Må citeres med fuld kildeangivelse:
Fremskridt nr. 25
19. august 1988
16. årgang
Den rene farce
Det yndige land. Dansk flygtningepolitik, eller måske mangel på flygtningepolitik, kan ikke mindst for unge mennesker give anledning til spekulationer, der kunne udmøntes i noget, der ligner en farce, hvis hovedpersoner er en lille dansk familie, mand og kone, samt en flygtningefamilie bestående af mand, kone og to børn
Første akt:
År 1985: Hans og Grete det danske par, ønsker at flytte sammen. Grete er nyudlært. Hans er stadig i lære. De har ikke mange penge, men ved at få brugte ting og sager fra familie og venner samt ved at bruge de surt tjente penge får de et hjem. De har det godt, lever sparsommeligt, og hvis de vil have lidt ekstra, må de jo arbejde noget mere, for det er man jo opdraget til i Danmark.
År 1987: Værtinden dør desværre, og huset bliver solgt til en pakistaner. Underetagen bliver så udlejet til Dansk Flygtningehjælp, som indsætter familien A (flygtninge) i lejligheden med det dertil passende indbo. Det er vist unødvendigt at sige, at det er nye ting, som familien får.
Anden akt:
En hverdagsaften, klokken nærmer sig 24. Hans og Grete er gået i seng, for de skal jo tidligt op. Hans kan ikke sove (det skyldes måske at familien A har fået gæster kl. 22:30, og børnene støjer jo meget, men familie A skal jo heller ikke op til noget næste dag).
Hans ligger og spekulerer over livet, og der er en del, han ikke forstår, men det skyldes måske, at han er lidt dum. Han kan ikke forstå følgende: Da han læste, fik han S.U. på 1.825 kr. om måneden. For at få det hele til at løbe rundt, var Grete nødt til at have et ekstra job i weekenden. De skulle jo have mad samt tøj på kroppen, og olie regningerne skulle også betales. (De fik tanket 1.000 liter hver femte uge. Det skyldes måske, at familie A, plejede at have 30-35 grader i lejligheden) derfor undrede han sig over, at familie A aldrig skruede ned for radiatorerne, men åbnede vinduerne i stedet, når det blev for varmt i lejligheden.
Hans og Grete havde den fordel, at de altid kunne finde hjem de mørke vinternætter, for de gik bare efter det hus, som var fuldt oplyst forneden, også om natten. Dette var jo praktisk, men måske lidt dyrt, men hvem tænker på elregningen? Familie A havde skam også en fordel. De havde nemlig en sponsor (Dansk Flygtningehjælp).
Hans kom vidt i tankerne. Han havde hørt disse kære politikere snakke om den skæve handelsbalance i forhold til udlandet. Derfor undrede det ham, at familie A havde et farve-tv med fjernbetjening, stereo samt tekst-tv og en dertil hørende videomaskine også med fjernbetjening af et tysk fabrikat(Grundig), når Bang og Olufsen er dansk, men de venlige sponsorer kan vel ikke tænke på alt.
Hans havde også hørt noget om, at man skulle støtte de lokale butikker. Derfor var han forbavset over, at kvinden fra familie A klagede over, at det tog så lang tid, inden familien fik deres pas igen, så de kunne komme til Tyskland efter billige varer i deres bil, for selvfølgelig har familien en bil. Det har alle da i Danmark, ikke?
Han kom til at tænke på de ældre og syge. Han havde læst og hørt, at der skal spares i den sociale sektor i Danmark. Man nedlægger f.eks. Gram Sygehus og sparer på dagplejen mange steder.
Tredje akt:
Hans mente, at hjemmehjælpen i de forskellige kommuner var til for de ældre og syge, når disse ikke kunne klare sig selv. Derfor var hans forundring stor, da han opdagede, at nu havde familie A sandelig også fået hjemmehjælp. Men selvfølgelig kunne han godt se, at familien ikke kunne overkomme det hele, når manden skulle i skole fra 12:00 til 16:00, for han skulle jo også have udsovet, når de nu havde gæster det halve af natten. Kvinden kunne jo ikke klare husholdningen, for hun var jo gravid, og så havde hun skam også været i haven om aftenen for at slå nogle planter ned med en hakke. Hun hængte jo også selv dynerne ud, når hjemmehjælperen var gået. Så hvis familie A ikke kan få bevilget en hjemmehjælper en gang om ugen, hvem kan så?
Den nat drømte Hans, at han i sit næste liv også ville være flygtning i Danmark. Tænk at sætte sig ind i en flyvemaskine og så bare sige asyl, asyl i tolden, så kunne man få bolig, tøj og bil uden at lave en disse. Dette måtte da være livet. Det er jo bedre end at vinde i tips.
Hans kunne skam godt forstå, at så mange benyttede sig af tilbuddet fra disse flinke mennesker i Danmark.
Grete drømte om at være huskat, som bare kunne ligge og dase og få maden serveret samt at have venlige mennesker til at skifte gruset i tissekassen. Hans og Grete lignede hinanden meget, og ofte drømte de om næsten det samme.
Slutspil:
Stykket afsluttes med, at familie A og B i fællesskab synger: “Der er et yndigt land”. Så kan man jo selv om, for hvilken af familierne det er tilfældet.
J. Sarup
Læs også: Underlig flygtningepolitik:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/04/14/underlig-flygtningepolitik/
Læs også: Det sku´ være så godt:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/03/det-sku%c2%b4-v%c3%a6re-sa-godt/
Læs også: Forskel på fisk i Danmark:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/07/forskel-pa-fisk-i-danmark/
[...] http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/den-rene-farce/ Udgivet i: [...]