigtigste mål, men ofte nok deres egne særinteresser.

 

Venstre går ind for Europas Forenede Stater

Når Bertel Haarder har så travlt med at banalisere EU´s betydning overfor dem, der maler skræmmebilleder om en stor union, skal man dog betænke, at partiet Venstres officielle EU-handlingsprogram op til Europa-Parlamentsvalget i 1994 bestod i, at arbejde hen mod Europas Forenede Stater. For at løse det demokratiske underskud blev en europæisk forbundsstat Venstres målsætning.

 

Bertel Haarder ytrede sig den gang skeptisk overfor vedtagelsen på EU-landsmødet i 1994, men faldt som sædvanlig ned som et lam. Og det er værd at notere sig, at hvad Bertel Haarder førhen tog afstand fra i stærke vendinger, senere er blevet accepteret med Haarders billigelse.

 

Når Venstres officielle EU-politik er føderalistisk (forbundssystem) d.v.s., at EU skal udvikle sig henimod en forbundsstat med EU-Parlamentet som egentligt lovgivende og kommissionen som regeringen, har Bertel Haarder bevisbyrden og bør forklare de danske vælgere, på hvilken måde Venstres ideal af en europæisk forbundsstat adskiller sig fra kendte forbundsstater som Tyskland og USA.

 

Det nationalistiske Euroland

Fremskridtspartiet har altid været glødende tilhængere af et europæisk fælles og indre marked. Der er vist næppe nogen Fremskridtsvælger, der stemte nej i 1972. Men når EF nu udvikler sig til langt mere end det markedsmæssigt nødvendige, hører vi til EU´s skarpeste kritikere. I 1972 var der intet fælles EF-flag, nogen hymne, noget fælles borgerskab eller planer om et EU-forsvar – al den stupide symbolik som mere end noget andet viser, at EU har ambitioner om at optræde som en statslig enhed ligesom traditionelle stater.

 

Fremskridtspartiet

WWW.FRP.DK

 

 

Læs også: Uffe, Bertel og Anders socialiserede Danmark:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/uffe-bertel-og-anders-socialiserede-danmark/

Læs også: Danmark ud af EU:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/28/danmark-ud-af-eu/

 

 

Læs også: Hvad vil Anders Fogh i Euroland?:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/06/hvad-vil-anders-fogh-i-euroland/

S U N D H E D S P O L I T I K

3. august 2008 Skriv en kommentar

Det vil Fremskridtspartiet

 

S U N D H E D S P O L I T I K

 

Fremskridtspartiet mener, at vores sundhedspolitik skal have fire væsentlige formål:

 

1. Sundhedssystemet skal give befolkningen tryghed.

2. Flest mulige sygdomme skal forebygges.

3. Syge skal helbredes hurtigst muligt.

4. Sundhedsvæsenet skal arbejde effektivt.

 

Sundhedspolitikken vedtaget i Folketinget. Det er derfor vigtigt, at vælgerne sammensætter Folketinget således, at der er politisk vilje til at føre en velfungerende sundhedspolitik – en sundhedspolitik, hvor trygheden har højeste prioritet. Amternes andel af sundhedsvæsenet skal tages fra dem.

 

Gennem alt for mange år har flertallet i Folketinget ført en utilstrækkelig sundhedspolitik. Befolkningen føler ikke længere tryghed ved sundhedsvæsenet. Danmark fremstår i dag som et samfund med lange ventelister til sygehusene, såvel for mindre lidelser og livstruende sygdomme. Sundhedsvæsenet er ved at drukne i bureaukrati til skade for patientbehandlingen. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.

 

Tryghed – ved mindre politik og mere sundhed

Det er efter Fremskridtspartiets opfattelse på høje tid, at man sætter trygheden for borgerne i centrum, også når det gælder sundhedssektoren.

 

I 1988 fik Fremskridtspartiet en dagsorden vedtaget i Folketinget, som gik ud på, at der skulle arbejdes frem mod maksimum 3 måneders ventetid til behandling af syge mennesker. Dette er endnu ikke sket, tværtimod ser vi, at ventelisterne fortsætter.

 

Skiftende regeringer, både borgerlige og socialistiske har forhandlet med amterne om at få nedsat ventelisterne. Dette har man stadig ikke fået et tilfredsstillende resultat ud af. Fremskridtspartiet mener, at det er tid til at give amterne kniven – med andre ord: Stoppe al behandling, der ligger under amtsregi og føre sundhedssektoren ind under sundhedsministeren og Folketinget således, at disse får det direkte ansvar for den fejlførte sundhedspolitik.

 

Tryghed – med patienterne i centrum

De andre partier har man gang efter gang hørt udtale, at patienten skal i centrum og at der skulle gøres noget virkeligt gennemgribende for at fjerne ventelisterne. Med dybt alvorlige miner, taler de andre partier om, hvordan de skal løses. Op til valg hører man, at bare de får din stemme ved de forskellige valg, uanset om det er amts- eller folketingsvalg, så skal det nok blive meget bedre.

 

Det er ærligt talt ganske fantastisk at høre på. Specielt fordi de andre partier gennem en lang årrække har medvirket til det stik modsatte. De har desværre bidraget til at undergrave vort sundhedsvæsen med deres fejlslagne politik. Viljen hos de øvrige partier for at stoppe de helt uacceptable lange ventelister har reelt ikke været til stede.

 

Tryghed – hos sundhedsministeren

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at man bør samle al økonomisk, organisatorisk og administrativt ansvar for hele sundhedsvæsenet hos sundhedsministeren og Folketinget. Udgifterne til sygehusene skal dækkes af Folketinget. Vi ønsker lovfæstede og juridiske rettigheder for den enkelte borger til den nødvendige pleje og omsorg igennem fastsatte frister, nemlig 3 måneders frister, hvad angår behandling.

 

Vi ønsker samtidig i Fremskridtspartiet, at det skal være slut med sundhedsvæsenets afhængighed af smarte politikere i kommuner og amter, der ikke kan få systemet til at virke ordentligt.

 

Vi ønsker ikke længere, at det skal være afhængigt af skiftende politiske flertal i amter, der skal afgøre, om der bliver etableret tilstrækkeligt med sengepladser på sygehusene.

 

Vi vil have et system, der er bygget op på samme måde som for eksempel sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. På disse områder er der, som bekendt, aldrig noget problem med at udbetale penge. Man kan så spørge, hvorfor det da skal være tilfældet indenfor sundhedssektoren.

 

Tryghed – med Fremskridtspartiet

Fremskridtspartiet har ofte fremsat konkrete forslag til, hvordan man skulle løse de problemer, som alle er enige om vi har i sundhedssektoren. Staten må overtage det økonomiske ansvar for sundhedssektoren.

 

Fremskridtspartiet har ved de alternative finanslovsforslag vist, at vi ønsker at tilføre sygehusene det, der er nødvendigt. Pengene må følge patienten, uanset om patienten ønsker at blive indlagt på et dansk offentligt sygehus/klinik, på privathospital/-klinik eller eventuelt udenlandsk sygehus. Pengene må patienten tage med uanset, hvor man ønsker at blive behandlet. Det, det handler om for Fremskridtspartiet er, at det er ligegyldigt, hvor patienten bliver behandlet, bare den syge hurtigst muligt bliver rask igen.

 

Tryghed – gennem forebyggelse

Når sundhedspolitik drøftes, er der en tendens til, at der fokuseres stærkt på sygehusene. Det er naturligvis relevant i diskussionen om, hvordan sundhedssektoren skal indrettes, men alligevel kommer de i anden række. Det primære er at satse på forebyggelse, så sygdomme ikke opstår. Det er naturligvis vigtigere at rette opmærksomheden mod, hvordan sygdom kan undgås.

 

Billedligt talt kan forholdet mellem sundhed, sygdomme, forebyggelse og helbredelse sammenlignes med en flod, der skal stoppes. Floden begynder som en kilde, der udspringer fra toppen af et bjerg. Jo længere kilden får lov at løbe, jo større bliver den. Efter en vis strækning er kilden blevet til en stor og kraftig flod. Floden er nemmere at stoppe, jo tættere på udspringet, der forsøges.

 

På samme måde forholder det sig med forebyggelse og helbredelse af sygdomme. Det mest optimale er, at den forebyggende indsats er så effektiv, at sygdom aldrig opstår. Hvis sygdom opstår skal den så vidt muligt behandles og kureres i begyndelsen. Hvis sygdommen får lov til at udvikle sig, kan det blive vanskeligt og ressourcekrævende at kurere den.

 

Fremskridtspartiet mener derfor, at der skal ofres meget mere opmærksomhed på, hvordan sygdomme kan afhjælpes gennem forebyggelse. Det er meget dyrt at drive vores moderne sundhedsvæsen. Kan forebyggelse spare udgifter til helbredelse spares der både menneskelige lidelser og skattepenge.

 

Tryghed – i et sund samfund

Det er ikke muligt at give en nøjagtig beskrivelse af, hvilke forhold, der er optimale med hensyn til forebyggende indsats. Imidlertid står det fast, at mange elementer er afgørende for, hvor effektiv den forebyggende indsats kan blive. Forhold som personlig og psykisk ligevægt og økonomisk stabilitet er meget betydningsfulde for, at børn opnår udvikling og opvækst, der vil sikre, at de er psykisk og fysisk sunde.

 

Således giver forhold som: Skattesystemet og skatternes størrelse, arbejdsløshed, undervisningskvaliteten, boligmassens kvalitet m.m. et betydningsfuldt bidrag til den generelle helbredstilstand i samfundet. Derfor er det af stor betydning, at samfundet som helhed er “sundt”. Et “sundt” samfund medfører, at befolkningen bliver sund.

 

Tryghed – i den primære sundhedssektor

Den primære sundhedssektor – vores privatpraktiserende læger m.v. – kan reformeres således, at den vil komme til at fungere mere effektivt, hurtigere og med færre kødannelser og vil kunne komme til at levere ydelser af højere kvalitet.

 

I dag er store dele af den primære sundhedssektor detailreguleret fra politisk hold. Den primære sundhedssektor bør liberaliseres således, at ydelserne stadig finansieres af det offentlige, men at sektoren i øvrigt fungere på konkurrencemæssige betingelser.

 

Der skal indføres fri adgang til at etablere sig og udbyde sundhedsydelser for alle, der har anerkendte uddannelser. En fri etableringsret vil sikre et langt større behandlerudbud på alle niveauer i den primære sundhedssektor.

