Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 4 / 30. januar 1981 / 9. årgang
Mogens Glistrup interviewes af Fremskridtspartiets landsformand V.A. Jakobsen i anledning af 10-årsdagen for den berømte Focusudsendelse
VAJ:
Nu da tiåret er gået, har du da på nogen måde fortrudt, at du trådte frem i Tv’s Focusudsendelse?
Mogens Glistrup:
Bestemt ikke. Det er jo så ganske klart gået, sådan som man måtte frygte i 1971. Derfor har Danmark hårdt brug for den fremskridtsbevægelse, der tog sit udgangspunkt den aften.
VAJ:
Det vil altså sige, at du ikke kunne forestille dig, at det kunne have været lavet på en anden måde?
Mogens Glistrup:
Det kan selvfølgelig altid laves på mange måder, men når man skal gennemføre, hvad der er realistisk at gennemføre, når man ikke har sit udgangspunkt hverken i et andet politisk parti eller i en organisation eller har penge og medier bag sig, så kan det vist faktisk ikke laves mere effektivt, end det blev.
VAJ:
Det vil altså sige, at du er godt tilfreds med, at det blev et selvstændigt parti – der var jo blandt andet også et oplæg overfor de Konservative?
Mogens Glistrup:
I 1971 sagde jeg, at der ikke er nogen som helst mulighed for et nyt parti for at sprænge spærregrænsen. For erfaringerne fra Christmas Møller, fra Knud Kristensen, fra Liberalt Centrum og fra mange andre tilfælde fortalte os, at det ikke kunne nytte noget at tro man varigt kunne starte et nyt parti. Derfor var mit svar ved den lejlighed jo ganske tydeligt, at kampen for de nye idéer måtte stå indenfor et af de fem partier, ligegyldigt hvilket.
VAJ:
Hvor længe tror du, det vil tage vælgerbefolkningen at indse de politiske forhold i dag?
Mogens Glistrup:
Hvis det er vælgerbefolkningens udvikling, der skal ventes på, så vil det tage et halvt hundrede år.
VAJ:
Hvad skal få folk til at se realistisk på forholdene?
Mogens Glistrup:
Sandsynligvis så er det, der sker, at Danmarks forhold m.h.t. at låne i udlandet bryder sammen. Enten som følge af et sammenbrud i det interne nationale banksystem eller som følge af, at der bliver så store et lånebehov fra udenlandske firmaer, at Danmark ikke kan låne. Og så bliver der jo ikke trængsel om at komme op på taburetterne og gennemføre den nødvendige politik, når man fra den ene måned til den anden skal tilbagebetale gælden. Jeg kan glimrende forestille mig, at vi med et Fremskridtsparti med måske 7 mandater kan styre dette land, således at der er 172 stemmer i Folketinget, som undlader at stemme.
VAJ:
Nu siger du et halvt hundrede år, men så vil vi jo være totalt socialiseret inden det tidspunkt, hvis det går som det går?
Mogens Glistrup:
Ja, men så må man tage udgangspunkt i ”som vil være til den tid”.
VAJ:
Hvad kan få vælgerbefolkningen til at se, hvordan det står til den tid? Jeg tænker på, om ikke et ikke-socialistisk samarbejde vil hjælpe?
Mogens Glistrup:
Det vil så ganske givet kunne hindre, at vi fortsætter med at gå tilbage. Men jeg tror ikke meget på, at vi med Venstre og Konservative vil kunne opnå, at vi virkeligt får skabt et godt og lykkeligt Fremskridts-Danmark, men selvfølgelig er et VKZ-samarbejde væsentligt bedre end en socialistregering, og derfor er det jo det nære mål, men når man ser på langtidsvisionerne, så er Venstre og Konservative jo ikke bedre end Socialdemokratiet. Men indenfor det kortsigtede da må vi da selvfølgelig arbejde på – med støtte fra Venstre og Konservative – få så mange fremskridtssynspunkter som muligt igennem, og det betyder selvfølgelig, at vi må gå på kompromis. Fordi man jo kan ikke forvente at få noget igennem uden at give indrømmelser til de andre.
VAJ:
Nogen beskylder dig for at stå i vejen for et sådant samarbejde. Hvad er din kommentar til det?
Mogens Glistrup:
Det tror jeg ikke, jeg gør. Hvis man skal have et samarbejde for samarbejdets skyld – altså som i VKR-tiden, hvor det bare gælder om at få ministertaburetter, og man ellers er ligeglad med, hvad det fører til, ja, så står jeg nok i vejen. Skal man have et samarbejde, så skal det være for at man derigennem kan opnå bedre vilkår for den danske befolkning. Ikke at man bliver som VKR-regeringen, der bare i nervøsitet for socialdemokraterne, af frygt for at tabe stemmer eller anseelse i medierne, render rundt og fører en endnu mere socialdemokratisk politik end socialdemokraterne selv gjorde.
VAJ:
Vil du i givet fald for sagens skyld – ikke for samarbejdets skyld – men for at få stoppet den fremadskridende socialisering – eventuelt træde lidt tilbage til konsulentens rolle?
Mogens Glistrup:
Det, det drejer sig om, er at der bliver bedre levevilkår for menigmand i Danmark, og personer er så flintrende ligegyldige. Min opgave er at være der, hvor jeg gavner levevilkårene for menigmand i Danmark bedst.
VAJ:
Man siger bl.a., at Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer er fornuftige i udvalgsarbejde, men når de kommer tilbage i gruppen bliver de blokerede og deres arbejde bliver kuldkastet. Hvad er din kommentar til det?
