Denne gang må det ikke glippe
Denne gang må det ikke glippe
Fremskridtsbevægelsen indledte sit felttog mod indkomstskatten ved en fjernsynsudsendelse i 1971
Alle der betød noget her i landet, rystede på hovedet af tanken. Statsminister Anker Jørgensen forklarede med stolthed i slutningen af 1972, at som hver olympiade bød på stadig nye rekorder, bød et velfærdssamfund på stadig højere indkomstskat hvert efterår, når afgørelsen om det næste års skatteudskrivning skulle træffes.
Et år senere markerede hen ved en halv million vælgere – ved at sætte kryds ved Fremskridtspartiet -, at det ikke sådan var helt hen i vejret at gå i krig med indkomstskatten.
Dette forskrækkede de andre partier i en sådan grad, at det nu antageligt er et folketingsflertal, som i ord erklærer, at i dette efterår skal vi vedtage en beskæring af indkomstskatten for 1975 med omkring en femtedel.
Modstanden er stærk. Indkomstskattens vækst har nemlig været den nødvendige forudsætning for, at vor tids herremandsklasse – embedsmændene – har kunnet udbygge deres positioner i hurtigt tempo i den seneste snes år. Lykkes det virkelig at nedsætte og forhåbentlig helt afvikle indkomstskatten, er det logisk, at de må se i øjnene, at mange af dem bliver overflødige og må overføres til nyttigt erhverv.
Der må derfor et kraftigt modspil til. Det vil igen sige, at der må fremkomme et væld af gode forslag om besparelser i statens og kommunernes udgifter. Regeringen (Venstre, red.) har lagt for med 15 forslag på i alt ca. 5 milliarder kroner og Fremskridtspartiet er fulgt efter med yderligere 100 forslag, der har forhøjet de 5 milliarder kroner til 15 milliarder.
Da hvert eneste forslag imidlertid møder modstand fra den særinteresse, det går ud over, er det for at arbejdet i den kommende tid med virkelig at få gennemført en indkomstskattenedsættelse skal lykkes, nødvendigt hele tiden at have nye forslag i reserve til at spare på de offentlige udgifter.
Enhver, som er enig i, at det ikke må glippe denne gang med at få indkomstskatten nedsat med den bebudede femtedel, bedes derfor gøre sig den ulejlighed at finde frem til, hvor han eller hun kan foreslå nedsættelse af de offentlige udgifter og så sende mig et brev herom på min adresse: Skovbrynet 100, 2800 Kgs. Lyngby.
Løfter vi på den måde i flok, skal Anker Jørgensen og de andre få at se, at indkomstskatten også kan gå nedad.
Mogens Glistrup
Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr.13 / 13. august 1974 / 2. årgang