 

Der skal være fri prisdannelse på sundhedsydelser udført i den primære sundhedssektor. Det offentlige refunderer udgifter i overensstemmelse med et takstsystem, hvor priserne for alle ydelser på forhånd er aftalt på baggrund af gennemsnitsomkostningerne for ydelserne. Takstsystemet kendes allerede fra tandlægerne.

 

Den frie prisdannelse mellem behandler og patient vil betyde, at f.eks. yngre nyetablerede praktiserende læger vil kunne levere ydelser til meget lave priser for at tiltrække patienter, mens f.eks. ældre, erfarne læger vil kunne tillade sig at tage højere priser, fordi de er mere erfarne. Takstsystemet vil dog sikre, at det ikke vil blive profitabelt at tage ublu priser.

 

Da der er tale om priser, der er udregnet og aftalt på baggrund af gennemsnitsomkostninger, vil det være muligt at opnå en større indtægt ved at behandle billigere end forudsat. “Overskuddet” fra de billigere behandlinger vil økonomisk kompensere for behandlinger, der er dyrere end beregnet.

 

Den konkurrence, der vil opstå som følge af den frie etableringsret og den frie prisdannelse, styrker kvaliteten af de udbudte ydelser, samt giver behandleren tilskyndelse – f.eks. de alment praktiserende læger – til altid at levere ydelser af høj kvalitet og vedvarende holde sig orienteret om den nyeste medicinske og behandlingsmæssige udvikling.

 

Der skal indføres et fuldstændigt frit lægevalg, og -lægeskift samt fri speciallægeadgang, dog må patienten selv afholde eventuelle omkostninger i forbindelse med lægeskift. Patienterne skal have fri journalindsigt.

 

Tryghed – i den sekundære sektor

Fremskridtspartiet mener, at målsætningen for den sekundære sundhedssektor (hospitaler) er at give forbrugerne/patienterne mulighed for at vælge sundhedsydelser af så høj kvalitet og så lave priser som muligt.

 

For at opfylde dette formål er det nødvendigt at reformere det eksisterende sundhedssystem, således at det frie marked inddrages i stor udstrækning – og i langt højere grad end i dag.

 

Fremskridtspartiet ønsker at lade pengene følge patienten. Det, det handler om for os er, at der bliver behandlet flest mulige patienter i stedet for det nuværende system, der ikke er lykkedes. Man skal i sygehusene et incitament til at fuldføre flest mulige behandlinger. Jo flere, der bliver behandlet, desto flere penge tilføres det enkelte sygehus.

 

Det offentlige skal betale for samtlige sundhedsydelser, der udføres i sundhedssektoren, dog undtaget kosmetiske operationer, der ikke er lægeordinerede, inseminationer og andre handlinger, der ikke er strengt lægeligt begrundede.

 

Den sekundære sundhedssektor bør reformeres, så hospitalerne fungerer på selvstændige forretningsmæssige vilkår. Hospitalerne skal ikke modtage driftstilskud fra det offentlige. Offentlige driftstilskud fjerner tilskyndelsen til at levere effektive og omkostningsbevidste ydelser af høj kvalitet.

 

Efter en sådan reform af sundhedssystemet vil det eneste offentlige engagement i forbindelse med udførelsen af sundhedsydelser herefter være køb af ydelser udført af private hospitaler på et konkurrerende marked.

 

De eneste indtægter fra det offentlige, der kan komme på tale, er, at det offentlige tilfører hospitalsvæsenet betaling for sundhedsydelserne.

 

Patienter bør i forbindelse med alle behandlinger frit kunne vælge sygehus (behandlingsinstitution). Det frie sygehusvalg skal også omfatte privathospitaler og andre private behandlingsinstitutioner.

 

Tryghed – med ny finansiering

Fremskridtspartiet ønsker at reformere sundhedssektoren, så hospitalerne bliver selvstændige og private økonomiske enheder, der fungerer på almindelige forretningsmæssige vilkår.

 

Den reform af hospitalssystemet, som Fremskridtspartiets ønsker gennemført, vil indebære, at udbuddet af sundhedsydelser i hospitalssektoren vil foregå på et marked med konkurrence, dog vil udførelsen af ydelserne fortsat blive betalt af det offentlige.

 

Konkurrenceelementet vil tilskynde en konkurrence institutionerne imellem. Således vil hospitalerne presses til at udbyde ydelser til en kvalitet, der er konkurrencedygtig med konkurrenterne på markedet.

 

Tryghed – ikke i det eksisterende bevillingssystem

I den offentlige sundhedssektor er der i dag ingen tilskyndelse til at yde den bedst mulige behandling. Det eksisterende finansierings- og bevillingssystem er en grund til den ringe produktivitet og dårlige ressourceudnyttelse, der i dag finder sted i den offentlige sundhedssektor.

 

I det eksisterende rammebevillingssystem er der ingen krav om, hvor mange patienter, der skal behandles. Det eneste krav, der reelt eksisterer i den sammenhæng, er et krav om, at bevillingsrammerne skal overholdes. Derfor opfatter sygehusledelsen i dag patienterne som omkostninger, der “æder” bevillingerne.

 

Hvis det enkelte sygehus behandler “for mange” patienter, er der risiko for, at sygehuset overskrider budgettet. Ventelisterne opstår p.g.a. denne bevillingsform. Ved at nedprioritere f.eks. de operative behandlinger, kan der fremkaldes et “patientpres” mod politikerne med bøn om flere ressourcer.

 

Tryghed – med nyt “Stykpris-finansieringssystem”

På grund af den ineffektive og ødelæggende måde, de eksisterende rammebevillingssystemer eksisterer på, ønsker Fremskridtspartiet at ændre bevillingssystemet, således at bevillingssystemet i sig selv ikke bevirker, at hospitalerne leverer ineffektive ydelser af dårlig kvalitet.

 

Det er muligt at indføre et finansierings- og bevillingssystem, der har en langt bedre ressourceudnyttelse end det eksisterende. I den forbindelse peger Fremskridtspartiet på stykpris-finansieringssystemet. Ved stykpris-finansieringssystemet får sygehusene betaling i forhold til antallet af behandlinger. Herefter vil hver patient opfattes som en “indtægt” og således opstår der en direkte tilskyndelse til at foretage flest mulige operationer og behandlinger så effektivt som muligt og af så høj kvalitet som muligt.

 

Tryghed – på medicin- og lægemiddelområdet

Det eksisterende lægemiddelmarked er et af de mest regulerede markeder i Danmark. Den omfattende offentlige regulering bevirker, at der er store vanskeligheder forbundet med at etablere og drive et apotek. End ikke hvis man har en farmaceutisk uddannelse er det lovligt at etablere et apotek. Der må ifølge apotekerloven kun eksistere det antal apoteker som Sundhedsstyrelsen finder fornødent i Danmark.

 

Der skal være fri etableringsret af apoteker, således at det bliver muligt at købe medicin langt flere steder. Det eneste krav, der skal gælde til etablering af apoteker, er, at der på apoteket er minimum én ansvarlig ansat eller ejer med en farmaceutisk uddannelse.

 

Forbrugerne vil få store fordele af fri konkurrence på apotekerområdet. Det frie marked vil tvinge apotekerne til at holde omkostningsniveauet så lavt som muligt. Det vil bl.a. få betydning for den geografiske placering af apotekerne og forretninger med apotekerudsalg. Apotekerne må yde en service, prispolitik, kvalitetspolitik etc., som kunderne finder tilfredsstillende og derfor vil efterspørge. Derfor må apotekerne placere sig der, hvor kunderne er.

 

Priserne og avancerne på apoteksområdet fastsættes i dag gennem forhandlinger mellem Danmarks Apotekerforening og sundhedsmyndighederne.

 

Tryghed – med sygeforsikringsordningerne

De private sygeforsikringer styrkes ved, at der gennemføres skattefradrag. Den eksisterende offentlige sygeforsikring har ingen tilskyndelse til at sikre, at ydelserne i sundhedssektoren bliver udført til lave omkostninger og til høj kvalitet. Derfor vil Fremskridtspartiet ændre den eksisterende sygesikring.

 

Der skal indføres frit valg af sygesikring. Forbrugerne, der mener, at en privat sygesikring kan tilbyde bedre og hurtigere behandlinger end den offentlige sygesikring, skal have lov til at benytte en privat i stedet for den offentlige.

 

Det offentlige skal stadig betale udgifterne til hver enkeltes sygesikring.

 

Gennem en sådan reform vil der stadig skabes et konkurrerende sygesikringsmarked, hvilket vil sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af de økonomiske ressourcer.

 

Tryghed – med akutberedskabet

I dag har flere amter besluttet, at bestemte private hospitaler og lignende institutioner af ideologiske årsager skal holdes uden for akutberedskabet.

 

Amterne skal ikke have kompetence til at beslutte, at bestemte hospitaler og lignende institutioner, der har udstyr og er indrettet til at foretage akutbehandlinger og -operationer, skal holdes uden for akutberedskabet.

 

Akutberedskabet bør eksistere på privat basis med private aftaler mellem hospitalerne og de eksisterende ambulancevirksomheder.

 

Det er ikke et politisk anliggende, hvilke kundskaber ambulanceførerne skal have og hvorledes ambulancerne skal være indrettet. Disse anliggender må afklares gennem private aftaler mellem hospitalerne og anbulancevirksomhederne.

 

Flere undersøgelser viser, at det private Falck er bedre, billigere og mere effektivt end det kommunale brandvæsen i København. Brandvæsenet i København bør privatiseres.

 

Tryghed – ved præhospital behandling

I forbindelse med akut-behandlinger er de første minutter, efter en skade er indtruffet, de vigtigste for, at vedkommende ulykkespatient dels vil overleve dels få et liv uden handicaps.

 

Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt kan tilbydes uddannelse i at udføre førstehjælp. Forholdsvis enkle greb overfor ulykkesramte kan redde menneskeliv og samtidig være med til at give et værdigt liv efter ulykken.

 

Det er vigtigt, at der etableres et akutberedskab, hvor der er læger tilknyttet. Ambulanceberedskabet i de større byer kan forbedres med henblik på lægemedvirken i den præhospitale behandling.

