Antallet af offentlige ansatte vokser hvert fjerde minut
Må citeres med fuld kildeangivelse: Fremskridt nr. 14 / 30. august 1974 / 2. årgang
Antallet af offentlige ansatte vokser hvert fjerde minut
Stort set er det ubestrideligt, at levegrundlaget for alle 5 millioner danske bestemmes af, hvad der skabes i det private erhvervsliv. Hos det hviler hovedbyrderne med at opretholde vor sociale, undervisningsmæssige og kulturelle standard, at sørge for vor Ulandsgavmildhed og for de offentligt ansatte.
Spørger man, hvor mange det offentlige egentlig beskæftiger, giver ministerierne det beskedne svar, at man ikke har ansat tilstrækkeligt mange til, at man kan tælle så langt. De halvårlige opgørelser beregnes derfor ud fra delafsnit. Troligt nok ligger de derfor sikkert nok lavere end de virkelige tal. Med bemærkning, at ca. 72 % er såkaldt fuldtidsbeskæftigede, går de officielle oplysninger ud på, at erhvervslivet har fødet følgende antal offentligt ansatte:
November 1972: 700.553
Maj 1973: 709.183
November 1973: 717.277
April 1974: 736.531
I 11 måneders perioden maj 1973 – april 1974 skete der således i gennemsnit en forøgelse af offentligt ansatte hvert fjerde minut indenfor den arbejdstid, der nu engang er almindelig for de fuldtidsbeskæftigede embedsmænd. Da landets arbejdsstyrke var godt tolv minutter indenfor samme tidsregning med at vokse, vil det altså sige, at det offentlige har tilegnet sig ikke blot lige så mange, som det samme arbejdsmarked har fået af nye folk, men at man yderligere har taget omkring det dobbelte antal fra det private erhvervslivs beskæftigelse. Samtidig vælter det offentlige i disse år en del af sine opgaver over på de private. Spørg for eksempel blot købmandskoner. Virkeligheden rummer altså en endnu mere grel udvikling.
Selv med sikkerheden i tallene synes det klart, at det ikke er blevet et hak bedre, fordi gammelpartiet Venstre har afløst gammelpartiet Socialdemokratiet på ministertaburetterne. Akademikerpressionsgrupperne og de andre fagforeninger for offentligt ansatte har spillet fandango med begge regeringer. Der er naturligvis ingen grund til i den anledning at kaste smuds på de offentligt ansatte. Når det er gået som det er, skyldes det først og fremmest manglende kvikhed på Christiansborg til at forstå, hvilken dødsensfarlige risiko udviklingen indebærer for hele det danske samfund. Skal man på nuværende fremrykkede tidspunkt hindre, at vi alle – offentligt som privat beskæftigede som folk ude af erhverv. med en dødsdrift som en flok lemminger vandrer ud over afgrundens rand, må der meget brutale indgreb til for at standse massebevægelsen.
Fremskridtspartiet har derfor fremsat en række præcise forslag bl.a.:
1. Skattelovgivningen laves om, så de fleste bliver indkomstskattefri, og de fleste skattesager hurtigt forældes.
2. Hele socialadministrationspyramiden erstattes af en menneskevenlig socialvagtordning.
3. De offentligt ansattes lønninger nedsættes.
4. En række offentlige kontorer lukkes (fra ambassader til Matrikeldirektoratet).
5. Bemandingen nedsættes på tilbageværende offentlige institutioner som for eksempel universiteter, andre børnehaver, biblioteker og administrationsindretninger.
Især efter, at vi er blevet fattiggjort ved at olieproducenter og andre råstofleverandører fra den tredje verden har firdoblet vort valutaunderskud gennem deres prisforhøjelser, træder uforstanden i landets styre i det sidste forløbne tiår stærkt frem i relief. Det kan ikke nytte noget at fortsætte med at lade som om, vi stadigvæk har råd til det, vi heller ikke havde råd til, før oliekrisen satte ind.
Mogens Glistrup
Læs også: Stop for flere bureaukrater: http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/08/30/stop-for-flere-bureaukrater/
Læs også: Sy(g)stemet fører over 40 år gamle skattesager mod Glistrup:
Læs også: Ubalance mellem forbrug og produktion:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/01/25/ubalance-mellem-forbrug-og-produktion/