Mogens Glistrup:
Det er noget rent og skært sludder, som man kun har opfundet fuldstændig ud af den blå luft fra Venstre og Konservativ side, fordi man på den måde tror at kunne finde en undskyldning overfor befolkningen for, at den hårdhændede måde, som Venstre og Konservative udelukkende i egen partiegoistisk interesse ønsker at holde Fremskridtspartiet ude på, ikke virker så pæn i befolkningens øjne. Derfor stikker de råt og brutalt sådanne nogle dundrende løgnehistorier.
VAJ:
Du bliver også beskyldt for ikke at være interesseret i at Fremskridtspartiet har en organisation. Hvad siger du til det?
Mogens Glistrup:
Det, som er målet, er at nå de politiske resultater. Organisationen kan kun være midlet, og derfor skal man hele tiden, når man taler om, hvordan skal organisationen tilrettelægges, så skal man gøre det udfra, hvad der bedst kan fremme det mål at give de bedst tålelige forhold for den menige dansker.
VAJ:
Jamen mener du ikke, at erfaringerne viser, at der i hvert fald skal en organisation til indenfor et parti?
Mogens Glistrup:
Organisation kan være så umådelig mange ting. For det første så er det jo et spørgsmål, og derfor må man i meget vidt omfang tage hensyn til, hvad folk nu er vænnet til. Der er så meget nyt, som man skal kapere indenfor fremskridtstanken, at man ikke på mindre væsentlige spørgsmål som dette om en organisation absolut behøver at få folk til at stejle vildt og voldsomt. For det andet, kan man selvfølgelig, såvidt man kan, bidrage med lidt hjælp og få organisationen gjort så effektiv som muligt til sit formål.
VAJ:
Når du siger underordnet spørgsmål, må jeg udtale mig totalt uenig med dig, og vil spørge, hvad der skal til, for at få dig til at skifte standpunkt?
Mogens Glistrup:
En sandsynliggørelse af, at fremskridtspolitikken vil få bedre kår ved at flytte flere midler og kræfter over til det organisatoriske.
VAJ:
Hvornår bliver din skattesag endelig færdig, tror du?
Mogens Glistrup:
Endeligt færdig bliver den vist først om 70, 80 år, når der er nogen, der virkeligt får den bearbejdet i form af en doktordisputats. Hvordan den afsluttes indenfor det embedsmandssystem, der kører den i øjeblikket, det afhænger af, hvad der findes politisk opportunt på de forskellige tidspunkter, og der kan jo komme mange svingninger i det politiske billede i de kommende år.
VAJ:
Regner du med, at vælgerne vil få lov til at bestemme, hvor længe du er i Folketinget?
Mogens Glistrup:
Under alle omstændigheder vil jeg så længe jeg mene, at jeg kan gøre gavn i Folketinget, søge opstilling, uanset om det sker fra et fængsel, eller hvor det sker.
VAJ:
Men hvis du sidder i fængsel, så er du jo ikke i Folketinget, og så kan det jo ikke være vælgerne, der får lov til at bestemme, om du skal være her, så er det retten og myndighederne, der afgøre det?
Mogens Glistrup:
Der er ikke noget, der forbyder en mand, der sidder i fængsel, at søge opstilling til et folketingsvalg, hvis der f.eks. er et parti, der vil opstille ham. Så kan vælgerne træffe deres afgørelse, og derefter er det rigtigt, at de politiske modstandere i Folketinget kan beslutte at smide manden ud igen, men det må de så gøre.
VAJ:
Du ligger ifølge pressen i modsætning til dine forsvarere. Hvorfor det?
Mogens Glistrup:
Fordi de er systemets folk. Igennem de 7 år, hvor de har fungeret, har de ikke bidraget til at få fremført de ting, som skal fremføres til støtte for mig, men de har fuldstændigt overladt anklagemyndighederne at føre beviserne på egen hånd, og man har ikke gjort noget som helst positivt. Da jeg så endelig mente, at der var mulighed for at få noget frem, så fik jeg at vide, at der måtte være nul beviser fra min side, fordi forsvareren ikke havde anmeldt det i tide.
VAJ:
Mener du, at du kunne have fundet nogen bedre?
Mogens Glistrup:
Jeg mener ikke, at jeg kunne have fundet nogen værre.
VAJ:
Du beskyldes tit for at være grov i dine udtalelser. Er det din natur eller din taktik?
Mogens Glistrup:
Jeg søger at sige sandheden ved enhver lejlighed.
VAJ:
Hvordan ser Danmark politisk ud den 30. januar 1991?
Mogens Glistrup:
Det afgøres udefra. Hvis man stadigvæk har overflod af udlånskapital, og man stadigvæk har det internationale banksystem fungerende, så har vi på det pågældende tidspunkt en regering Svend Auken.
VAJ:
Skulle du ikke slappe lidt af med dine mange forretningsmøder landet over? Jeg kan som landsformand være lidt ængstelig for, hvor længe du holder til det pres, som du udsætter dig for.
Mogens Glistrup:
Man må jo gøre sin indsats, medens mulighederne er der. Det vil dog være sørgeligt, hvis man nu havde slappet af og sagt, at nu skal jeg nok gøre en indsats om 10 år, og så fik en tagsten i hovedet, når der var gået 9 år.
VAJ:
Held og lykke – ikke med tagstenen, men med arbejdet.
Mogens Glistrup:
Tak.
WWW.FRP.DK
Læs også: Glistrup om Glistrup-sagen:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/02/de-fortiede-skandalers-sag/
Læs også: Glistrups ønskedanmark:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/22/glistrups-%c3%b8nskedanmark/
Læs også: Ubetinget fængsel: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/09/01/ubetinget-f%c3%a6ngsel/