 

Tryghed – også på hospices

Personer, der er døende, skal have mulighed for at opholde sig i menneskevenlige omgivelser. I dag må mange døende, der opholder sig på hospitaler, leve deres sidste dage i kolde og kliniske omgivelser. Døende skal have mulighed for at få en værdig afslutning gennem ophold på hospices, der kan indrettes meget privat og personligt, idet der ikke er kliniske forhold at tage hensyn til.

 

Erfaringerne fra bl.a. Storbritannien og Finland viser, at en plads på hospices koster ca. det halve af den billigste sengeplads på et hospital.

 

Der skal derfor gives adgang til, at det offentlige kan betale ophold på hospices på lige fod med f.eks. hospitals- og plejehjemsophold.

 

Ovennævnte stammer fra

 Fremskridts-brochuren fra 1997:

 

Det vil Fremskridtspartiet:

S u n d h e d s p o l i t i k

www.frp.dk

S O C I A L P O L I T I K

3. august 2008 Skriv en kommentar

Det vil Fremskridtspartiet

 

S O C I A L P O L I T I K

 

Fremskridtspartiets socialpolitik bygger på tre grundelementer:

 

1. Hjælp og tryghed for den enkelte borger

2. Hjælp til selvhjælp – ikke en fastholdelse i socialsystemet

3. Befolkningen skal ikke alle være klienter i det sociale system. Flest mulige skal kunne klare sig selv uden for systemet.

 

Fremskridtspartiet er modstander af al anden økonomisk omfordeling end den, der er nødvendig for at sikre, at de, der ikke kan forsørge sig selv, hjælpes på fode. Fremskridtspartiet mener således, at socialpolitikken skal have et yderst begrænset sigte.

 

I de sidste 20 år har politikerne gennem socialpolitikken søgt at gøre befolkningen lykkeligere. Det er imidlertid ikke politikernes opgave. Spørgsmålet om befolkningens velvære er hverken statens eller Folketingets anliggende, men befolkningens personlige anliggende. Sådanne mål kan ikke opnås ved offentlige indgreb.

 

Tryghed gennem en reform af sociallovgivningen

Den eksisterende sociallovgivning har udviklet sig til at være kompleks, uoverskuelig og unødvendig bureaukratisk. F.eks. er der en stor del af befolkningen, som er selvforsørgende eller forsørges af ægtefælle eller familie, der modtager forskellige former for sociale ydelser. Staten skal ikke opkræve skatter med den ene hånd og med den anden udbetale sociale ydelser til de samme skatteydere.

 

Der skal gennemføres en reform af sociallovgivningen, som dels sikrer, at den bliver enkel, overskuelig, ubureaukratisk og dels sikrer, at sociallovgivningen reduceres til et minimum. Målet for en socialreform er, at så få som muligt fremover vil modtage sociale ydelser og at så mange som muligt kan forsørge sig selv uden statslige indgreb eller omfordeling.

 

For at opnå dette er det nødvendigt at foretage vidtgående forenklinger og moderniseringer. Samtidig med reformen af sociallovgivningen skal der gives modsvarende skattelettelser, der økonomisk opvejer de sociale ydelser, der afvikles.

 

Sideløbende med gennemførelsen af reformen skal det sikres, at socialpolitikken ikke overføres til andre sektorer som f.eks. sundhedssektoren, boligpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken. Endvidere skal en del af de offentlige sociale ydelser, der kan fungere på et privat forsikringsmarked, privatiseres, samtidig med at der gives modsvarende skattelettelser.

 

Tryghed mod indtægtstab

Et vigtigt led i socialreformen er forenklinger af kriterierne og reglerne for tildeling af offentlige sociale ydelser. Disse bør primært tage udgangspunkt i personens alder. Reglerne for tildeling af offentlige sociale ydelser bør således inddeles i grupper bestående af personer under 18 år (børn og unge); personer i den arbejdsdygtige alder mellem 18 og 67 år og pensionister.

 

For de 0-18-årige bør det gælde, at forældrene har ansvaret for deres forsørgelse. Som udgangspunkt skal børn og unge ikke kunne modtage offentlig socialhjælp. Der skal dog gælde visse undtagelser for f.eks. forældreløse børn, gadebørn og lignende.

 

Varige uarbejdsdygtige (invalide/handicappede o.s.v.) skal have mulighed for at modtage et fast ensartet beløb, så de kan forsørge sig selv og deres børn.

 

Personer over 67 år skal have en fast, ensartet folkepension.

 

Personer, der kommer i social nød, skal kunne opnå individuel trangshjælp, der alene skal kunne ydes til personer i absolut nød. Hjælpen kan have mange forskellige udformninger. F.eks. kan den ydes med krav om tilbagebetaling.

 

Hjælpen kan også bestå af økonomisk hjælp, naturalieydelser eller anden kortvarig hjælp.

 

Tryghed i familierne

Den eksisterende sociallovgivning har bevirket, at mange søger hjælp hos sociale myndigheder i stedet for at løse eventuelle problemer i fællesskab med familien. Denne udvikling har betydet, at sociallovgivningen ødelægger og fremmedgør mange familier. Derfor er det vigtigt, at sociallovgivningen ændres, så familien igen kan blive det samlingssted, hvor børn og unge løser deres problemer og generelt har deres naturlige udgangspunkt.

 

Familiefradrag

Så længe der eksisterer indkomstskatter, skal der etableres et “familiefradrag”. For at sikre, at børns skattefradrag udnyttes, når børnene ikke arbejder, skal børnenes fradrag kunne benyttes af forældrene. Dette skal fungere således, at hver familie har et fælles familiefradarg. Hvert familiemedlem skal udnytte, hvad der er muligt for vedkommende, hvorefter den øvrige familie frit skal kunne disponere over den del af fradraget, som ikke udnyttes. Familiefradraget vil betyde, at ingen bliver økonomisk hårdt belastet af at etablere familie. En ophævelse af offentlige tilskud sammen med indførelse af familiefradraget til børnefamilier vil således blive økonomisk neutral.

 

Børnechecken

Den offentligt finansierede børnecheck skal bortfalde. Børnechecken bidrager til en urimelig økonomisk omfordeling. Således bidrager barnløse lavtlønnede til at finansiere højere indtægtsgruppers børnecheck.

 

Gennemførelsen af familiefradraget bevirker, som nævnt, i princippet, at ophævelsen af tilskud til børnefamilier bliver økonomisk neutral eller en fordel. Således vil børnefamilierne ikke miste indtægt ved ophævelse af børnechecken, når den samtidig gennemføres med, at familiefradraget indføres.

 

Tryghed i børnepasningen

Samtidig med indførelsen af familiefradraget og i takt med, at den skattefrie bundgrænse hæves, bliver det muligt for forældre igen at betale, hvad det koster at få passet sine børn. Principielt bør enhver svare sit, også når det gælder børnepasning. Det er derfor Fremskridtspartiets mål, at der skal være fuld brugerbetaling for børnepasning. Offentlige børnepasningsinstitutioner skal privatiseres. Det vil automatisk bevirke en reel konkurrence mellem eksisterende private og tidligere offentlige børnepasningsinstitutioner og vil ligeledes bevirke, at omkostningerne reduceres markant og kvaliteten stiger på grund af den frie konkurrence. Det skal være muligt for familier med speciel lav indtægt at få offentlige tilskud til institutionspladserne.

 

Tryghed under barselsorlov

Folketinget skal ikke regulere barselsordninger, der etableres som frivillige, private aftaler på arbejdsmarkedet.

 

Den offentlige betalte barselsorlov skal afvikles over en årrække. Beskæftigede, der ønsker at få børn, må tilrettelægge familieudvidelsen, således at der er råd til barselsorlov uden offentlig hjælp.

 

Tvangsfjernelse af børn

Børn er forældrenes ansvar. Hvis børnene af den ene eller den anden grund ikke får, hvad de har behov for eller, hvis deres tarv ikke varetages, er det forældrene, der skal hjælpes og dermed indirekte børnene.

 

Tvangsfjernelse af børn skal være en absolut sidste udvej, en nødløsning efter, at det har været forsøgt at hjælpe forældrene bedst muligt.

 

Når der i ekstreme tilfælde må gennemføres tvangsfjernelse, skal denne ske så hensynsfuldt som muligt. Desuden skal forældrene og pårørende have adgang til rigeligt samkvem, ligesom familien eller andre pårørende skal foretrækkes som plejefamilie. Under hele tvangsfjernelsesforløbet skal myndighederne pågående arbejde for en hjemgivelse af barnet. Kun i tilfælde af vold, narkomani, incest o. lign. skal undtagelse kunne ske. Ved fejl i behandlersystemet skal der strafforfølges, hvis der har været eller er forhold, der gør, at tvangsfjernelsen foregik på forkert grundlag. Der skal ligeledes strafforfølges, hvis der er givet forkerte oplysninger til “sagen”.

 

Børnebidrag

Fraskilte forældre skal betale børnebidrag til den part, som har børnene efter skilsmissen. Barnet er stadig forældrenes ansvar, uanset om forældrene er skilt eller samboende.

 

Børnebidrag skal kun betales, til barnet fylder 18 år.

 

Den af forældrene, der har barnet/børnene, får det fulde familiefradrag.

 

Ægtefællebidrag

Loven om ægtefællebidrag skal helt ophæves for nye ægteskaber. Ægtefæller skal naturligvis have mulighed for at indgå frivillige aftaler og kontrakter.

 

Tryghed på arbejdsmarkedet

Fremskridtspartiet ønsker, at A-kassesystemet gradvist privatiseres, så det får karakter af en egentlig forsikringsordning. Arbejdsløshedsforsikringssystemet bør indrettes sådan, at forbrugerne selv finansierer det.

 

Under et privatiseret A-kassesystem vil brugernes bidrag typisk afhænge af ledighedsrisikoen inden for medlemmets A-kasse fagområde. Det skaber en fornuftig afvejning mellem fremsatte lønkrav og forøget ledighedsrisiko, idet denne sammenhæng mærkes direkte i form af ændrede bidrag. Lønpres og andre krav, der betyder en større risiko for ledighed, vil reduceres ved en privatisering af A-kassesystemet, da parterne selv skal betale omkostningerne ved øget ledighed.

 

Tryghed med sygedagpenge

Det skal sikres, at alle, der udsættes for sygdom og dermed bliver midlertidig uarbejdsdygtig, kan være fraværende fra arbejdsmarkedet uden at lide social nød. Derfor skal det offentlige betale sygedagpenge for alle i den erhvervsaktive aldersgruppe. Sygedagpengene skal udbetales fra tredje sygedag, de to første sygedage regnes som karensdage.

 

Når indkomstskatterne er markant reduceret, skal sygedagpengene privatiseres, således at det bliver muligt at tegne forsikringer mod sygdomsbetinget arbejdssvigt.

 

Tryghed med pension

Pensionssystemet skal sikre, at alle kan imødese en alderdom uden social nød. Derfor skal personer over 67 år modtage en fast og ensartet skattefri folkepension. Dette skal gælde uanset, hvor i verden pensionisten vælger at bo efter pensionsalderen og uanset formue, indtægtsforhold og ægtestand. For at sikre alle pensionister en anstændig og tryg alderdom, skal folkepensionens grundydelse forhøjes. I takt hermed bortfalder en række specielle offentlige ydelser automatisk.

 

For at sikre, at bestemte erhvervsgrupper ikke tildeles specielt fordelagtige offentlige pensioner, ophæves alle offentlige særpensioner med undtagelse af førtidspensionen. Tjenestemandspensionen skal afvikles ved, at ny tilgang stoppes. Der skal ikke etableres flere nye tjenestemandspensioner. Allerede indbetalte beløb udbetales på normal vis, indtil der ikke er flere tilgodehavender.

 

Tryghed med selvpensionering

Fremskridtspartiet mener det er godt, at befolkningen selv sætter penge til side til egen pension. Ikke som erstatning for folkepensionen, men som supplement. Når fremtidens ældre vil rejse på ferie i udlandet og holde sommerhus vil kun en privat pensionsordning kunne efterkomme disse ønsker.

 

Den bedste måde at øge selvpensionen på er ved at øge fradragsretten for private pensioner. Det er en fordel for samfundet, at folk selv sparer op til ekstra pension frem for at offentlige kasser skal belastes yderligere.

 

Realrenteafgiften lægger en urimelig særskat på den forretning, der opnås på pensionen. Derfor skal realrenteafgiften afvikles over en årrække. Befolkningen skal selv høste hele frugten af deres pension.

 

Kapitalpension, ratepension, forsikringsordninger og andre selvpensionsordninger skal ikke udhules af Folketingets skattepolitik.

 

ATP-ordningen er uanvendelig og skal afskaffes. Det skal ske ved, at bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere ophører. De nuværende penge i ATP-fonden bruges til forbedring af folkepensionen for alle pensionister.

 

Tryghed med førtidspension

Førtidspensionister (invalide, kronisk syge, handicappede o.l.) skal have udbetalt et fast, ensartet beløb. Kriterierne for tilkendelse af førtidspension skal strammes op og der skal foretages en konkret individuel vurdering af ansøgerens behov for førtidspension. Hvis ansøgeren ikke har nogen erhvervsevne skal førtidspensionen blot udbetales, men hvis der er en delvis erhvervsevne, skal ansøgeren have mulighed for at udnytte sin erhvervsevne samtidig med en delvis førtidspension.

 

Ud over de fysiske og psykiske problemer skal det ikke også være et økonomisk problem at blive ramt af en livstruende sygdom. Derfor skal ansøgninger om tildeling af førtidspension behandles hurtigst muligt. Bevillingskompetencen skal ligge så tæt på borgeren som muligt.

 

Fleksjob og skånejob til personer, som ikke kan være 100 % med på arbejdsmarkedet er en god ordning. Det er vigtigt, at der er mulighed for at disse personer kan bevare så meget kontakt til arbejdsmarkedet som overhovedet muligt, da det alt andet lige giver større selvværdsfølelse, at kunne yde en indsats i det omfang det er muligt. Det er vigtigt, at de offentlige myndigheder er meget behjælpelige med at finde fleksjob og skånejob til personer med nedsat erhvervsevne.

 

Efterløn

Det er vigtigt, at arbejdsmarkedet indrettes på en sådan måde, at der er plads til alle. Efterlønsordningen blev indført for at afhjælpe den store arbejdsløshed. Fremskridtspartiet vil sikre, at arbejdsmarkedet indrettes, så der er brug for alle og dermed gøre efterlønsordningen overflødig.

 

Enkepension

Enkepensionen skal udgå af lovgivningen, hvorefter personer, der ønsker at forsikre sig mod en sådan situation, individuelt må tegne en forsikring. De nuværende pensioner berøres ikke.

 

Udlændingene

De sociale ydelser til udlændinge i Danmark skal være mindre end hos danskerne, da udlændingene er gæster i vort land. Ydelsen kan f.eks. være af samme størrelse som folkepensionens grundbeløb, som folkepensionisterne må leve af.

 

Udlændingene skal ikke i sociallovgivningen have fortrin i forhold til danskerne. At være udlænding i Danmark er ikke en social begivenhed, der skal udløse jackpot på socialkontoret.

 

Adoption

Adoptioner af både danske børn og børn fra udlandet skal lempes. Det skal primært ske ved, at kravene til forældrene lempes. Udgangspunktet skal være, at forældre, som kan og vil passe egne børn, også skal kunne adoptere.

 

Tryghed i ældrepolitikken

De ældre skal have en reel valgmulighed mellem eget hjem og ældrebolig/plejehjem. De ældre skal have mulighed for at være i eget hjem længst muligt. Hjemmehjælpen og døgnplejen skal derfor være fuldt tilfredsstillende udbygget.

 

Hjemmehjælp

Hjemmehjælpen skal være gratis for alle pensionister og handicappede og kommunerne skal tage deres opgave med vurdering af behov alvorligt. Det skal være det individuelle behov, der afgør, hvor meget hjemmehjælp den enkelte skal tildeles. Hjemmehjælpen skal tildeles så snart, der opstår behov og kommunerne skal snarest efter foretage henvisning for det reelle behov og der skal være mulighed for at anke kommunens afgørelse.

 

Ved tildeling af hjemmehjælp er pleje og hjælp lige væsentligt og den enkelte skal selv kunne vælge, hvem der skal være hjemmehjælper (privat firma eller kommunen).  Kompetencen for tildeling af hjemmehjælp skal være så tæt på borgeren som muligt.

 

For at sikre hjemmehjælpsmodtagerne oprettes der en uvildig reel klageinstans.

 

Ældreboliger

Der skal også fremover bygges ældreboliger og andre nye boligformer, men der skal ikke nedlægges plejehjem.

 

Det er en god ordning, at beboerne på plejehjem og i ældreboliger, beskyttede boliger m.v. får hele deres pension udbetalt, hvorefter de må betale for de ydelser, de ønsker. Dog skal nødvendige ydelser være obligatoriske, såsom elementær fysisk pleje.

 

Et sådant personligt økonomisk ansvar vil give en større selvværdsfølelse og personlig valgfrihed. På plejehjem, ældreboliger, beskyttede boliger o.s.v. skal der være beboerindflydelse, ligesom pårørende til plejehjemsbeboere skal kunne vælges til beboerråd.

 

Naturalieydelser

Invalide, handicappede og permanent syge skal udover den offentlige, økonomisk støtte de får, omkostningsfrit have stillet de hjælpemidler, som deres sygdom kræver, til rådighed af det offentlige.

 

Samspilsproblemer

Velfærdsstaten har spillet fallit. Dette illustreres f.eks. af, at Socialstyrelsen har påvist, at der eksisterer ca. 12.000 registrerede hjemløse i Danmark. I de senere år har det været kendetegnende, at det er meget let at få tildelt offentlige sociale ydelser. Selv personer med høje indtægter tildeles forskellige former for offentlige sociale ydelser.

 

OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) har ved flere lejligheder beskrevet, at den måde, hvorpå det sociale system i Danmark er indrettet, har bevirket, at der i de senere år er opstået en “afhængighedskultur”, der stimulerer ledighed og nedbryder den enkeltes selvfølelse.

 

Det sociale system har i sig selv vænnet forbrugerne til, at stort set alle anliggender i tilværelsen kan løses af de sociale myndigheder. For at personer, der er vænnet til, at de sociale myndigheder, staten og den offentlige sektor kan løse alle deres problemer, skal få mulighed for at leve en menneskeværdig tilværelse, er det nødvendigt at gå nye og meget vidtgående veje indenfor socialpolitikken. For at opnå dette, er det nødvendigt, at respekten for det enkelte menneske genopbygges. Samtidig må det gøres klart, at de enkelte personer selv skal finde deres ligeværdier og indrette deres tilværelse herefter.

 

Det vil i fremtiden blive nødvendigt, at indrette den sociale sektor således, at den kun hjælper det meget begrænsede antal personer i nød.

 

Lovmodelrådet konstaterede i beretningen “Kan det betale sig at arbejde”, Økonomiministeriet, juni 1992, at gruppen af personer, der modtager offentlige ydelser i et halvt år eller mere (marginalgruppen) udgjorde ca. 302.900 personer. Personerne i denne gruppe har p.g.a. de offentlige sociale ydelsers størrelse ingen økonomisk tilskyndelse til at komme i beskæftigelse, idet mange ved beskæftigelse vil imødese et indtægtstab eller kun opnå en ubetydelig indtægtsfremgang.

 

Der er siden 1992 sket en række forbedringer af lovgivningen, men der mangler fortsat en del forbedringer før det i alle tilfælde kan betale sig at arbejde frem for at modtage sociale ydelser.

 

Socialsystemet bør ikke tilskynde til, at modtagere af offentlige sociale ydelser indretter deres tilværelse efter, hvad det er muligt at få ud af de offentlige kasser. Derfor bør socialsystemet reformeres således, at personer, der forsørges af offentlige sociale ydelser, ikke vil imødese et indtægtstab ved at tage et lønnet arbejde på normale vilkår. Endvidere bør der være så stor forskel på kontanthjælpsydelser og indtægtsniveauet for de laveste lønområder, at der eksisterer en reel økonomisk tilskyndelse til at søge lønnet arbejde. Det skal således ikke være muligt at “profitere” på at modtage offentlige sociale ydelser. Personer, der ikke kan tage vare på sig selv, skal dog modtage tilstrækkelig offentlig trangshjælp til at leve et anstændigt liv.

 

Ovennævnte stammer fra

 Fremskridtpartiets brochure (1997):

 S O C I A L P O L I T I K

 www.frp.dk

 

Læs også: Det vil Fremskridtspartiet: Sundhedspolitik:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/s-u-n-d-h-e-d-s-p-o-l-i-t-i-k/

 

S K A T T E P O L I T I K

3. august 2008 Skriv en kommentar

Det vil Fremskridtspartiet

 

S K A T T E P O L I T I K

 

Fremskridtspartiet mener, at dansk skattepolitik skal have fire væsentlige mål:

 

1. Indkomstskatten skal afvikles

2. Alle øvrige skatter og afgifter skal nedsættes betydeligt

3. Skattesystemet skal indrettes så enkelt, så alle borgere kan forstå reglerne

4. Borgernes retssikkerhed skal styrkes i tvister med skattemyndighederne

 

Skattepolitikken vedtages i Folketinget. Men størrelsen af skatterne afgøres også i by- og amtsråd. Det er derfor vigtigt, at vælgerne sammensætter Folketinget, amtsrådene og byrådene således, at der er politisk vilje til at sænke de danske skatter.

 

Gennem årtier har politiske flertal ført en uansvarlig skattepolitik. Danmark har verdens højeste skatteniveau og det stiger fortsat. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.

 

Lavere skatter – giver mere frihed

Skatter og afgifter tager den personlige frihed fra befolkningen. Først mister folk en del af den indtægt de selv har arbejdet for. Dernæst afgør politikere og embedsmænd, hvad pengene skal bruges til.

 

Fremskridtspartiets vigtigste formål med at få de alt for høje danske skatter og afgifter sat ned er derfor at give befolkningen friheden tilbage. Jo lavere skat, jo mere personlig frihed! Fremskridtspartiet vil derfor have alle skatter og afgifter reduceret mest muligt. Vi har desværre verdens højeste skatteniveau. Først betaler vi over halvdelen af vores løn i indkomstskat. Dernæst lægges der moms på alle vores køb. Og endelig lægges der afgifter på alt fra biler og forsikringer til vand og varme.

 

Fremskridtspartiet mener, at lavere skatter og afgifter er selve nøglen til at give danskerne friheden og virkelysten tilbage.

 

Lavere skatter – og den offentlige sektor

Skatter og afgifter opkræves til brug for finansieringen af den offentlige sektor, herunder overførsler til andre borgere, politisk frås, udgifter til udlændinge, udgifter til ulandsbistand og et hav af andre politisk bestemte opgaver.

 

Fremskridtspartiet vil ikke afskaffe den offentlige sektor. Vi vil derimod mindske den offentlige sektor og de mange offentlige udgifter betydeligt og dermed give plads til store skattelettelser.

 

Den offentlige sektor skal kun tage sig af de mest nødvendige opgaver og overlade resten til befolkningens frie valg. Det frie valg bliver netop muligt, når folk kan beholde deres penge og selv bestemme, hvad de skal bruges til.

 

De få opgaver, som det offentlige bør løse, skal også fremover finansieres med skatter og afgifter. Det gælder derfor om at finde skatter og afgifter, som er til mindst mulig gene for samfundsøkonomien og den enkelte borgers økonomi.

 

Mange nuværende offentlige opgaver skal privatiseres eller udliciteres. Derved bliver ydelserne bedre og servicen billigere til gavn for borgerne. Når skatter og afgifter er nedsat markant, har den enkelte borger og familie meget bedre råd til selv at bestemme, om de vil låne bøger på et privat bibliotek, yde bidrag til privat hjælpearbejde i ulandene, gå i private teatre, få passet børn i private institutioner eller købe service fra offentlige institutioner med brugerbetaling.

 

Lavere skatter – gennem skattelettelser

De danske skatter og afgifter har nået et niveau, hvor de er direkte ødelæggende for samfundsøkonomien. Skatter og afgifter får befolkningen til at smugle, lave sort arbejde og på anden vis søge at sænke skattebyrden. De eneste, som har ansvaret for det, er de politikere, der i deres magtbegær ønsker at regulere samfundet ned til mindste detalje og har brug for skatterne til at finansiere det socialdemokratiske samfund.

 

Skattelettelser er nødvendige for at skabe flere jobs i Danmark. Skattelettelser er nødvendige for at sikre Danmarks internationale konkurrenceevne. Skattelettelser er nødvendige for at stoppe væksten i sort arbejde. Skattelettelser er med andre ord nødvendige for at sikre Danmark en ordentlig fremtid.

 

Skattelettelser er imidlertid kun holdbare, hvis den offentlige sektors budgetter samtidig mindst nedsættes tilsvarende. Ellers vil den offentlige gæld vokse yderligere. Den nuværende store statsgæld (800 mia. kr. i 1997) stiller krav om, at ikke alle offentlige besparelser bliver udmøntet i skattelettelser med det samme. Vi skal først have betalt gælden tilbage af hensyn til vores børn og børnebørn.

 

Skattelettelser skal gennemføres således, at alle får glæde af den og familier og personer med de laveste indkomster får størst glæde af lettelserne.

 

Fremskridtspartiet vil gradvis fjerne indkomstskatten ved at forhøje den skattefri bundgrænse og dermed give lavindkomstgrupperne skattefrihed først.

 

Lavere skat – men nogle skal blive

Fremskridtspartiet mener, at det offentlige fortsat skal have indtægter til løsning af de mest nødvendige opgaver. Indtægterne skal nødvendigvis komme fra borgerne. Det er vigtigt at sammensætte skatter og afgifter, så de gør mindst skade.

 

Skatter og afgifter er imidlertid ikke kun et dansk anliggende. Vores medlemskab af EU har åbnet for fri bevægelighed for arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser. Hvis de danske skatter og afgifter er for høje, vil mennesker og penge flyde derhen, hvor skatteniveauet er lavere – og det er det i alle andre lande! Fremskridtspartiet afviser enhver samtidig tale om skat eller afgift pålagt af EU. Danmarks skatteniveau skal tvinges ned gennem skattekonkurrence med andre lande.

 

Finansieringen af den reducerede offentlige sektor skal fremover ske ud fra følgende prioriterede kilder:

- frivillige skatter og afgifter

- gebyr- og brugerbetaling

- forbrugsskatter

- ressourceafgifter

- ejendomsskatter

 

Alle andre skatter og afgifter skal afvikles. Afviklingen skal ske således, at der bliver skabt flest mulige jobs i den private sektor og samtidig skabt mest mulig privat velfærd.

 

Frivillige skatter og brugerbetaling

I stort omfang kan de offentlige udgifter finansieres gennem frivillige skatter og afgifter. Det kan f.eks. være afgifter på ønskenummerplader, lotteri, casinospil og lignende. Fælles for disse skatter er, at det er frivilligt, om man vil bruge penge på tingene. Der er tale om en overpris på ydelserne, som borgerne gerne betaler. Man kan således få mange penge i statskassen uden brug af tvang.

 

Brugerbetaling for offentlige ydelser, stempelafgifter og visse gebyrer er derimod betaling for opnåelse af en offentlig service. Tinglysning, nummerplader, pas, kørekort, tilladelser o.s.v. koster det offentlige noget at lave – det betaler man naturligvis fuldt ud.

 

Fremskridtspartiet vil dog kun støtte yderligere brugerbetaling, hvis der samtidig sker en reduktion af andre skatter.

 

Forbrugsskat og moms

I det omfang de frivillige skatter- og brugerbetaling ikke er tilstrækkeligt til at betale de offentlige udgifter, er det nødvendigt, at opkræve andre skatter.

 

Forbrugsskatter, hvor momsen er den væsentligste, er en afgift, der lægges på folks forbrug. Nogle forbrugsskatter har desuden til formål at begrænse forbruget af produktet. Det gælder f.eks. punktafgift på alkohol og tobak.

 

Momsen i Danmark er alt for høj. I EU har man vedtaget en minimal moms på 15 pct. Den danske moms skal reduceres til EU-gennemsnit, hvorved grænsehandel bliver uinteressant.

 

Fremskridtspartiet er modstander af differentieret moms, eftersom det vil medføre unødigt bureaukrati i form af et større kontrolapparat m.v.

 

En række af de nuværende forbrugsskatter er alt for høje i dag og opmuntrer til smugleri og grænsehandel. Afskaffelsen af parfumeafgiften og afgiften på CD-plader er gode eksempler på, at man godt kan afskaffe afgifter og samfundsøkonomisk opnå et positivt resultat.

 

Ressourceafgifter

Fremskridtspartiet er tilhænger af, at vi passer på vores miljø og ressourcer. Der er ingen grund til frås. Afgifter på brug af ressourcerne er derfor en acceptabel kilde til finansiering af det offentlige. Det gælder afgifter på vand, strøm, varme, indvinding fra grusgrave, produktion af salt m.v. Men disse afgifter skal bruges med stor forsigtighed.

 

Det er ingen luksus at bruge varme, strøm og vand. Derfor skal afgifterne være rimelige. Særligt børnefamilier lider under alt for høje afgifter. Fremskridtspartiet kræver derfor, at ressourceafgifter altid skal følges af en tilsvarende endnu større nedsættelse af andre skatter. Ressourceafgifter med grønne argumenter skal ikke misbruges til opnåelse af politiske mål, eller til at øge det samlede skatteniveau.

 

Fremskridtspartiet er modstander af CO2-afgiften, eftersom den kun er indført for at opnå højere skatteindtægter fra den produktive del af samfundet.

 

Ejendomsskat

Det mest effektive skattesystem er skat på jord, fast ejendom og bolig. Man kan ikke flytte fast ejendom eller jord ud af landet og dermed slippe billigere i skat. Beskatningsgrundlaget vil dermed være permanent og derved sikre de offentlige indtægter. Men danske politikere vil, som altid, gøre det til en skatteskrue uden ende. Derfor skal skat på jord og fast ejendom bruges med forsigtighed.

 

Fremskridtspartiet vil have fjernet skat på produktionsjord. Når landmanden, gartneren eller skovejeren bruger jorden, er det til produktion. Produktion er både til gavn for de producerende og for resten af samfundet.

 

Fremskridtspartiet vil have ændret reglerne om jordbeskatning således, at kommuner og amter kan sænke grundskatterne til nul. Det er derimod fornuftigt, at loven sætter en øvre grænse for, hvor høje de kommunale grundskatter må være.

 

Fremskridtspartiet er modstander af skat på lejeværdien af egen bolig, eftersom det er en fiktiv skat uden sagligt belæg. Man skal ikke betale leje til staten af noget man selv ejer!

 

Fremskridtspartiet vil kun tillade brug af ejendomsskatter som bidrag til finansiering af offentlige udgifter, hvis andre skatter samtidig sænkes tilsvarende.

 

Lavere skat – fjern indkomstskatten

Fremskridtspartiet mener, at den værste skat af alle er skatten på arbejde. Indkomstskatten ødelægger incitamentet til at arbejde og producere og bremser dermed den økonomiske vækst i samfundet. Skatten er mest til skade for de svageste i samfundet – de rige skal nok klare sig! Når man arbejder i Danmark, arbejder man ikke kun for sig selv og sin familie, men man “forsørger” også 3-4 andre personer over skatten. Dette skyldes de store offentlige udgifter og de deraf følgende høje skatter. Fremskridtspartiet vil have ændret dette forhold.

 

Incitament og virkelyst kvæles og den sorte økonomi fremmes, hvis man ikke personligt får gavn af sit arbejde. Løsningen er ikke mere kontrol og eller mere statsstyring, men frihed og lavere skatter. Hvis initiativ og virkelyst kvæles, er grundlaget for velstand ødelagt.

 

Fremskridtspartiet mener, at skattesystemet skal indrettes således, at den enkelte skatteyder selv kan beholde hele sin indkomst. Derfor skal indkomstskatten afvikles. De offentlige udgifter skal sænkes i takt med afviklingen af indkomstskatten.

 

Den bedste måde at afvikle indkomstskatten på er ved at forhøje den skattefri bundgrænse gradvis over 6-7 år. Det giver de laveste indkomster skattefrihed først. Det er jo absurd, at personer med meget små indkomster i dag betaler halvdelen af deres løn til det offentlige. I takt med at den skattefri bundgrænse forhøjes, vil flere og flere opleve skattefrihedens velvære og dermed blive frie borgere uden indkomstskattens lænke om benet.

 

De høje marginalskatter er også et problem for samfundsøkonomien. Derfor er det også nødvendigt at få marginalskatterne lempet. Det vil også forhindre skatteflugt til udlandet.

 

Væk med den urimelige bruttoskat

Bruttoskat, eller arbejdsmarkedsbidrag, som regeringen (A og B) hellere vil kalde det, er med til at skævvride vores skattesystem endnu mere. Uanset om man er avisbud med en minimal indkomst eller millionær, opkræves der bruttoskat (8 pct. i 1997). Bruttoskatten går til dagpenge-, sygedagpenge- og aktiveringsfondene.

 

Fremskridtspartiet vil have bruttoskatten afviklet over en kort årrække. Bruttoskat er en ny skatteskrue som regeringen kan bruge til at pine nye millioner ud af befolkningen. Aktiveringsfonden skal nedlægges. Sygedagpenge skal fremover finansieres over de almindelige skatter. Dagpengesystemet skal privatiseres ved at gøre arbejdsløshedsforsikring til et rent privat anliggende.

 

Lavere skat – aktieskat, arveafgift og gaveafgift

Fremskridtspartiet vil have skatten på aktier afviklet. I en international økonomi kan aktier flyttes fra time til time. Derfor må de danske aktieafgifter sænkes, så vi kan beholde vores aktieomsætning i Danmark. Lavere skat på handel med aktier er til gavn for erhvervslivet – men i længden mest til gavn for hele samfundet.

 

Fremskridtspartiet vil have afgifter på arv og gaver afviklet. Det er penge, der allerede tidligere er betalt skat af. Hvis en person ønsker at give eller testamentere en arv, skal det offentlige ikke blande sig i det. Specielt vores slotte, godser og herregårde har lidt under de høje arveafgifter. Det vil Fremskridtspartiet ændre.

 

Lavere skat – rentefradraget

Fremskridtspartiet vil ikke medvirke til at udhule rentefradraget yderligere. Så længe der er skat på renteindtægter, skal der også være fradrag for renteudgifter. Rentefradraget er en vigtig del af familiernes boligøkonomi og må derfor ikke udhules.

 

Lavere skat – erhvervsskatter

Fremskridtspartiet har aktivt medvirket til at sænke erhvervsskatterne. Alle erhvervsskatter skal fjernes, da de begrænser erhvervsmulighederne i Danmark. I stedet skal vi gøre vores land til et investeringsparadis for udenlandske virksomheder. De mange bidrag virksomhederne betaler til statslige fonde (ATP o.s.v.) skal afvikles, hvorved konkurrenceevnen forbedres.

 

Fremskridtspartiet vil forbedre virksomhedernes økonomi gennem lavere skatter og afgifter, da det giver flere arbejdspladser og mere velfærd.

 

Lavere skat – pensionsbeskatning

Fremskridtspartiet mener det er godt, at befolkningen selv sætter penge til side i deres erhvervsaktive periode. Selvpensionering giver mulighed for at få et supplement til den offentlige folkepension. Skat på opsparing nedsætter befolkningens lyst til at spare op.

 

Skattesystemet skal opmuntre befolkningen til at spare op til alderdommen. Derfor skal beskatningen af pensioner afvikles. Ikke mindst realrenteafgiften er ødelæggende for opsparingslysten, hvorfor den skal afvikles.

 

Lavere skat – højere retssikkerhed

Fremskridtspartiet mener det er helt urimeligt, at borgerne nærmest ingen rettigheder har i skattesager. Derfor skal borgernes retsstilling styrkes. I kriminalsager er man uskyldig indtil det modsatte er bevist. Samme princip skal gælde i skatteretten.

 

Skatteborgerne skal have ret til fradrag for relevant hjælp fra f.eks. revisor og advokat i skattesager. I tvister mellem borgerne og skattevæsenet har myndighederne principielt hele det offentlige apparat til rådighed for at dømme borgeren. Fremskridtspartiet mener, at borgerne skal have bedre mulighed for at forsvare sig. Skattemyndighederne skal ikke være en pine for borgerne.

 

Lavere skat – Z planen

Fremskridtspartiet har hvert år siden 1973 fremlagt en detaljeret plan for, hvordan vi kan ændre Danmark til et samfund med mere velfærd gennem lavere skatter. Skatten er i dag særligt en byrde for de små indkomster. Derfor skal skatten afvikles fra bunden.

 

Fremskridtspartiets politik går ud på at forbedre forholdene for samfundets svageste, de syge, de ældre og de handicappede. Resten af befolkningen skal nok klare sig, hvis det offentlige stopper sit formynderi. Det vigtigste bidrag til dette er at give borgerne rådighed over egne midler gennem markante skattelettelser.

 

Fremskridtspartiet vil starte med at forhøje den skattefri bundgrænse til 60.000 kr. for alle. Derefter skal bundgrænsen gradvis forhøjes over 6-7 år. Når bundgrænsen forhøjes, får borgerne flere penge til sig selv. Derudover kan virksomhedernes lønudgifter holdes i ro, når lønmodtagerne, via skattelettelser, har fået mere udbetalt. Det giver plads til flere jobs og dermed lavere arbejdsløshed.

 

Flere penge til borgerne giver større forbrug og mere opsparing. Begge dele skaber vækst i samfundsøkonomien til gavn for alle. Fremskridtspartiet ønsker et vækstsamfund. Jo større samfundskage, jo mere til os alle. Et samfund uden vækst går mest ud over de svageste og dem med de små indkomster.

 

De lavere skatter skal selvfølgelig finansieres med offentlige besparelser. Der er nok at tage fat på. Hvis f.eks. statens udgifter til renter på den store statsgæld forsvandt, kunne alle få en skattefri bundgrænse på ca. 75.000 kr!!

 

Fremskridtspartiet arbejder for et frit samfund med tryghed for familierne. Befolkningen skal ikke længere frygte næste skattestigning, men glæde sig til den næste

skattenedsættelse. Verdens højeste indkomstskatter skal afløses af velfærd, tryghed og frihed. Det er Fremskridtspartiets målsætning. Er du enig, så støt vores arbejde.

 

Ovennævnte stammer fra

 Fremskridtspartiets brochure:

S K A T T E P O L I T I K

(1997)

 www.frp.dk

 

 

Læs også: Støt Fremskridtspartiet:

http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/30/st%c3%b8t-fremskridtspartiet/

U d l æ n d i n g e p o l i t i k

3. august 2008 Skriv en kommentar

Det vil Fremskridtspartiet

 

Udlændingepolitik

 

Fremskridtspartiet mener, at danskernes udlændingepolitik skal have fem væsentlige formål, for at gøre Danmark til et trygt samfund:

 

1. Modtagelsen af flygtninge og familiesammenføringer skal stoppes

 

2. Flygtninge hjemsendes, når der er fred i deres hjemland

 

3. De sociale ydelser til udlændinge reduceres til et minimum

 

4. Alle kriminelle udlændinge skal udvises efter udstået straf

 

5. Statsborgerskab skal kun gives til dem, der opfører sig ordentligt

 

Udlændingepolitikken vedtages i Folketinget. Det er derfor vigtigt, at vælgerne sammensætter Folketinget således, at der er politisk vilje til at føre en stram udlændingepolitik til gavn for danskerne.

 

Siden 1983 har flertallet i Folketinget ført en slap og uanstændig udlændingepolitik. Danmark fremstår i dag som en magnet for alverdens flygtninge og indvandrere. Danmark er ved at blive ødelagt af en uansvarlig udlændingepolitik. Det vil Fremskridtspartiet ændre på.

 

Danmark – ny udlændingepolitik

Danmark har brug for en helt ny udlændingepolitik. Det får vi ikke ved at borgerne hver dag bliver mere og mere utilfredse med de forhold, der opleves. Vi får kun en ny udlændingepolitik ved at sammensætte Folketinget på en anden måde. Alle de øvrige partiet har siden 1983 udviklet Danmark til en åben magnet for alverdens flygtninge, fidusmagere og familiesammenføringer. Fremskridtspartiet har ingen tro på, at de øvrige politikere vil ændre deres holdning. Derfor må vælgerne skifte disse udlændingevenlige politikere ud med gode folk, som vil Danmark det bedre.

 

Befolkningen skal stille krav til politikerne om handling. Slut med snak og bortforklaringer; vi kræver handling. Det danske samfund og den danske folkesjæl lider under mange års forkert udlændingepolitik. Af angst for befolkningens reaktion, så har politikere og embedsmænd søgt at skjule sandheden om, hvor mange udlændinge der reelt er i Danmark og sandheden om, hvad det koster samfundet med den skandaløse udlændingepolitik.

 

Fremskridtspartiet kan ikke selv løfte den vigtige opgave, at få en ny stram udlændingepolitik. Befolkningen må hjælpe til. Det er hjælp til selvhjælp, eftersom det i dag er befolkningen, der lider under belastningen fra de mange udlændinge i vores samfund.

 

Danmark – danskernes hjemland

I dagens Danmark bliver der peget fingre af folk, som er stolte af at være danskere. Der bliver råbt racist efter folk, som er bekymrede for Danmarks fremtid som et multietnisk samfund. Det er aldeles urimeligt. Danskere er ikke racister – danskere er derimod – med rette – bekymrede for, om det samfund vi har brugt generationer på at opbygge skal ødelægges af velfærdsflygtninge, kriminelle indvandrere og religiøse fanatikere.

 

Fremskridtspartiet mener godt Danmark kan modtage folk fra andre lande, hvis de kan klare sig selv uden at belaste de sociale systemer og uden at begå kriminalitet. Derudover må Danmark – som alle andre lande – stille krav om, at nye borgere indretter sig efter vores samfund både kulturelt, sprogligt og ordentlig opførsel.

 

Fremskridtspartiet mener derimod ikke, at Danmark skal ødelægges af velfærdsflygtninge, som blot ønsker adgang til de sociale kasser, eller familiesammenføringer, som bliver sociale klienter på danskernes regning. Vi vil heller ikke acceptere, at folk fra andre lande ikke overholder dansk lovgivning, kulturnormer og levevis. Vi vil ikke acceptere, at visse dele af Danmark styres af udlændinge eller at de medvirker ved menneskesmugling, narkohandel og organiseret kriminalitet.

 

Fremskridtspartiet mener dansk kristen kulturarv er værd at kæmpe for. Vi mener danskerne skal føle sig hjemme og trygge i Danmark, særligt i en verden, der bliver mere og mere internationaliseret.

 

Danmark – og internationale aftaler

Danmark har tilsluttet sig FNs flygtningekonvention. Vi kan godt modtage et vist antal flygtninge (under 1.000 om året) via FN. Det skal da være folk, som kun opholder sig i Danmark midlertidigt til krigen eller den politiske forfølgelse i deres hjemland er overstået.

 

Danmark har derudover tilsluttet sig en række andre internationale aftaler – konventioner -, hvilket Fremskridtspartiet er imod. De medvirkende lande opfylder aftalerne meget forskelligt. Danmark har verdens mest gavmilde sociale system, hvorfor vi er en magnet for alverdens folk. Der er intet sted på jorden, hvor danskerne kan rejse hen og opnå tilsvarende gavmilde behandling.

 

Danmark skal ikke længere underskrive konventioner, som forpligtiger os til at dele ud af vores velfærd. I stedet skal vi arbejde for at komme ud af de mest skadelige konventioner og derudover kun opfylde vores forpligtigelser med et minimum.

 

Danmark – og flygtninge

De flygtninge, som har voldt Danmark så store problemer er spontane flygtninge, der selv rejser til vores grænse og beder om asyl. Flygtninge, som vi har modtaget via FN har kun givet få problemer. Der er mellem 15 og 18 millioner flygtninge i denne verden. Danmark kan med sine 5 millioner indbyggere ikke klare det problem.

 

Fremskridtspartiet mener at den bedste flygtningepolitik er at hjælpe flygtningene i deres nærområder. Flygtningen skal ikke rejse jorden rundt for at ende i Danmark. Vi kan hjælpe mindst 10 gange så mange mennesker ved at hjælpe flygtninge i deres nærområder frem for at modtage dem i Danmark.

 

Fremskridtspartiet kan acceptere, at Danmark via FN modtager et antal flygtninge hvert år men kun midlertidigt. De skal ikke have ret til at blive i Danmark.

 

Fremskridtspartiet vil stoppe modtagelsen af spontane flygtninge ved vores grænser. Flygtningene skal have deres sag behandlet på grænsestationen og hjemsendes igen med det samme. De nuværende forhold, hvor flygtningen opholder sig i Danmark imens deres sag behandles og de kan klage i måneder og år, de forhold skal ændres. Indtil 1983 blev alle sager behandlet på grænsestationen, sådan skal det være igen.

 

Fremskridtspartiet vil ikke acceptere, at flygtninge med asyl i Danmark automatisk bliver indvandrere efter en periode. De skal tvært imod hjemsendes til deres hjemland så hurtigt som muligt efter krigen, naturkatastrofen eller lignende er overstået.

 

Flygtningen fra det tidligere Jugoslavien, herunder Bosnien, skal sendes hjem nu. Det gælder også de bosniere, som er her på særlige betingelser – de betingelser skal ophæves. Også flygtninge fra Somalia skal hjemsendes, da der nu er fred og ingen fare for at vende hjem.

 

Danmark – og indvandrere

Fremskridtspartiet er tilhænger af, at der opretholdes indvandrerstop. Så længe de sociale kasser står vidt åbne i Danmark. Lande som USA, Canada og Australien modtager indvandrere, som kan klare sig selv og ikke ligger samfundet til byrde. Danmark skal være lige så kræsen med, hvem vi giver opholdstilladelse. Både nuværende og fremtidige indvandrere skal kunne forsørge sig selv og deres familie. Opholdstilladelsen skal inddrages, når indvandrerne ikke længere kan klare sig selv, eller hvis de dømmes og straffes for kriminelle forhold.

 

Fremskridtspartiet er åben over for indvandring af folk, som kan bidrage positivt til det danske samfund. Men vi vil ikke være socialkontor for alverdens folk.

 

Danmark – og familiesammenføringer

Hvis udlændinge opholder sig her i landet som indvandrere eller flygtninge, og vil have deres slægtninge hertil, må de naturligvis selv bære omkostningerne ved transporten og det fremtidige ophold her i landet. Fremskridtspartiet er modstander af de nuværende regler, hvor vi modtager et stort antal familiesammenførte personer hvert år. Over 10.000 personer familiesammenførtes om året. Fra 1993 til 96 er antallet steget med 73 pct. En Ishøj-undersøgelse har vist, at 8.000 tyrkere fra 1974 til 1996 blev til 35.000 personer.

 

Familiesammenførte skal ikke have rettigheder i forhold til bistandsloven. Hvis ikke de kan klare sig selv, så må de forlade Danmark igen.

 

Danmark – og offentlig hjælp

Fremskridtspartiet er af den opfattelse, at de sociale systemer her i landet alene skal være forbeholdt danske statsborgere. Personer, som opholder sig her i landet som indvandrere med opholdstilladelse eller flygtninge med asyl, kun skal tildeles en minimumshjælp. Det kunne passende være et beløb svarende til folkepensionens grundbeløb og ikke mere.

 

Det offentlige skal ikke yde hjælp til udlændinge med egen formue eller arbejdsindtægt. Udlændinge skal ikke kunne modtage støtte til pårørende, der opholder sig i udlandet. Udlændinge skal ikke kunne opnå skattefordele ved at sende penge ud af landet på bidragskontrakter eller anden vis.

 

Fremskridtspartiet mener selvfølgelig, at udlændinge skal kunne overleve under deres ophold her i landet, men de nuværende regler er unødvendigt gavmilde.

 

Danmark – og kriminelle udlændinge

Fremskridtspartiet vil ikke tillade, at Danmark bliver hjemsted for kriminelle udlændinge. Hvis en indvandrer med opholdstilladelse eller en flygtning med asyl begår kriminalitet i Danmark, så skal de dømmes, afsone straffen og udvises. I Danmark kan udlændinge begå endog meget grove forbrydelser uden at de udvises. Det vil Fremskridtspartiet have ændret.

 

Udlændinge, som nægter at overholde dansk lov, har ikke noget at gøre i Danmark. Kulturbaggrund kan aldrig være begrundelse for forbrydelser som: Jalusidrab, omskæring af piger, menneskesmugling og lignende.

 

Udlændinge er ofte involveret i narkohandel. De involverede skal udvises efter udstået straf, da de ikke skal ødelægge danskerne med narkohandel.

 

Asylsøgere, der begår kriminalitet skal udvises straks. Det er ofte butikstyveri, dokumentfalsk, våbenbesiddelse og lignende asylsøgere er involveret i.

 

2. generationsindvandrere kan ikke udvises, da de ofte er danske statsborgere. I stedet skal de dømmes til afsoning på ubestemt tid i lukkede anstalter, hvor de først løslades, når de kan overholde danske normer og regler. Situationen på Nørrebro i København, hvor 2. generationsindvandrere har “taget magten” er efter Fremskridtspartiets opfattelse helt uacceptabel.

 

Udlændinge, der deltager i terrorvirksomhed skal ikke finde beskyttelse i Danmark, men øjeblikkeligt udvises.

 

Danmark – og hjemsendelse

Fremskridtspartiet vil have flygtninge hjemsendt, når der er fred i deres hjemland. Ved hjemsendelsen kan der ydes et bidrag, som personen/familien kan bruge til at etablere sig for i hjemlandet.

 

Hjemsendelsen skal ske straks og uden ophold. Det er uholdbart, at de danske myndigheders behandling af hjemsendelsessager er så bureaukratisk og langsom, at personen kan nå at gå under jorden i Danmark. Personer, som nægter at oplyse hjemland, nationalitet og lignende lukkes inde indtil de kan huske, hvorfra de kommer. Fremskridtspartiet går ind for at nedlægge Dansk Flygtningehjælps vetoret og Flygtningenævnet som ankeinstans, således at sagerne undersøges af politiet og behandles af udlændingestyrelsen og ikke andre.

 

Danmark – og illegale indvandrere

Fremskridtspartiet vil ikke tillade menneskesmugling eller anden illegal indvandring. Derfor skal de danske grænser beskyttes. Uanset dansk deltagelse i Schengen-samarbejde og EU, så skal vi med brug af politi og evt. militær beskytte vores grænse.

 

De danske politikere dummer sig igen og igen, og vores samfund bliver straffet ved at illegale indvandrere straks udnytter hullerne i vores sagsbehandling. Illegale indvandrere skal afvises med det samme på grænsen og sendes retur uden ophold i Danmark og uden ret til sagsbehandling.

 

Danmark – og integration

Fremskridtspartiet har den opfattelse, at flygtninge kun opholder sig i Danmark midlertidigt, hvorfor de kun skal gives et absolut minimum-kursus i danske regler og dansk sprog. De skal ikke have offentlig støtte til modersmålsundervisning og ingen offentlig støtte til etablering af kulturinstitutioner m.v.

 

Indvandrere skal undervises i danske forhold, sprog og kultur. Indvandrere må selv forestå modersmålsundervisning og kulturarbejde. Det offentlige kan stille skolelokaler til rådighed for f.eks. den aftenskolevirksomhed indvandrerne selv organiserer.

 

Indvandrer skal integreres i det danske samfund. Da de skal blive her resten af livet gælder det om, at de hurtigst muligt får indsigt i det danske samfund. Fremskridtspartiet er modstander af tvang. Indvandrere må derfor selv afgøre, hvor de vil bo, men kommuner skal have ret til at undgå ghetto-dannelser.

 

Danmark – og undervisning

Fremskridtspartiet vil have standset enhver offentlig betalt modersmålsundervisning. Der skal heller ikke ydes støtte til undervisning i udlændingenes kultur. Til gengæld skal indvandrere tilegne sig færdigheder svarende til 9. kl. niveau, eftersom det er samme krav vi stiller til danskere.

 

Hvis ikke man deltager i undervisningen mister man retten til at modtage offentligt underhold. Hvis indvandrerne ikke er tilfredse med de kulturelle forhold i de danske skoler må de selv betale for privatskoleundervisning. Danske skoler skal således ikke indrette sig efter udlændingene, men omvendt.

 

Danmark – og kultur og religion

Fremskridtspartiet er tilhænger af religiøs og kulturel frihed. Udlændinge skal således have frihed til at dyrke deres kultur og religion, så længe det sker inden for gældende danske regler. Danske virksomheder eller offentlige institutioner skal derfor ikke indrettes med hensyntagen til f.eks. muslimers særlige ønsker eller krav.

 

Det offentlige skal ikke yde bistand udlændinges kultur eller religion. Ønsker de at oprette særlige kulturhuse eller religiøse mødesteder (Moskéer), så må det ske 100 pct. for deres egne midler.

 

Danmark – og forskelsbehandling

Fremskridtspartiet er tilhænger af forskelsbehandling. Udlændinge skal ikke have samme forhold som danske statsborgere. Vi vil derimod ikke skelne folk på hudfarve, race eller politisk opfattelse. Vi ser alene på statsborgerskabet. Fremskridtspartiet er derfor modstander af racisme. Hvis ikke Danmark får en ny udlændingepolitik er vi bange for, at befolkningen udvikler modstand mod udlændingene – hvor modstanden rettelig skal rettes mod politikerne.

 

I dagens Danmark er det ofte således, at udlændingene opnår særbehandling og fordele, som danskerne ikke kan. Det gælder i boligkøerne, køer til institutionspladser og lignende. Mange udlændinge har fået den fejlopfattelse, at de bare skal råbe racist efter en politibetjent eller en læge for at opnå særbehandling.

 

Fremskridtspartiet vil afskaffe alle direkte og indirekte særfordele udlændinge har opnået. Danskere skal ikke lade sig undertrykke af rabiate udlændinge.

 

Danmark – og indfødsret (statsborgerskab)

Fremskridtspartiet mener, at Folketingets flertal tildeler alt for mange statsborgerskaber. Det årlige antal er kommet op på ca. 6.000 personer. Dansk statsborgerskab er en livslang gave, eftersom man ikke kan fratage statsborgerskabet igen. Udlændinge som får statsborgerskab ryger sammen med deres børn ud af statistikken over antal udlændinge i Danmark!

 

Folketinget skal være meget tilbageholdende med, at give statsborgerskab. Hvis en person har dom for kriminelle handlinger, har levet af offentlig bistand eller ikke behersker det danske sprog, så skal der ikke tildeles statsborgerskab.

 

Det er ganske urimeligt, at kriminelle får statsborgerskab, lige som mange ansøgere end ikke kan tale et minimum dansk.

 

Fremskridtspartiet vil desuden indføre en årlig kvote på maksimalt 1.000 statsborgerskaber.

 

Danmark – og valgret

Fremskridtspartiet vil ikke have, at andre end danske statsborgere har valgret og valgbarhed til alle offentlige valg i Danmark. I dag kan udlændinge både vælge og vælges ved kommunale valg. Der er over 100.000 udlændinge med denne valgret. De kan både bestemme sammensætningen af vores byråd og vælges som amtsborgmester.

 

Fremskridtspartiet vil have valgloven ændret så kun danske statsborgere og nordiske statsborgere med fast bopæl i Danmark i mindst 3 år kan deltage i kommunale valg.

 

Danmark – og folkeafstemning

Fremskridtspartiet vil have spørgsmål om opstramninger i den danske udlændingelov lagt ud til folkeafstemning. Befolkningen skal derved have mulighed for at bestemme den danske udlændingepolitik.

 

Fremskridtspartiet vil også indføre folkeafstemninger i kommunerne, hvorved borgerne kan afgøre, om kommunen skal modtage færre udlændinge.

 

Danmark – og udgifter til udlændinge

Fremskridtspartiet har i flere år søgt at få et overblik over de samlede udgifter til udlændinge. Regeringen (A og B) nægter at foretage regnestykket. Det er givet fordi de ved, at befolkningens reaktion vil blive stærk når sandheden kommer frem.

 

Et kvalificeret bud er, at udlændinge koster de danske skatteydere mellem 18. og 20 milliarder kroner om året. Regeringens tal peger på ca. 11. milliarder kroner, men dertil kommer en række udgifter til bistandshjælp, sygehusophold, retsvæsenet, særbehandling o.s.v., som ikke er medtaget. Det er særligt i kommunalt regi, der ikke findes nogen oversigt over, hvad det koster at have de mange udlændinge i Danmark.

 

Fremskridtspartiet kræver fortsat, at regeringen giver ærlig oplysning om skatteborgernes udgifter til udlændinge.

 

Danmark – vi har en fremtid

Fremskridtspartiet er ikke et øjeblik i tvivl om, at den danske folkesjæl, kultur og egenart nok skal overleve. Men vi vil have udlændingepolitikken ændret nu, hvor udlændinge og folk med udenlandsk baggrund (tildelt statsborgerskab) allerede udgør 10. pct. af befolkningen. Danmark giver asyl til 70 pct. af ansøgerne, mens f.eks. Tyskland kun giver asyl til 5 pct. Vi skal holde op med at være tossegode. Illegale indvandrere betaler 10.000 DM for at blive kørt fra Flensborg til Padborg – hvorfor? For at få billet til det danske velfærdsbord.

 

Udlændinge er ikke dumme mennesker. De rejser derhen, hvor forholdene er bedst. Den danske lovgivning er som en magnet for disse folk. Vi skal hjælpe mennesker i nød, men ikke åbne vores sociale kasser for alverdens velfærdsflygtninge. Hvorfor skal vi uddele vores velfærd til andre landes borgere, når så mange danskere ikke har nok?

 

Fremskridtspartiet tror på, at vores udlændingelov bliver strammet op. Vi tror på vælgerne og deres ønske om ændring. Tror du også på os, så kan vi sammen løse problemet.

 

Fremskridtspartiet

 

Ovennævnte stammer fra brochuren:

Det vil Fremskridtspartiet –

Udlændingepolitik 1997

WWW.FRP.DK

Velfærdsstaten er død!

3. august 2008 Skriv en kommentar

Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 01
07. januar 1983
Årgang 11

Velfærdsstaten er død!

De gamle politiske partiers storstilede forsøg på at omdanne Danmark til en socialdemokratisk mønsternation er blevet en grotesk økonomisk katastrofe.

Den rigdom, som automatiseringen af industrien i 70´erne betød, kunne have givet danske arbejdere en frihed, som ingen generation før har oplevet, men alt er blevet ødet i et vanvittigt politisk, ideologisk forsøg på at gennemføre Socialdemokratiets politik.

Hvilket bedrageri over for den danske befolkning er der ikke blevet gennemført. Den socialdemokratiske velfærdsstat er ikke alene blevet en økonomisk katastrofe, men den har også bragt det danske retssamfund i opløsning og lagt det folkelige fællesskab dødt.

Danmark er blevet omdannet til en forbuds- og formynderstat. Danskernes tro på egen kunnen og vor selvtillid som folk er blevet dræbt og en nation ødelægges hurtigere af mangel på selvtillid end af maskinkanoner og raketter.

At protestere mod det, man finder skadeligt, er frie menneskers ret. Fremskridtspartiets politiker og vælgere har fra partiets start protesteret med Socialdemokratiets ødelæggelse af Danmark.

I dag befinder vi danskere os i et gabende tomrum efter velfærdsstatens fallit.

Danmark kan kun løse sine økonomiske problemer på to måder:

1. Ved at sænke levefoden. Det er det Socialdemokratiet og firkløverregeringen (V, C, CD og KrF,red) prøver nu, og her er ingen grænse for fattigdommen.

2. Ved at vise befolkningen tillid og gengive den sin økonomiske selvbestemmelsesret. Her er der ingen øvre grænse for velfærd.

Vor generation må vælge, ikke alene for os selv, men også for vore børn og børnebørn.

Frihed må igen kaldes frihed og ikke egoisme
Selvbestemmelse må igen være frie menneksers ret og ikke kaldes mangel på solidaritet.

Flid, sparsommelighed og dygtighed må igen anses for at være samfundsgavnligt og ikke lægges for had og foragt.

Det må igen gøres til det enkelte menneskes ansvar at bestemme, hvad der tjener ens eget vel, fysisk såvel som psykisk. Som en logisk følge heraf må andres meninger og vurderinger ikke påtvinges den enkelte. En samfundsform, der som den socialdemokratiske, øver vold mod dette, øver vold mod menneskets dybeste instinkter.

Fremskridtspartiet har tillid til det enkelte menneske, og blandt frie mennesker har det aldrig været nødvendigt at øve vold eller bryde det enkelte menneskes frihed for at skabe samarbejde.

Personlig og økonomisk frihed kan ikke adskilles. Økonomisk frihed betyder en spredning af magten, hvorimod økonomisk og politisk magt samlet på samme hånd som i en socialdemokratisk stat er en sikker opskrift på armod og tyranni.

Vi forlanger selvbestemmelse og frihed for hver enkelt dansker. Vi opfordrer regeringen til tillidsfuldt samarbejde for at skabe en fri, lykkelig nation i stedet for at lappe på det socialdemokratiske fallitbo.

H. C. Hansen

WWW.FRP.DK